Alle mine salmer ender i dur

Min salmedigtning har været med til at løfte mig selv op over småligheden, forklarer Ole Bækgaard, der hele livet har skrevet salmer, digte og sangtekster og nu er aktuel med salmesamlingen Hjertesprog når ordet får vinger

”Man kan slå sine timelige bekymringer i stykker ved at bringe dem ind i evighedens og evangeliets lys”, siger Ole Bækgaard, der ofte finder inspiration til sine salmer gennem havearbejde. –
”Man kan slå sine timelige bekymringer i stykker ved at bringe dem ind i evighedens og evangeliets lys”, siger Ole Bækgaard, der ofte finder inspiration til sine salmer gennem havearbejde. –. Foto: Leif Tuxen.

En nat vågnede den pensionerede forretningsmand og frikirkepræst Ole Bækgaard op med, hvad han troede var en ny melodi i hovedet. Det var egentlig en lidt melankolsk melodi, der passede fint til mørket udenfor, men pludselig begyndte en lys, livsbekræftende tekst også at forme sig i hans indre. Han tændte derfor lyset og begyndte at skrive versene ned på en blok ved siden af parrets seng.

Hvad laver du?, spurgte konen søvnigt.

LÆS OGSÅ: Salmer på skoleskemaet

Jeg tror faktisk, at jeg er ved at lave en ny salme, svarede han, og det blev også til salmen Almægtig Gud, al skabnings herre, der den nat voksede ud af en pludselig taknemmelighed over, at han kunne dele alle sine byrder og bekymringer med Gud.

Salmedigtning er blevet en del af mit liv. Sommetider tænker jeg ligefrem i vers, og jeg kan åbenbart også blive vækket af dem, siger Ole Bækgaard med et begejstret grin, da Kristeligt Dagblad møder ham i parrets parcelhus i Allerød i anledning af, at han nu har fået udgivet salmesamlingen Hjertesprog når ordet får vinger.

Jeg har skrevet salmer, siden jeg var 20 år. Dengang var mine sange mere enfoldige, og i dag tager det mig faktisk også længere tid at skrive dem, fordi jeg med alderen er blevet en mere og mere perfektionistisk fritidspoet. Men jeg kan opleve inspirationen til en salme alle vegne. Engang, før jeg gik på pension som eksportchef, sad jeg for eksempel til et vigtigt forretningsmøde med en stor international virksomhed, mens et par nye salmelinjer pressede sig så meget på, at jeg blev nødt til at skrive dem ned for at kunne koncentrere mig om forhandlingen, fortæller Ole Bækgaard, der tydeligvis har let til ord, hvad enten de kommer på vers eller ej.

Til gengæld skriver han ikke selv melodier til sine sange og salmer. Melodien til Almægtig Gud, al skabnings herre var heller ikke engang ny, kunne konen konstatere næste morgen. Og det vidste hun bedst. For gennem parrets mangeårige ægteskab har rollefordelingen været klar. Mens han har stået for ordene i sine efterhånden talrige salmer og prædikener som fritidsfrikirkepræst i Allerød Frikirke, har hun fungeret som organist. Og det har vist sig at være praktisk, at Ole Bæk-

gaard ofte har skrevet sine salmetekster til eksisterende melodier, så folk hurtigt har kunnet synge med på dem.

I mange år skrev han ellers kun salmer for sin egen skyld, men de sidste mange år har flere og flere af hans salmer til i forvejen kendte salmemelodier sneget sig ind i forskellige sang- og salmebøger, blandt andet hos Baptistkirken, Det Danske Missionsforbund, Metodistkirken, Frelsens Hær, Apostolsk Kirke, FDF og Kristelig Fagbevægelse, ligesom en del af hans sangtekster er tilgængelige på nettet. Og det har skabt efterspørgsel efter hr. og fru Bækgaard, der stadig oftere tager ud i forskellige kirker for at holde salmeaftener.

Det var efter sådan en salmeaften i Kristuskirken i København, at en ældre dame for nylig kom hen til mig og spurgte, om jeg ikke snart fik udgivet mine salmer, så hun kunne læse dem derhjemme. Og inden jeg fik svaret, tilføjede hun: og tror du, at det bliver, mens jeg lever?, fortæller Ole Bækgaard, der nu har taget den ældre dame på ordet og fået udgivet 60 af sine mange salmer i salmesamlingen Hjertesprog når ordet får vinger.

Der er en god grund til, at jeg har kaldt min salmesamling for Hjertesprog. For mine salmer udspringer af noget dybere end mine egne små intellektuelle tanker. Det er mit hjerteblod. Og jeg tror også, at man må åbne sit eget hjerte, hvis man vil tale til andres hjerter. Og det er det, jeg har gjort med mine salmer, der næsten alle sammen er skrevet ud fra personlige følelser og erfaringer i mødet med det håb og den glæde, jeg finder i evangeliet, siger Ole Bæk-gaard og læner sig frem i sin stol, inden han tilføjer:

Nogle af mine salmetekster er født ud af en personlig krise, men alle mine salmer ender i dur teologisk set. Det er også både min personlige erfaring og min teologiske grundopfattelse, at man kan slå sine timelige bekymringer i stykker ved at bringe dem ind i evighedens og evangeliets lys. For kun der forvandler tvivl sig jo til tro og sorg til håb. Og selv ikke døden får det sidste ord for den, der tror. Men jeg tror, at vi har brug for at blive mindet om at se tingene i det evighedsperspektiv. Derfor er salmer vigtige. Og det er også det, jeg selv får ud at skrive salmer selv. For min salmedigtning har været med til at løfte mig selv op over småligheden ved at minde mig om Guds perspektiv på tingene.

Ole Bækgaard husker selv tydeligt, hvordan han nærmest var inkarnationen af bekymringer, da hans kone var ved at dø af en sygdom for nogle år siden.

I den periode blev det en stor hjælp for mig at lytte til den gamle engelske kristne sang It is well with my soul, som jeg derfor gendigtede til en salme, der slutter hvert vers med og du fylder mit liv med din fred, med din fred, med din fred, og du fylder mit liv med din fred.

Det blev en påmindelse for mig selv om, at Guds fred altid er hos os, uanset hvad der sker. Og det blev meget stærkt for mig i den periode. Heldigvis overlevede min kone, men det er da den slags kriser, der kan sætte ens tro på prøve. Og dér er det vigtigt, at man netop kan lægge sine bekymringer ved korset, siger Ole Bækgaard med blanke øje og tier et stykke tid, inden han lyser op i et smil:

Men vi mennesker er jo tossede. Vi slæber rundt på byrder og bekymringer, der ikke nytter os noget som helst. De fleste kristne ved godt, at man kan lægge sine byrder ved Jesu kors. Men som frikirkepræst har jeg ofte brugt det lidt slidte billede, at vi så blot sætter den tunge sæk med bekymringer fra os et øjeblik, mens vi for eksempel går i kirke, men så snart vi går derfra, tager vi sækken med os igen.

Salmerne skal derfor også hjælpe os til at huske, at bekymringer faktisk er en synd, fordi de fjerner vores fokus fra Guds kærlighed, mener Ole Bækgaard, der også håber, at hans salmer kan være med til at samle kristne fra forskellige kirkesamfund.

Jeg tror egentlig, at Gud er ret ligeglad med, om man kommer i en baptistkirke eller en folkekirke, så længe man søger fællesskab med Ham og hinanden. Min egen erfaring er også, at det er småting, der skiller kirkefolk ad rent teologisk. Jeg kender for eksempel en folkekirkepræst, der bruger min barnevelsignelsessalme til barnedåb. Og det synes jeg bare er herligt. For troen på Guds kærlighed og håbet om det evige liv har vi kristne jo forhåbentlig tilfælles, hvad enten vi kommer i den ene eller den anden kirke, så hvorfor dyrke forskellene så meget?, spørger salmisten, der også snart er klar med en digtsamling med arbejdstitlen Sådan set, sådan sagt.

Ole Bækgaard: Hjertesprog når ordet får vinger. 68 sider. 149 kroner. Kan bestilles via hjemmesiden www.lemian.dk/ob