Folkekirkens ansatte kritiserer Sareens udvalg

Organister, kirketjenere og kirkegårdsansatte er frustrerede over, at de ikke er repræsenterede i det nye udvalg om folkekirkens fremtid. Vores arbejdsvilkår er dårlige, men der er kun lagt op til ændringer i kirkens top, lyder kritikken. Kirkeministeren afviser

"Udvalget skal ikke beskæftige sig med kirkefunktionærernes ansættelsesforhold eller menighedsrådenes rolle som arbejdsgivere for kirkefunktionærerne. Derfor har det ikke været relevant at udpege repræsentanter for de faglige organisationer til udvalget," skriver Manu Sareen
"Udvalget skal ikke beskæftige sig med kirkefunktionærernes ansættelsesforhold eller menighedsrådenes rolle som arbejdsgivere for kirkefunktionærerne. Derfor har det ikke været relevant at udpege repræsentanter for de faglige organisationer til udvalget," skriver Manu Sareen. Foto: Torkil AdsersenDenmark.

Selvom kirketjenere, gravere og organister udgør langt hovedparten af folkekirkens personale, får de ikke lov til at sidde med til bords, når et nyt udvalg om kirkens fremtid påbegynder sit arbejde.

Kirkeminister Manu Sareen (R) offentliggjorde i går det 20 personer store udvalg, der skal give sit bud på en ny styrelse af folkekirken, herunder hvem der fremover skal forvalte økonomien, og hvem der bestemmer over kirkens indre anliggender såsom nye ritualer.

LÆS OGSÅ: At være kirkeminister er ligesom at være landstræner. Alle har en mening om det.

Udvalget, som har været undervejs i flere år, har ingen repræsentant for folkekirkens mange tusinde kirkefunktionærer.

Det er kritisabelt især når arbejdsvilkårene for de ansatte trænger til radikale forbedringer, mener blandt andre formand for Danmarks Kirketjenerforening Helene Devantié. Ifølge hende burde udvalget fokusere på de mange problemer, der er forbundet med, at menighedsrådene er arbejdsgivere for de kirkeligt ansatte.

Vi føler os overhovedet ikke repræsenteret i det udvalg. Jeg håber virkelig, at det arbejde kommer længere ned i hierarkiet end til stiftsplan og helt ned til sogneniveau, så vi kan få ordentlige arbejdsvilkår. Vi ønsker os en mere kompetent ledelse. Alt andet end glade amatører. Der sidder en masse arbejdsgivere i form af menighedsråd, der i bund og grund ikke har forstand på eller tid eller lyst til at sætte sig ind i vores arbejdsvilkår. Det kan medføre, at det psykiske arbejdsmiljø bliver dårligt, og at de ansatte ikke får de vilkår, de har krav på, siger hun.

Samme kritik lyder fra både Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte og fra Organistforeningen. Foreningerne samarbejder nu om at lave en officiel kritik af udvalgets sammensætning og køreplan.

Når man nu alligevel går i gang, hvorfor så ikke tale om styrelse af folkekirken hele vejen ned på sogneniveau i stedet for kun at fokusere på toppen?, siger formand for Organistforeningen Anders Thorup.

For os mangler der simpelthen en arbejdsgiverside, der er klædt på til jobbet, og vi ønsker derfor en professionalisering på sogneniveau. Jeg har ikke lyst til at komme med skrækeksempler, men tager man ud i de mindre sogne, hvor mange af vores ansatte er, så er der problemer. Der er steder langt fra de større byer, hvor hverken moms eller tyngdelov gælder, og hvor menighedsrådene gør, som de vil. Der kan være gode viljer, men ikke den store indsigt, siger han.

Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen har skrevet en rapport om blandt andet folkekirkens økonomi og struktur. Han kritiserer ligeledes Kirkeministeriet for ikke at tage fat på de dysfunktionelle arbejdsvilkår.

Ministeriet ved godt, at den er gal, og forsøger at lave støtteben og støttefunktioner såsom Landsforeningen af Menighedsråd eller konsulenter i provstierne. Men den bedste model ville være at smide menighedsrådene ud som arbejdsgiver og i stedet professionalisere på arbejdsgiversiden, siger han og tilføjer:

Det er meget mærkeligt, hvis man ikke kigger på det, når man nu tager fat på både folkekirkens økonomi og indre anliggender. Problemet med menighedsrådene er jo, at de både har en gejstlig og en verdslig rolle de skal både stå for det kirkelige liv og være arbejdsgivere. Det fungerer simpelthen ikke, og når arbejdsmiljøet så bliver dårligt, smitter det af på det kirkelige liv, siger Flemming Ibsen.

Men ifølge kirkeminister Manu Sareen (R) er det slet ikke relevant for arbejdet med folkekirken at involvere en repræsentant for de kirkelige funktionærer.

Udvalget skal først og fremmest beskæftige sig med reguleringen af folkekirkens indre anliggender og med folkekirkens fælles økonomi på landsplan og stiftsplan. Udvalget skal ikke beskæftige sig med kirkefunktionærernes ansættelsesforhold eller menighedsrådenes rolle som arbejdsgivere for kirkefunktionærerne. Derfor har det ikke været relevant at udpege repræsentanter for de faglige organisationer til udvalget, skriver Manu Sareen i en mail.