Kritik: De frie grundskoler bliver sjoflet igen

Regeringen forsømmer de frie grundskoler, på trods af, at 15 procent af landets børn går i privat- eller friskole, lyder det i debatindlæg

15 PROCENT af landets børn og unge går i en privat- eller friskole. Uanset deres forældres partifarve, heldigvis.

Den tradition har mere end 150 år på bagen og er en konsekvens af vores grundlov, hvor der står, at forældre selv kan vælge, om de ønsker at benytte folkeskolen eller et andet skoletilbud.

LÆS OGSÅ:  Skærpet konflikt mellem kommuner og friskoler

Den forrige regering beskar de frie grundskolers tilskud med 60 millioner kroner årligt, da de indførte ”genopretningspakken”, så lettelsen var stor, da den nye regering vandt valget og havde lovet at rulle besparelserne på uddannelsesområdet tilbage.

Skuffelsen var derfor proportional, da det stod klart, at intet var ændret. For andet år i træk fortsætter regeringen med at skære i tilskuddet – også i det fremlagte forslag til finanslov for 2013. Skolerne må næste år igen klare sig for 800 kroner mindre pr. elev.

LÆS OGSÅ:  “Friskoler har et særligt ansvar for svage elever”

Sig det gerne ligeud! Hvilken rolle ønsker I i regeringen, at de frie grundskoler skal spille i det danske samfund? Er der tale om et bevidst ideologisk korstog med det uofficielle mål at reducere antallet af frie grundskoler? Skal det i højere grad være forældrenes pengepung, der afgør, om man kan vælge den bedste skole for sit barn?

Sparerunder er prioritering. Derfor er det afgørende vigtigt, at regeringen kender prisen for nedprioriteringen af de frie grundskolers tilskud. Fri- og privatskolerne har én afgørende knap at dreje på, når skolerne rammes af så store besparelser år efter år, nemlig forældrebetalingen.

Hvordan harmonerer denne virkelighed med vores fælles ønske om, at fri- og privatskolerne (fortsat) skal være et tilbud for alle – uanset antallet af bøger på reolen derhjemme, graden af mors og fars uddannelse og størrelsen på pengepungen?

Nogle familier vil ikke have råd til at benytte friheden til at vælge skoleform, nogle frie grundskoler vil derfor lukke, og deres lokalsamfund vil lide under det. Hvem vil bo og arbejde ude på kanten af Danmark, hvis det indebærer flere timers daglig transport til og fra skole?

Vi tror på, at konkurrencen og inspirationen mellem folkeskoler og frie grundskoler grundlæggende er sund. Vi tror på, at vi spiller en vigtig rolle, når vi løfter eleverne til et højere niveau på trods af socioøkonomi, når vi leverer flere elever til ungdomsuddannelserne end folkeskolen, og når vi er med til at sikre liv og konkrete job i de små lokale samfund. Alt sammen endda for betydeligt færre penge end folkeskolerne.

Det er dedikerede folk på skolerne, som sikrer, at det højt besungne begreb ”medborgerskab” får et konkret indhold. Men det forudsætter politisk opbakning.

Tænker regeringen mon inderst inde, at citronen godt kan presses, fordi entreprenørskabet alligevel vil sejre? Vores svar er, at der er en kant. Og den er nået.

Vi ser frem til at komme i dialog med regeringen om præcis denne prioritering i det danske demokrati.

Kommentaren er underskrevet af Ebbe Lilliendal, Dansk Friskoleforening, Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening, Søren Hansen, Lilleskolerne, Thorkild Bjerregaard, Foreningen af kristne friskoler og Klaus Eusebius Jakobsen, Private Gymnasier