Kirkebys åbenbaring

Ny særudstilling på Glyptoteket i København viser nye og gamle malerier og skulpturer af Per Kirkeby. Målet er at genkalde kunstnerens gennemgående motiver og farverige abstraktioner af naturen, det nære og det overjordiske

En af tidens største kunstnere, Per Kirkeby, er glad for udstillingen "Epifani" i Glyptotekets store rum, der giver hans værker fra fire årtier særlig plads.
En af tidens største kunstnere, Per Kirkeby, er glad for udstillingen "Epifani" i Glyptotekets store rum, der giver hans værker fra fire årtier særlig plads. Foto: Sofie Amalie Klougart.

Man ænser noget, og så alligevel ikke. Der er konturer af et skib, en hule, en træstub, skoven, men de smelter sammen med en horisont, en tom himmel noget abstrakt. Per Kirkeby er en sansende kunstner, og i hans kunst fornemmer man både noget nært og jordisk og noget større og overjordisk, noget uforståeligt. Der er dialektiske dimensioner i Per Kirkebys kunst, som han har beriget verden med i omkring fem årtier og har gjort ham til den nok største nulevende danske maler.

LÆS OGSÅ: Kontant koncentration gennem et langt liv

Per Kirkebys sans for billedets kraft og virkning, der har bragt hans værker rundt på museer og gallerier verden over, hyldes nu med en særudstilling på Ny Carlsberg Glyptotek i København. Her præsenteres omkring 40 malerier og skulpturer fra 1983 og frem og med helt nye værker fra 2011, der ikke er blevet udstillet før.

Udstillingen har fået titlen Kirkeby Epifani, det græske ord for åbenbaring, den pludselige oplevelse af en guddommelig tilstedeværelse. Hvordan skal det så forstås? Ikke bogstaveligt, fortæller museets direktør, Flemming Friborg, til en særvisning dagen før åbningen i fredags.

Det er en skæv titel, som ikke er didaktisk, siger han og mener, at den ikke har noget introducerende eller oplysende formål. Malerierne taler for sig selv.

Per Kirkeby er ikke en religiøs kunstner, og referencen til det guddommelige ligger snarere i kunstens sansende kraft, hvis man skal forstå direktøren.

Epifani er følelsen af at blive revet ud af sit vante, jordiske element og møde det overjordiske. I dag må vi i relativ gudløshed i stedet filosofisk nærme os epifani som begreb ved at tale om den på æstetikkens grund; det er den tilstand, der sætter ind, hvor et mellemrum åbenbarer sig en sprække mellem to positioner, to erkendelser eller følelser mellem det velkendte og noget andet, ukendt, eller hidtil uerfaret. Men det ukendte kan kun udtrykkes gennem det kendte, og det er her Kirkebys arbejde med det abstrakte ligger. Per Kirkeby er først og fremmest en stor fortæller, og i hans kunst er åbenbaringen og det dagligdags tæt sammensvævede, skriver direktøren i udstillingskataloget.

Men med alderen er Kirkebys tro blevet vækket en solid lutheransk kristendom, som han kalder det i et interview der har fundament i barndommen og tiden hos de indremissionske bedsteforældre i Helsingør.

Troen har hjulpet ham igennem sygdom og skilsmisse, men fremstår umiddelbart ikke altid helt tydeligt i hans kunst. I hans abstrakte værker fra 1980erne og frem til i dag kan man fornemme en overjordisk genkendelighed, ikke i tydelige motiver eller figurer som i hans glasruder i Gentofte Kirke, men snarere i det ubestemte mellem himmel og jord. Det er netop denne kobling mellem det abstrakte og konkrete, der er repræsenteret på udstillingen.

Kirkebys værker er placeret i en af museets fløje med røde vægge og højt til loftet, hvor der normalt står guldalderskulpturer. Her er der god plads til 14 store malerier, nogle tavler og mørke skulpturer spredt rundt på gulvet. Kunstneren, der har været udstillet i mange årtier og på de største museer som Tate i London, er blevet overrasket over netop denne ophængning, fortæller den 74-årige Kirkeby under særvisningen.

På udstillinger er malerier ofte samlet i grupper i rum eller hjørner for at vise et tema eller en periode. Her er der plads rundt om hvert maleri, og når jeg kigger på dem her, kan jeg bedre se, hvad hver af dem er kommet af, siger kunstneren, der har samlet den nordiske romantiske tradition op fra Edvard Munch, Emil Nolde og August Strindberg.

De store malerier er farverige, ofte i grønne nuancer. Det er abstrakt, men også konkret som maleriet Fram i haven, der viser omridset af skibet Fram, Fridtjof Nansens skib, som han lånte Roald Amundsen til hans ekspedition til Nordpolen. Kirkeby, der også er uddannet geolog og har været på flere feltekspeditioner til Grønland i 1960erne, har en svaghed for naturens mysterier. Man ser en række gennemgående motiver hentet i landskabet, i polaregnenes fremmede former, i skoven på Læsø eller i hans egen baghave. Jeg må have noget at male efter. Jeg kan jo ikke male lige ud af den tomme himmel, skrev han i sin berømte bog Naturens blyant fra 1978, en af hans mange bøger om kunst, livet og det mellem himmel og jord.

Særudstillingen Kirkeby Epifani på Glyptoteket varer frem til 30. december 2012.

I det danske kongehus har mange giftet sig med en person fra et andet land, og ægtefællerne til danske kongelige kommer derfor som oftest fra andre kirkesamfund end de evangelisk-lutherske. Her ses kongefamilien på dronning Margrethes 70 års fødselsdag.
I det danske kongehus har mange giftet sig med en person fra et andet land, og ægtefællerne til danske kongelige kommer derfor som oftest fra andre kirkesamfund end de evangelisk-lutherske. Her ses kongefamilien på dronning Margrethes 70 års fødselsdag. Foto: Glyptoteket.