Protesterne fortsætter, og stenene flyver i de arabiske hovedstæders gader.
Den amerikansk producerede film om muslimernes profet, Muhammed, vækker en stigende vrede, der i går først og fremmest blev rettet mod de amerikanske ambassader i Yemen, Egypten og Libyen. I Yemen mistede mindst en demonstrant livet, da politiet blev sat ind mod demonstranter, og i Kairos gader blev omkring 70 såret, da demonstranter og politi tørnede sammen. Der var tilløb til lignede protester i Bangladesh, Irak og Iran, men det udviklede sig ikke yderligere.
LÆS OGSÅ: Danske muslimer: Mød film med tavshed
USAs konsulat i Berlin blev i går ligeledes evakueret af frygt for voldelige sammenstød i nærheden.
Efter fredagsbønnen rundt omkring i den arabiske verden i dag ventes flere demonstrationer, og netop dagens udvikling vil blive opfattet som et barometer for, hvilken retning protesterne vil tage de kommende dage. Den voldsomste handling de seneste dage har været angrebet på USAs konsulat i den libyske storby Benghazi. Et angreb, der kostede den amerikanske ambassadør i Libyen, Christoffer Stevens, og to medarbejdere livet.
Den egyptiske præsident, Mohammed Mursi, siger, at han støtter fredelige protester, men han advarer samtidig mod at lade dem gå over gevind.
LÆS OGSÅ: Muhammed-film indhyllet i mystik
At give udtryk for meninger, friheden til at protestere og at fastslå sin opfattelse er en garanteret ret, men det skal ske uden at angribe privat eller offentlig ejendom, diplomatiske kontorer og ambassader, siger han.
Mange tolker den udtalelse som et tegn på, at præsidenten og Det Muslimske Broderskab ikke har nogen interesse i at lade demonstrationerne komme ud af kontrol.
Under gårsdagens demonstrationer i Kairo, hvor unge demonstranter angreb politiet, sagde mange af deltagerne, at demonstrationerne ikke kun handler om den amerikanske film, men også utilfredsheden med den nye præsident.
Demonstrationerne i Kairo ventes således kun at blive omfattende, hvis Det Muslimske Broderskab beslutter sig for at deltage. Og det tyder intet på i øjeblikket. Tværtimod.
LÆS OGSÅ: Muhammed-krise i et mindre format
Khairat al-Shater, der var Broderskabets præsidentkandidat før Mohammed Mursi, og som anses for at være en af organisationens allervigtigste skikkelser, sagde i går:
Det er en kriminel handling at trænge ind på fremmede landes ambassader.
Khairat al-Shater antydede dermed, at Broderskabet og præsidenten ikke vil lade demonstranter komme i nærheden af den amerikanske ambassade. Khairat al-Shaters holdning er vigtig, fordi han har gode forbindelser til de egyptiske salafister, der udtrykker vrede over filmen, og som i enkelte tilfælde opfordrer til vold mod amerikanere. Men al-Shater valgte i denne omgang i stedet at prioritere Egyptens forhold til USA frem for sit eget personlige indenrigsforhold til landets salafister.
Skulle det lykkes de nye ledelser i den arabiske verden at tage brodden af demonstrationerne mod USA, vil det være en tydelig erklæring om, at man ønsker at bevare et godt forhold til USA og resten af de vestlige lande.
Det samme synes at gælde i Yemen, hvor demonstranter protesterede mod filmen, men også udtrykte utilfredshed med politi og regering under demonstrationerne.
En yemenitisk demonstrant sagde i går:
For mig handler det ikke om filmen, men de mere generelle overgreb, som USA retter mod Yemen ved hjælp af droner.
En anden faktor, der også kan være med til at dæmpe urolighederne, er den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons hurtige fordømmelse af filmen.
Den amerikanske regering har absolut intet at gøre med denne video. Vi afviser på det groveste dens indhold og budskab. For os og for mig personligt er denne video modbydelig og forkastelig. Den synes at have et dybt kynisk formål: at rakke ned på en stor religion og at fremprovokere vrede, sagde hun i går.
Flere personer var i aftes efter sigende blevet anholdt i forbindelse med angrebet på USAs konsulat i Benghazi, men Libyens viceindenrigsminister, Wanis al-Sharif, afviste at give nogen som helst detaljer om antallet af arresterede eller deres baggrund for ikke at hæmme en hensigtsmæssig afvikling af undersøgelserne, som han sagde ifølge nyhedsbureauerne.
Spekulationerne om, hvad der lå bag angrebet, har været flere. Men efterhånden som flere detaljer er kommet frem om tirsdagens dødelige angreb, arbejder USA nu ud fra en teori om, at det var et veltilrettelagt angreb fra militante og ikke, som umiddelbart antaget, spontant udløst af en rasende hob.