"Ikke muligt at vise indhold".
Sådan vil beskeden lyde for mennesker, der bor i Egypten og Libyen, og som søger efter den omdiskuterede amerikansk producerede film om muslimernes profet, Muhammed.
Søgemaskinen Google, som ejer videoportalen YouTube, har nemlig valgt at blokere for visningen af videoen i disse verdensdele. Det skriver The New York Times.
Videoen er allerede set af millioner af mennesker verden over og har ført til voldsomme demonstrationer i Yemen, Egypten og Libyen, hvor fire amerikanske diplomater er blevet dræbt og flere såret.
Og for ikke at opildne til flere voldelige demonstrationer har Google altså valgt at fjerne visningen af filmen i disse lande. Selskabet har erkendt, at deres beslutning er usædvanlig, men valget er truffet på grund af de særlige omstændigheder, siger de.
LÆS OGSÅ:Google: Vestlige demokratier censurerer som aldrig før
Normalt er Googles politik at fjerne hadefulde taler, eller indhold, der overtræder retskendelser eller myndighedskrav. Men filmen mener de dog ikke hører ind under denne politik, og derfor har de valgt ikke at fjerne den fuldstændig.
"Denne video - der er bredt tilgængeligt på internettet - er helt klart inden for vores retningslinjer, og derfor forbliver den på YouTube," siger selskabet.
"I lyset af den meget vanskelige situation i Libyen og Egypten har vi midlertidigt begrænset adgang i begge lande."
Googles handling rejser spørgsmål om internetselskabers magt. For bør selskaberne selv beslutte, hvad der kan ses og ikke ses på internettet?
Med dette er Google med til at gøre episoden endnu større, siger juraprofessor ved Temple University i Philadelphia Peter Spiro til New York Times. Der er dog ikke så meget at gøre ved det:
"Hvis Google ønsker at udelukke denne form for materiale, så er der ikke meget resten af verden kan gøre ved det," siger han, men er dog enig i, at Google i dette tilfælde har truffet den rette beslutning.
"Alt, der hjælper på at berolige situationen, tror jeg er til det bedre."
For direktør for et ytringsfriheds projekt ved Center for Democracy and Technology, en nonprofit organisation i Washington, der er fortaler for digitale borgerrettigheder, Kevin Bankston, er der dog tale om censur.
"Blokeringen sender det budskab, at hvis du er uenig med noget, så kan du bare få det censureret."
Alle internet-virksomheder, der tillader folk at sende indhold online - Facebook og Twitter samt Google - har overtaget vedrørende indholdet. Problematikker opstår, fordi internettet ikke har nogle geografiske grænser, og derfor skal virksomhederne navigere i et morads af love og kulturelle skikke.
Forskellige internetvirksomheder modtager hver måned mange forespørgsler om at fjerne indhold. Sidste år modtog Google alene mere end 1.965 henvendelser fra statslige organer om at fjerne mindst 20.311 brudstykker af indhold.
Disse omfattede blandt andet en anmodning fra et canadisk regeringskontor om at fjerne en video, hvor en canadisk statsborger urinerer på hans pas, og en anmodning fra et pakistansk regeringskontor om at fjerne seks videoer, der gør grin med pakistanske embedsmænd. I begge tilfælde afviste Google at fjerne videoerne
Men derimod har Googlet blokeret adgangen til nogle videoer i Tyrkiet, der afslørede private detaljer om embedsmænd. Dette fordi, Google mente, at det krænkede lokale love.
Ifølge Google er anmodninger om fjernelse af indhold fra amerikanske regeringer og domstole fordoblet i løbet af sidste år til 279 anmodninger om at fjerne 6.949 varer. Medlemmer af Kongressen har for eksempel offentligt anmodet om, at YouTube fjerner jihad videoer, som de mener opildner terrorisme.
Google har ofte forsvaret sine retningslinjer om kun at fjerne indhold, der bryder love eller deres egne servicevilkår på anmodninger af brugere, regeringer eller domstole, og derfor kommer blokeringen af filmen til at fremstå usædvanlig.
Nogle spekulerer på, hvad dette kommer til at få af konsekvenser. Medstifter af Global Voices, et netværk af bloggere over hele verden, og forfatter til "Consent of the Networked", "en bog, som tager fat i ytringsfrihed i den digitale tidsalder, Rebecca MacKinnon siger:
"Konsekvenserne afhænger af, om dette er begyndelsen på en trend eller en ekstremt usædvanlig reaktion på en yderst usædvanlig situation," siger hun til The New York Times.