Mens den amerikanskproducerede film om profeten Muhammed på overfladen er et udtryk for reel vrede i brede muslimske kredse, bliver den også brugt som et redskab af de mere radikale kredse til at øge presset på de konsensussøgende islamister, som det arabiske forår har bragt til magten.
I løbet af få dage har salafister, al-Qaeda-tilhængere og de mest yderligtgående kredse inden for islams rækker formået at gøre demonstrationerne foran de amerikanske og vestlige ambassader i den muslimske verden til et scenarie, hvor de mere moderate regeringer pludselig står i en vanskelig situation.
LÆS OGSÅ: Amerikansk Muhammed-film genantænder dansk værdikamp
Fra Tunesien til Egypten og fra Yemen til Pakistan skal regeringerne på den ene side kritisere filmen, mens de på den anden side også skal bevare et godt forhold til verdens førende supermagt. Det er ikke nogen let balancegang, og det udnytter ekstremisterne til fulde ved at skabe kaos i gaderne.
Nu står eksempelvis Det Muslimske Broderskab i Egypten i en situation, hvor de yderligtgående grupper har let ved at kritisere Broderskabet for ikke at gøre nok for at beskytte profeten og islam. Brødrene er nødt til at være pragmatiske nu for at opretholde forholdet til USA og Vesten, og den pragmatisme er i øjeblikket den store forskel mellem salafisterne og de regeringer, det arabiske forår bragte til magten.
Mellemøstens ekstremister er kommet svagere ud af det arabiske forår end de konsensussøgende organisationer som Det Muslimske Broderskab i Egypten og Ennada i Tunesien.
I Libyen er situationen den samme. Ekstremisterne tabte valget, men er stadig til stede i form af væbnede grupper. Indtil videre er det kun kampene i Syrien, der har givet ekstremisterne lejlighed til at vise ansigt.
Her tager de i stigende grad del i kampene mod præsident Bashar al-Assad i håb om at være i stand til at snuppe noget af kagen, hvis Assad falder.
Nøjagtig af samme årsag giver de kredse udtryk for et meget kompromisløst standpunkt, når det gælder Muhammed-filmen. Med voldelige demonstrationer håber de at skabe en så kaotisk situation, at den politiske midte vil begynde at vakle, eller at forholdet til USA og Vesten vil lide så stor skade, at det ikke kan rettes op igen.
Sker det, vil det være et stort skridt på vejen til at opfylde de ekstremistiske islamisters vision for et nyt Mellemøsten, der ikke plejer omgang med hedningene mod vest.Derfor er den amerikansk-producerede film måske mere end noget andet blevet et internt islamistisk slagsmål om, hvem der virkelig sætter tonen efter det arabiske forår.Det Muslimske Broderskab, der opfattes som den nye toneangivende faktor i den arabiske verden, vaklede en smule under de første dages demonstrationer efter filmens offentliggørelse på internettet. Men Broderskabets valg om at bevare forholdet til USA og begrænse demonstrationerne vidner om, at de konsensussøgende islamister har forstået, at ekstremisterne er deres egne fjender.
De har forstået, at salafister og al-Qaeda-grupper ønsker at vælte den islamistiske midte, lige så meget som de ønsker de vestlige ambassader lukket. Hvis ekstremisternes hyppige angreb mod den egyptiske hærs militærposter i Sinai-halvøen ikke har fået Broderskabet til at forstå, at de selv har islamistiske fjender, og at det arabiske forår er på vej ind i en ny fase under den interne magtkamps banner, har den amerikanske film gjort det klart.