De bornholmske skove er store og fulde af liv. Her er eventyrlige vandløb, vandfald og nærmest udanske sprækkedale, som geologerne påstår, at istiden engang skabte.
Men enhver, der har stået i Ekkodalen eller vandret gennem Paradisbakkerne, ved, hvor skræmmende naturen kan se ud på Bornholm. Nogle klippestykker ligner trolde, mens kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan gemme sig under de mostilgroede kæmpesten i skoven. Og skovbunden danner i det hele taget scenen for et dramatisk spil i skumringens skumle skygger, der virker mærkeligt levende, så snart det blæser en smule i skovens knirkende træer.
LÆS OGSÅ: Hammershus restaureres for 92,5 millioner
Så det er intet under, at den bornholmske mytologi også er velvoksen og fuld af uhyggelige skabninger. Siger man Bornholm, siger man også de underjordiske, Krølle Bølle, bjergtrolde, Åbobban, Brøndtjætten og de underjordiskes konge Ellestingeren.
Det mener i hvert fald den bornholmske forfatter Dennis Gade Kofod, der allerede høstede stor ros, da han i 2004 udsendte romanen Brøndtjætten, der netop behandler de bornholmske myter og sagnhistorier i romanform. Og nu tager klippeøforfatteren igen fat på den bornholmske mytologi, men denne gang med sin dramatikerdebut i familieforestillingen Ellestingeren på Bornholms Teater.
Det var faktisk Jens Svane Boutrup, der er teaterchef på Bornholms Teater, der fik idéen til stykket, men det viste sig at være en kæmpe gave for mig. For jeg havde jo allerede stavet mig igennem en del bøger om de bornholmske sagn, så det var dejligt at kunne bruge stoffet igen, og jeg har allerede lyst til at skrive videre ud fra de bornholmske sagn, siger Dennis Gade Kofod, der ud over Brøndtjætten både har en stribe roste voksenromaner og børnebogsserien om Frøken Knirk bag sig som forfatter.
Mens børnebøgerne bygger på fabulerende fantasihistorier, er Bornholm et tilbagevendende omdrejningspunkt i Dennis Gade Kofods romaner siden debutromanen, Anskudte dyr. Men nu forener han altså begge verdener i dramatikerdebuten Ellestingeren, der er skrevet til én skuespiller med tre dukker:
Bornholms mytologi har som sagt fascineret mig længe. For jeg synes, at den viser, at øen er robust, og de underjordiske er ligesom en levendegørelse af øen. Historisk set tror jeg også, at de underjordiske har været en måde for bonden at tale med jorden på. Og for mig som forfatter har det i hvert fald været en stor kilde til inspiration. Det var faktisk også forbavsende nemt for mig at skrive stykket, selvom jeg ikke har skrevet til et teater før, men der er også altid mange replikker i mine romaner, ligesom jeg kan mærke, at jeg er vant til at henvende mig til børn gennem mine børnebøger, siger Dennis Gade Kofod og tilføjer:
Som far til to børn på henholdsvis tre og seks år læser jeg også mange børnebøger privat, men jeg synes, at kvaliteten er ret svingende som om man kan slippe af sted med hvad som helst, fordi man skriver til børn. Men jeg tænker omvendt, at det er mindst lige så vigtigt at gøre sig umage, når man skriver til børn, som når man skriver til voksne.
På samme måde mener han ikke, at kunst til børn behøver at være opbyggelig og opdragende for at gøre sig gældende.
Vi voksne læser jo heller ikke bøger eller går i teatret for at få at vide, hvordan vi skal opføre os, men fordi vi er nysgerrige. Børn er jo i sagens natur mindst lige så nysgerrige som voksne, og som forfatter skal man da møde den nysgerrige uden løftede pegefingre og andre bagtanker. For børns æstetiske oplevelser er et mål i sig selv, siger Dennis Gade Kofod og tilføjer, at en del af de bornholmske myter til gengæld nok har haft et opdragende formål.
Jeg tror for eksempel, at man opfandt uhyrerne brøndtjætten og åbobban, fordi man ikke ville have, at børn skulle lege for tæt på åen eller brønden, og en del af de bornholmske sagn rummer også en slags brugsanvisninger for, hvordan man skal leve sit liv. En del af dem handler for eksempel om, at man bør være nøjsom, fordi det er et hårdt slid at frembringe markens afgrøder, siger Dennis Gade Kofod og tilføjer, at den morale til gengæld passer glimrende ind i temaet for Bornholms Kulturuge balance.
Ellestingeren er da også tænkt ind i kulturugens tema med de bornholmske sagns moraler om at spare på ressourcerne, erkender forfatteren, men understreger, at hans eget stykke dog først og fremmest bare er et klassisk eventyr.
Forestillingens hovedkarakter er pigen Kristine, der suger til sig af sin oldemors bornholmske sagnfortællinger.
Hver sommer sidder Kristine i oldemoderens have i skoven og lytter, mens den gamle kone fortæller om Ellestingeren, de underjordiske og alle de andre væsner, der bebor det gamle Bornholm. Men da Kristine er otte år, bliver oldemoren alvorligt syg, og pigen drager ud på sit eget eventyr for at bede Ellestingeren om hjælp til at holde døden fra døren.
Jeg har arbejdet med et meget billedmættet sprog, som jeg også har gjort i flere af mine romaner. Men her har jeg blot lagt det billedmættede sprog over i replikkerne i stedet for romanens fortællerstemme, forklarer Dennis Gade Kofod og afslører, at en tilbagevendende ingrediens i stykket er æbler.
I begyndelsen af stykket står der et æbletræ i oldemoderens have, ligesom oldemoderen dufter af æbler. Og Kristine tager også æbler med i madpakken på sin rejse mod de underjordiskes konge. Men det kommer til at skabe problemer senere. For jeg kan godt lide, når billedsproget griber ind i tekstens virkelighed, så det sproglige spil også kommer til at betyde noget i sidste ende, siger forfatteren gådefuldt.
Sikkert er det dog, at Ellestingeren har premiere under den bornholmske kultur den 19. september på Bornholms Teater.