Der er opkald, der gør mere ondt end andre. De værste er de dobbeltsvigtede. Eksempelvis dem, der hver eneste dag bliver mobbet i skolen og ingen har at fortælle det til. Ingen forældre, familie, lærere eller venner, der lytter. Selvfølgelig er de mest voldsomme eksempler på mishandling og overgreb også slemme at lytte til, men det er med de dobbeltsvigtede, Børnetelefonens chef, Bente Boserup, føler sig mest magtesløs.
LÆS OGSÅ: Opret register nu for at beskytte børnene
De fleste vil blive overraskede over, hvor mange børn der vitterlig ikke har nogen at gå til med deres problemer. De har ingen fortrolige, de har kun os, og det kan være et svært børneliv, der træder frem i lyset, når et barn har været alle sine relationer igennem uden at finde en eneste, de tør betro sig til. Her har Børnetelefonen en enorm forpligtelse ikke bare til at hjælpe dem, men også til at registrere alle de mange tusinde seriøse opkald, vi får om året, og lægge den indsigt frem for politikerne, så de kan handle. For alt for mange børn er vi de eneste ører, der virkelig lytter, og den eneste stemme, der kan fortælle virkeligheden, som de oplever den.
Bente Boserup tager imod og viser rundt hos organisationen Børns Vilkår i Valby i København. De seneste 14 år har hun været ansvarlig for Børnetelefonen, som er organisationens absolutte hjerte. Det er herfra, de henter al den viden, som ligger bag deres mange aktiviteter. For alle de mere end 23.000 opkald fra børn, de får hvert år, bliver nøje registreret: Køn, alder, geografi, samtaleemne. Og det har skabt et unikt og vidtforgrenet indblik i børne- og ungdomslivets hemmeligste og mørkeste afkroge. Når Børns Vilkår giver anbefalinger til politikere eller sætter kampagner i gang, er det denne viden, de trækker på.
Hun åbner døren ind til et stort, lyst rum. På væggen hænger små billeder af mere end 300 frivillige, som i hold af op til 19 ad gangen tager telefonerne, besvarer e-mail, chatter på internettet og formulerer rådgivning via sms fra 11 morgen til 11 aften fem dage om ugen. Og der er rigeligt at se til. Der ringer flere børn og unge ind, end der er ressourcer til at hjælpe.
Det er stadig flest piger, der ringer. To ud af tre, cirka. Og mange af temaerne er de samme som altid: Mobning, omsorgssvigt, kærlighed. Alligevel er der sket meget, siden Børnetelefonen første gang blev taget for præcis 25 år siden. Flere helt nye emner er kommet til. I begyndelsen af 1990erne dukkede anoreksi eksempelvis op som et stadigt større tema, og i slutningen af 90erne kom selvskadende adfærd til. Generelt er der dog mest tale om nye nuancer på velkendte temaer, forklarer Bente Boserup. Måden at mobbe på har således forandret sig markant med de elektroniske medier, så ofrene nu aldrig kan være i fred. Heller ikke derhjemme. Og skilsmisserne har fået nye dimensioner med deleordningerne, som er noget af det, der presser flest børn mest i dag.
Jeg synes ikke, man kan sige, at børnelivet i Danmark er blevet dårligere eller bedre de seneste 25 år. Det er blevet anderledes, og for nogle typer børn er det skidt, for andre er det godt. Helt overordnet må jeg dog konstatere, at børn i stigende grad savner nærvær fra deres forældre og fra voksne i det hele taget. Vi hører fra børnene, at hvis de skal sige noget vigtigt til deres mor, så ved de godt, at det skal være lørdag eftermiddag, når de kommer hjem fra Bilka, for det er først der, mor er parat til at lytte. En del forældre har fået en mere stresset hverdag, og det fornemmer børn tydeligt, fortæller hun.
En anden markant udvikling er, at børn generelt har fået mere ansvar end tidligere. De bliver bedt om at tage stilling til, hvad aftensmaden skal være, hvor de vil hen på ferie, og om de vil bo hos mor eller far efter skilsmissen. For danske forældre ønsker at inddrage deres børn, og det er et langt styke hen ad vejen godt, mener Bente Boserup. Men bagsiden er, at mange børn ikke kan håndtere dette ansvar: Man kan ikke få havregryn til aftensmad hver aften, familien kan ikke tage til Italien hver sommer, og det er i hvert fald ikke i orden, at datteren helst vil bo hos far. Spørgsmålene er derfor ikke reelle spørgsmål, men en ansvarsflugt, der hænger sammen med det manglende nærvær.
Den samme flugt kommer tydeligt til udtryk på forældretelefonen. Den blev oprettet få år efter børnetelefonen, da forældre blev ved med at ringe til børnetelefonen med spørgsmål de havde ikke andre steder at gå hen. På forældretelefonen er der dog påfaldende få overlapninger i forhold til, hvad børnene spørger om. Hvor mobning er noget af det, som fylder mest hos børnene, er det eksempelvis nærmest ikke-eksisterende hos forældrene.
Alt for mange forældre lytter ikke. Og alt for mange børn fortæller ikke, fordi de vil tage hensyn til deres travle forældre. Den afstand er ikke sund og er årsag til mange problemer, siger Bente Boserup.
Den øgede afstand skyldes dog ikke kun forældrene. En række samfundsstrukturer har også hevet i den retning. For 25 år siden var de fleste børn del af en fritidsordning efter skole mindst til og med 5. klasse. I dag er det ifølge Bente Boserup normalen, at børn allerede i 4. klasse er alene hjemme fra klokken 14 og to til fire timer frem hver dag. Ingen ved, hvilke konsekvenser det har, for ingen har undersøgt det.
Ny teknologi er også godt i gang med at skubbe en kile ind mellem forældre og børn, påpeger hun. Mange forældre har svært ved at følge med og får derfor ikke sat grænser for børnenes aktiviteter på internettet.
Det er måske i virkeligheden den største forandring, der er sket i forholdet mellem forældre og børn de seneste 25 år, for her har børnene for første gang i historien fundet et rum, hvor de kan mest. Men der er selvfølgelig også fordele ved teknologien. Nu kan man eksempelvis være i kontakt med hinanden hele tiden via mobilen. Det rummer store muligheder for nogle, men er også en udfordring for andre, for alting er blevet mere flydende. Bare for seks-otte år siden lavede man stadig alle aftaler i familien aftenen i forvejen. Nu kan alt forandres med et opkald. Regler, forpligtelser og traditioner er konstant under pres, og det giver mindre ro og færre rammer for børnelivet, siger hun.
Døren lukkes ind til Børnetelefonen. Der er helt stille derinde, klokken er ikke 11 endnu. Snart vil børnefagkyndige mænd og kvinder sætte sig på stolene og tage fat på dagens udfordringer i landets børneliv. Fremtiden vil helt sikkert byde på endnu flere opkald fra endnu flere børn og unge, der har brug for hjælp. Ikke fordi børn i Danmark får det dårligere, understreger Bente Boserup. Men fordi der hele tiden kommer flere frivillige til, og fordi børnenes kendskab til telefonen hele tiden bliver større. Fremtiden vil også bringe langt mere sms-rådgivning, spår hun. For børn har behov for at blive mødt lige der, hvor de er. Og så vil telefonen komme til at rumme flere stemmer, der fortæller om at vokse op i et skilsmissehjem. For der er i dag ingen hjælp til de delte familier.
Jeg er personligt meget spændt på, hvordan det nye, opdelte børneliv kommer til at påvirke måden, børnene selv opdrager på, når de får børn. Ingen ved det endnu. Men måske betyder det helt nye emner på Børnetelefonen, siger hun.