Indre Mission i Danmark
Bliv frivillig medarbejder i IM-genbrug, og vær en del af et godt og aktivt medarbejderfællesskab. Find nærmeste butik på vores hjemmeside:
www.imgenbrug.dkIndre Mission er en selvstændig bevægelse i den danske folkekirke. Bevægelsen har ingen medlemmer, men alle er velkomne, og det anslås, at ca. 30.000 bakker op om arbejdet i én af de ca. 400 lokale afdelinger rundt om i landet.
De fleste afdelinger holder ugentlige møder med bl.a. forkyndelse og fællessang. Mødeformen er generelt friere end ved gudstjenester, og der er god tid til at tale sammen og møde nye mennesker over en kop kaffe.
I mange missionshuse er der også aktiviteter for børn, unge og voksne. De lokale arbejdsgrene drives fortrinsvis af flere tusinde medarbejdere. Til støtte for dem, har Indre Mission ansat ca. 120 missionærer og konsulenter, som er placeret rundt om i landet. Udover aktiviteter i missionshusene arrangeres der i løbet af året lejre, stævner, festivaler, bibelcampings for en lang række forskellige målgrupper, hvor deltagere mødes fra hele landet. Ligeledes har Indre Mission sprogundervisning for flygtninge og indvandrere i København og Århus
De mange aktiviteter finansieres primært af private bidragsydere, men Indre Mission ejer også enkelte virksomheder, som hvert år bidrager til bevægelsen. IM-genbrug har omkring 650 frivillige medarbejdere. IM-genbrug har i 24 år været Indre Missions genbrugsarbejde i Danmark. Vi har 33 butikker der – med er årligt overskud på 5 mil. kr. bidrager væsentligt til Indre Missions økonomi.
Læs mere om Indre Missions mange arbejdsgrene på
www.indremission.dk . IM-genbrug finder du på:
www.imgenbrug.dk