I praksis kan det blive svært at få en hurtigere asylbehandling
Intentionerne fejler stort set ikke noget i den asylaftale, regeringen har indgået med Liberal Alliance og Enhedslisten. Alle vil være bedst tjent med, at asylsøgere kommer væsentligt hurtigere igennem systemet, hvad enten det så ender med opholdstilladelse eller udvisning. Det er også svært at være imod, at især børn kommer hurtigere ud af asylcentrene, der bestemt ikke er de mest børnevenlige institutioner i Danmark.
LÆS OGSÅ: Asylaftale skal få flere til at rejse hjemMan kan bare tænke på, hvad det betyder at være omgivet af traumatiserede voksne og kammerater dagen lang. At asylsøgere i det hele taget skal have lov til at flytte ud af centrene efter seks måneder, få arbejde og forsørge sig selv er tilsvarende fornuftigt, omend det nok er tvivlsomt, hvor mange der reelt får et job.
Endelig er det, i hvert fald på papiret, en fin idé, at alle asylsøgere skal skrive under på, at de vil samarbejde og frivilligt rejse ud af landet, hvis en senere afgørelse skulle gå dem imod. Som udgangspunkt må asylsøgere selvfølgelig rejse, hvis Flygtningenævnet ikke tilkender asyl. Indimellem træffes der ganske vist mærkelige afgørelser, hvor man for eksempel ikke tager hensyn til, at konvertitter fra islam risikerer forfølgelse, hvis de vender hjem.
LÆS OGSÅ: Asylaftale hjælper 32 børnefamilierDet ændrer bare ikke på, at Flygtningenævnets afgørelser må respekteres i et retssamfund som det danske. Når der alligevel kan sættes spørgsmålstegn ved asylaftalen, skyldes det usikkerheden om realismen i den. Hvordan skal sagsbehandlingstiden halveres fra knap et år til væsentligt under et halvt år, når det i årevis har været et mål at få sagsbehandllingstiden ned? Hvordan undgår man, at kvaliteten af afgørelserne bliver ringere? Hvor realistisk er målet, når sagsbehandlingstiden faktisk er steget i takt med, at stadig flere har søgt asyl? Og hvor sandsynligt er det, at afviste asylsøgere vil udrejse frivilligt, selvom de så har skrevet under på det?
I øjeblikket huser Danmark omkring 1400 afviste asylsøgere fra især mellemøstlige lande, og det er selvsagt alt for mange. Ifølge den nye aftale skal afviste asylsøgere samles i såkaldte udrejsecentre, hvor man alene fokuserer på at få dem til at rejse hjem. Umiddelbart er det en god idé at isolere de afviste fra de asylsøgende, men hvordan man i praksis vil få flere til at rejse, fortaber sig stadig i tågerne. Rent bortset fra, at der også er lande, hvor man ikke kan sende mennesker hen, uagtet at de ikke opfylder kriterierne for at få flygtningestatus her i landet.
Så uanset hvor sympatiske intentionerne i regeringens aftale er, synes de desværre også en kende luftige. Så man forstår godt, at forligspartierne har aftalt at kigge den efter i sømmene hvert halve år. Det er klogt.