Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ortodoks præst: Folkekirken har sat sig ud over skabelsesordenen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ortodoks præst: Folkekirken har sat sig ud over skabelsesordenen

"Den ortodokse kirke har aldrig 'anerkendt' nogen dåb i andre kirkesamfund. Derimod har man, hvis nogen, som er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, ønskede at indtræde i den ortodokse kirke, føjet det til, som manglede i den protestantiske dåb," skriver Poul Sebbelov, som er præst i den danske ortodokse menighed Gudsmoders Beskyttelse. foto: Leif Tuxen.

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Om forfatteren

Poul Sebbelov er præst i den ortodokse kirke i Danmark
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Accept af homoseksuelle vielser skaber distance mellem folkekirken og den ortodokse kirke, mener Poul Sebbelov

DEN ORTODOKSE KIRKE i Danmark – Gudsmoders beskyttelses menighed er fra flere sider blevet bedt om at forholde sig til den nylige udmelding fra Moskvas Patriarkat, at man grundet den danske folkekirkes nylige indførelse af vielse for homoseksuelle ikke længere officielt ønsker at anerkende folkekirkens dåb. Derfor nedenstående:

1. Den ortodokse kirke i Danmark – Gudsmoders beskyttelses menighed har ingen formel tilknytning til Moskvas Patriarkat og er på ingen måde forpligtet af dekreter og vedtagelser derfra, således heller ikke af ovennævnte udmelding.

LÆS OGSÅ: Homoprotest: Russere raser over folkekirken

2. Det er ortodoks opfattelse, at det er en forkert og ulykkelig udvikling med vielser af homoseksuelle i kirken. En sådan praksis bunder i en teologi, som sætter sig helt ud over skabelsens orden, at Gud skabte mennesket i sit billede, at han skabte dem for hinanden som mand og kvinde. Nyordningen er en undsigelse af den kristne forståelse af ægtevielsen.

Annonce
3. Den ortodokse kirke har aldrig ”anerkendt” nogen dåb i andre kirkesamfund. Derimod har man, hvis nogen, som er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, ønskede at indtræde i den ortodokse kirke, føjet det til, som manglede i den protestantiske dåb. I praksis finder udfyldelsen af det manglende sted ved salvning med myron (en særlig olie), ved skriftemål samt ved en række spørgsmål og svar angående troen.

LÆS OGSÅ: Vi anerkender hverken den svenske eller danske dåb

4. Vi ser ikke indførelsen af vielser for homoseksuelle som grund til at ændre på den beskrevne praksis ved at kræve (gen-)dåb af mennesker, som ønsker at indtræde i den ortodokse kirke eller ved indgåelse af ”blandede” ægteskaber. Ifølge et sådant princip skulle den ortodokse kirke for længst have opgivet ethvert fællesskab med folkekirken, for eksempel ved indførelsen af præstevielse for kvinder i 1948.

5. Det er desværre sådan, at den teologiske samtale og det kirkelige fællesskab og samarbejde bliver vanskeligere, i takt med at kirkerne kommer på større og større teologisk afstand af hinanden. Her har folkekirken efter ortodoks opfattelse med sit seneste initiativ ikke bidraget positivt til det mellemkirkelige fællesskab.

6. I den ortodokse verden har man gennem mange år diskuteret, om (og hvis ja, så i hvilket omfang) man kunne have fællesskab med ikke-ortodokse. Nogle har taget den konsekvens slet ikke at være med i for eksempel Kirkernes Verdensråd eller lokale kirkelige samtalefora. Vi finder, at samtale og samarbejde, eksempelvis i Danske Kirkers Råd, fortsat er både vigtig og ønskelig trods voksende forskelligheder i tro og teologi.

7. I modsætning til folkekirken har vi i den ortodokse kirke ikke en individualiseret praksis, hvor den enkelte præst kan vælge sin helt egen måde at gøre tingene på.

Skulle der mod forventning fra vort ærkestift, Det Vesteuropæiske Eksarkat i Paris, komme en officiel afstandtagen til samarbejde med ikke-ortodokse kirkesamfund, ville et sådant dekret være forpligtende for alle ærkestiftets præster. Intet tyder på, at et sådan forordning skulle være undervejs.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Uhada!

Nick, publiceret d.21/09 20:52 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ortodoks præst: Folkekirken har sat sig ud over skabelsesordenen
"Accept af homoseksuelle vielser skaber distance mellem folkekirken og den ortodokse kirke, mener Poul Sebbelov"

who cares?
Link

who cares

Morten, publiceret d.21/09 22:14 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ortodoks præst: Folkekirken har sat sig ud over skabelsesordenen
Nick spørger: Who cares? - Jeg vil for mit vedkommende svare, at jeg gør. Det er måske ikke den værste udlykke, at den russiske kirke afbryder de diplomatiske forbindelser. Den største ulykke er, at vi har brudt forbindelsen til den kirke, som Jesus og apostlene grundlagde.
Link

Sv. who cares

Peer Aagaard, publiceret d.22/09 08:21 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ortodoks præst: Folkekirken har sat sig ud over skabelsesordenen
Du mener den kirke, hvor man korsfæstede mennesker? Den samme kirke som accepterede slaver og som forbød kvinder at tale? Eller hvad - helt præcist - er det, du vil bevare som helt uforanderligt i forhold til den kirke, Jesus grundlagde?

Det er jo rent sludder! Tiderne forandrer sig. Kirken må gå med.

Jeg er ret sikker på, at galningene i Westboro Baptisk Church og adskillige pakistanske islamistforeninger også ser ret vredt på de danske homo-vielser - ligesom Putin, Krarup og Krarup og Langballe og Langballe og Ørum Jørgensen (kan nogen huske ham?) - og Mitt Romney, hele Afrika og Paven for bare at nævne nogle få. Men har de ret af den grund? Eller ret til at bestemme, hvordan du og jeg skal dyrke vores tro? Naturligvis ikke.

Hvorfor så bekymre sig så meget om en lille håndfuld yderligtgående, katolske russere?

Kom dog videre.
Link

Sv. who cares

Mischa, publiceret d.22/09 08:29 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ortodoks præst: Folkekirken har sat sig ud over skabelsesordenen
Peer Aagaard skrev:
Du mener den kirke, hvor man korsfæstede mennesker? Den samme kirke som accepterede slaver og som...


Hvorfor skulle vi svare hvis du bare smider en trold ud?

Og hvis du faktisk ikke gør detre - så husk lige på at NT er mere end de 4 evangelier, og folkekirken er bundet op på det paulus siger - Ordret i dens trosbekendelser og Hermanutikken forklare fint det med kvinder og snakke(kaldet uvidne og uddannede mennesker, kunne indsætte uudannede hvis du ville).
Link

Sv. who cares

Morten, publiceret d.22/09 08:46 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ortodoks præst: Folkekirken har sat sig ud over skabelsesordenen
Peer Aagaard skrev:
Du mener den kirke, hvor man korsfæstede mennesker? Den samme kirke som accepterede slaver og som...


Hvis man er på vildspor, er det ikke godt at komme videre.
Link

Sv. who cares

Nicolai Gideon, publiceret d.28/09 20:41 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ortodoks præst: Folkekirken har sat sig ud over skabelsesordenen
Hej Nick.

Du har ret i at kommunionen (som vi kalder det nadverfællesskabet) er blevet brudt. At det skulle være sket i forbindelse med folkekirkens sidste skridt fra Vejen, er nu en alvorlig misforståelse. Folkekirken har aldrig været i kommunion med de øst-orthodoxe kristne, eftersom Rom brød med Østkirken, længe inden reformatorne brød med Rom.

Hvad angår de senere kommentarer kan man blot konstatere, at der er tale om meningsytringer baseret på et grænsende til ikke-eksisterende vidensgrundlag. Tak spids!

Morten skrev:
Nick spørger: Who cares? - Jeg vil for mit vedkommende svare, at jeg gør. Det er måske ikke den...
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Kirketjener ved Frederiksholm Kirke, Sydhavn Sogn

    Sydhavn Sogn

    Oprettet den: 02-05-2013

  2. Barselsvikar til FDFs forbundskontor

    FDF's Forbundskontor

    Oprettet den: 14-05-2013

  3. Er du en af fem konceptkonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse Hovedkontor

    Oprettet den: 02-05-2013

  4. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  5. Koordinator

    Mission Afrika

    Oprettet den: 17-04-2013

  6. Er du en af fire chefer til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​