Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet


"Den virkelige historie bag fragmentet handler slet ikke om den historiske Jesus, men derimod om en intens debat i kirken i 300-tallet om, hvad man skal gøre med kroppen, når Ånden rykker ind," siger Morten Hørning Jensen, lektor i Menighedsrådet.

- Colourbox.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Offentliggørelsen af et papyrusfragment slipper spekulationerne løs: Var Jesus gift? Papiret afspejler en intens debat i kirken i 300-tallet om kroppen

De to ord, ”min hustru”, vil ikke normalt kunne trække overskrifter verden over. Men når de ifølge et lille papyrusfragment, der kan dateres til det 4. århundrede e.Kr., er sagt af Jesus, har vi en vaskeægte nyhedsbombe. Har vi nu endelig fået et slagkraftigt bevis for, hvad fans af ”Da Vinci-mysteriet” længe har troet: at Jesus var gift med Maria Magdalene?

LÆS OGSÅ: Teolog: Jesu kone udfordrer katolske præsters cølibat-tilværelse

Nyheden stammer fra den amerikanske forsker Karen L. King, der er professor ved det anerkendte Harvard universitet. I december 2011 oplevede hun lidt af en drøm for enhver antik-forsker: En anonym samler opsøgte hende med et tilbud om eneret til at undersøge og offentliggøre en ellers ukendt tekst med et eventuelt revolutionerende indhold.

I begyndelsen var King skeptisk. Ejeren ville ikke stå frem med navn og kunne ikke redegøre for, hvor fragmentet stammede fra. Kunne det i sig selv være et komplot, hvor hun som ekspert skulle bruges til at godkende en forfalskning? Derfor opsøgte hun en anerkendt ekspert i antikke håndskrifter, og sammen underkastede de fragmentet et nøje gennemsyn.

Annonce
Efterfølgende skrev hun en 52 sider lang videnskabelig artikel og var på den baggrund klar til at offentliggøre fragmentet. Det skete i tirsdags på en konference for eksperter i gamle koptiske håndskrifter. Med det samme trak nyheden overskrifter og blogindlæg, ligesom en tv-dokumentar allerede er på vej. Hvad er det, vi har med at gøre?

Fragmentet er på størrelse med et visitkort og rummer brudstykker af otte linjers tekst. Det er skrevet på koptisk og er måske en oversættelse af en endnu ældre græsk tekst. Der er tale om et udsnit af et ellers ukendt skrift. Med sans for overskrifter har King valgt at navngive fragmentet ”Evangeliet om Jesu kone”. De to mest interessante linjer læser nemlig: ”Jesus sagde til dem: ’Min kone …”, og et stykke inde på næste linje ses ordene ”… kan være min discipel”.

Men kan vi overhovedet være sikre på fragmentets ægthed? Det var Karen King fra begyndelsen selv i tvivl om, og frem for at løbe af sted med en hurtig Jesus-nyhed valgte hun at anvende en videnskabelig fremgangsmåde for offentliggørelsen. Det betyder, at hun ud over sin lange rapport også har gjort højtopløselige fotos af fragmentet tilgængelige og ikke har skjult, at mindst én ekspert allerede har afvist dets ægthed. Nu venter der så en rigtig forskerdiskussion, hvor eksperter på konferencer og i tidsskrifter vil give og skrive replikker til hinanden.

Hvis fragmentet er ægte, hvad betyder det så? Var Jesus virkelig gift? Det er her, denne uges hurtige overskrifter ikke holder mål med virkeligheden. Karen King svarer faktisk selv tydeligt ”nej” til dette spørgsmål. Fragmentet har ikke historisk værdi nok i sig selv til at rykke på vores billede af den historiske Jesus. Det beviser ikke, at Jesus var gift.

Det beviser derimod, hvad vi godt vidste fra andre kilder i forvejen: at nogle omkring 200 e.Kr. argumenterede med, at Jesus var gift, så de også kunne gifte sig.

Den virkelige historie bag fragmentet handler slet ikke om den historiske Jesus, men derimod om en intens debat i kirken i 300-tallet om, hvad man skal gøre med kroppen, når Ånden er rykket ind. Kan man som kristen være gift og have sex? Det mente mange ikke.

En stærk trend bredte sig i den tidlige kirke, der søgte at skille Ånden fra kroppen. Kødet og seksuel aktivitet blev set på som forkert og syndigt. Karen King foreslår selv, at ”Evangeliet om Jesu kone” skal ses som et indlæg i den debat og som et yderliggående forsøg på at godkende kristne ægteskaber.

Hvis det er rigtigt, mister nyheden pludselig meget af sin spraglede kulør. Øv, vil mange tænke. Men at fragmentet overhovedet kunne trække så mange overskrifter, er i sig selv spraglet.

Hvis denne tekststump beviser noget, er det, at det almindelige kendskab til kristendommens historie er så meget på retur i dag, at det blot kræver en antydning af en fjer, før vi har fem høns.

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Gift

ølund, publiceret d.21/09 13:03 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet
Var der ikke noget med, at der var mange der bar navnet Jesus
Link

Sv. Gift

Daniel Henoch Pedersen, publiceret d.21/09 18:36 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet
ølund skrev:
Var der ikke noget med, at der var mange der bar navnet Jesus


Selv om resten af teksten er hullet, er der næppe tvivl om, at teksten handler om Jesus Kristus: http://www.hds.harvard.edu/faculty-research/research-projects/the-gospel-of-jesuss-wife
Men ellers er jeg enig med Morten Hørning, at dokumentet afspejler en senere tids diskussioner, og at de få ord kan betyde alt muligt andet, end at forfatteren mente, at Jesus var gift. Det siger Karen L. King altså også.
Link

Sv. Kom Herre Jesus!

Frode Laursen, publiceret d.06/10 17:46 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet
Daniel Henoch Pedersen skrev:

Men ellers er jeg enig med Morten Hørning, at dokumentet afspejler en senere tids diskussioner, og at de få ord kan betyde alt muligt andet, end at forfatteren mente, at Jesus var gift. Det siger Karen L. King altså også.


Ja, for dersom man læser i evangelierne og brevene i Det nye Testamente så havde disciplene og de efterfølgende troende kristne også en mening om et intimt kærlighedsforhold til Jesus.
Papyrus-fragmentet kunne derfor godt være ægte, og det vil da være dette kærlighedsforhold Jesus hentyder til.

Apostlen Paulus skriver til de troende i Korint: "..jeg er nidkær for jer, som Gud er nidkær; jeg har trolovet jer med én mand for at føre jer som én ren jomfru frem for Kristus."
(2.Kor.11:2)

Hvad betyder dette?
Det betyder og taler om et fremtidigt og kommende "himmelsk ægteskab" mellem Den troende kirke:
"Kristi legeme på jorden" & "Jesus Kristus".

I Johs.Åb. 19:7 hedder det:
"Lad os glæde og fryde os og give Gud æren; for Lammets(Jesus)bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede."

Det er denne forløsende dag "Jesu Kristi kirke/menighed", på jorden, med stor glæde og forventning venter på.

Kh
Frode Laursen
Link

Sv. Kom Herre Jesus!

Stausholm II , publiceret d.07/10 10:26 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet
Frode skrev:
Daniel Henoch Pedersen skrev:
Men ellers er jeg enig med Morten Hørning, at dokumentet...


Det er en lidt underlig ligegyldig og hovedløs debat der er om et fragment, sandsynligvis fra det 3. eller 4. årh.

Om Jesus var gift eller ikke, er vel i sagens natur fuldstændig ligegyldigt, altså medmindre man har en tro og holdning der ikke tåler denne person på nogen måde skulle have udvist almindelige menneskelige egenskaber, lyster og adfærd.

hvem Jesus var får vi nok aldrig at vide, hvilke skrifter der er de mindst digtede får vi sikkert heller aldrig at vide, for meget tyder på at en del af de såkaldte kirkefædre, de der satte dcagsordenen, led af en dengang meget udbredt normaladfærd, nemlig behård censur og begrænsning af ytringsfriheden, hvorfor vi altså i dag ikke har en dyt der er ældre end de såkaldte gnostiske skrifter, ingen af de kopier/ afskrifter den etablerede kirke bygger sine " sandheder " på er ældre, oftest yngre.

Vi ejer ikke en kilde der er ældre end tidspunktet omkring det 3. årh, vi har kilder der henviser til ældre skrifter, men hvor er disse skrifter? Hvorfor er disse skrifter ikke bevarede, hvis de kommer fra virkelige kilder der var i nærheden, af blot et par få af de mennesker der er omtalt i NT, sådanne skrifter må de jo være ædelstene i de troendes univers, men åbenbart har ingen ønsket at bevare oprindelige skrifter men KUN kopier og afskrifter, hvorfor?

Meget tyder på at de kilderkopier og såkaldte afskrifter der ligger til grund for NT, alle er skrevet i så behagelig tidsmæssig afstand fra de virkelige hændelser, at der ikke var nogen levende sjæl der som samtids eller øjenvidne kunne drage de skrevne ord i tvivl, samtidig har man sørget for at skabe illusionen om at det man så og læste var meget præcise afskrifter af originalerne, men det kan altså undre at afskrifterne eksisterer og originalerne er væk, jeg mener de må jo have været tilstede på samme tid og i nøjagtig samme lokale, men hvor mna har valgt at lade originalerne forsvinde men lade "kopierne" overleve.

Hvad nu hvis de såkaldte gnostiske skrifter i virkeligheden er det ægte som partout skulle fjernes for at de tilpassede skulle ende med at blive kanoniseret.

Når man tænker på hvor kostbart det var at lave skriftlig materiale, når man betænker hvilken værdi der måtte lige i de rigtige kilder, er det utroligt at man lader sig spise af med kopier og afskrifter af noget der i bedste fald er et postulat, ingen har jo nogensinde set de såkaldte oprindelige kilder, ja ingen aner om de nogensinde har eksisteret!

Jeg vil ikke påstå kristendommen er en løgn, men der er nok ingen tvivl om at fundamentet bygger på noget der nødvendigvis, ikke er sandt.
Link

Sv. Kom Herre Jesus!

Nick, publiceret d.07/10 12:51 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet
Stausholm II skrev:
men åbenbart har ingen ønsket at bevare oprindelige skrifter men KUN kopier og afskrifter, hvorfor? ...


For enhver der kender blot en smule til tekstoverlevering og boghistorie er dette spørgsmål helt hen i vejret. Omkring Jesu fødsel skrev man på papyrus, og det er fuldstændig almen viden at payrusruller på grund af dette materiales beskaffenhed har en normal holdbarhedstid på max ca. 300 år.
Først omkring ca. 300 e. Kr. blev det normalt at skrive på pergament, som ellers var opfundet tidligere. Pergament har så vist sig at være langt mere holdbart.
Derfor er de ældste kopier fra de kendteste romerske forfattere som f. eks. Vergil og Ovid, der levede på Augustus tid heller ikke fra deres egen levetid, men er pergamentbøger fra 400-tallet. Det samme gælder stort set alle andre både græske og romerske forfattere og naturligvis også bibelen, som især bygger på pergamentkopier fra 4. og 5. århundrede som codex vaticanus, codex sinaiticus og codex alexandrinus. Det er fuldstændig normalt og er almen viden indenfor feltet.
Kun i Ægypten og nærmeste omegn har de klimatiske ørkenforhold gjort at der under særlige omstændigheder er bevaret fragmenterede papysrusskrifter oftest smidt på affaldsdynger, der er her oftest tale om stumper eller i heldige tilfælde små dele af ruller, kun yderst, yderst sjældent hele værker.

Man kan ikke konkludere at fundamentet for bibelen derfor "nødvendigvis ikke er sand". I historievidenskaben betegner begrebet primærkilde den ældst bevarede kilde, om hvilken vi ikke kan påvise at den er en afskrift af en anden kendt kilde. For oldtidens vedkommende findes primærkilder sort set aldrig i samtidige kopier, men kun i senere afskrifter. Igen - fuldstændig normalt og alment kendt.
Den romerske historiker Tacitus levede omkring år 100 e. Kr. De ældste kopier af hans berømte historieværker er fra 800-tallet! Der er ingen moderne historkere, der af den grund konkluderer at værket ikke skulle være korrekt eller sandt. Tværtimod regnes Tacitus for den vel bedste kilde til de ældste romerske kejseres historie!
Link

Har KD opgivet K.DK?

shansen4, publiceret d.07/10 14:59 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet
Debatten her er udtyndet, og avisen bringe tilsyneladende kun referater / indlæg fra Facebook. Er det fremtidens politik?
Søren Hansen
Link

Sand kristendom er livssamfund med vor Gud

Frode Laursen, publiceret d.07/10 22:44 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet
Stausholm II skrev:

Jeg vil ikke påstå kristendommen er en løgn, men der er nok ingen tvivl om at fundamentet bygger på noget der nødvendigvis, ikke er sandt.


- Nej, det vil naturligvis virke dumt, at
påstå "kristendommen" er en løgn, når fakta er, at DNT's evangeliske frelses-budskab, om Guds søn Jesus Kristus, er nået ud til omkring 2,5 mia mennesker i verden.

Langt de fleste af disse troende har erfaret at det "evangeliske budskab" er sandt. Det har gennem troen på Jesus "født" os ind i et åndeligt intimt livssamfund med vor Gud og Skaber.
Link

Sv. Kom Herre Jesus!

Stausholm II , publiceret d.09/10 12:04 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet
Nick skrev:
Stausholm II skrev: Nick skrev: Stausholm II skrev: men åbenbart har ingen ønsket at bevare...


Nu er forskellen på du og jeg nok, det for dig lidt fatale at jeg faktisk kan hænge min brug viden på en dertil baserfet faglig udd. og baggrund, hvorfor jeg da heller ikke spilder tiden på studentikos litt.

Essensen af mit sidste indlæg var at påpege dit løgnagtige postulat angående levetiden af eventuelle papyri.

Jeg synes, fremfor at komme med henvisninger til moderne litt. så skulle du undersøge "hvor få" og "hvor gamle" papyrus der eksisterer.

Hvad der er "normalt" dur ikke i en unormal situation.

Husk på vi taler ikke om gamle lagerlister, optegnelser etc., men om tekster der kunne have en stor betydning for kirken, derfor kunne nogle måske nok have den mening at de papyri der indeholder de skrifter(de såkaldtegnostiske) som absolut skulle destrueres tilfældigvis har overlevet, de skrifter der skal bevares derimod ikke eksisterer, altså de der "forsvandt" eksisterer, men originalerne til de der eksisterer forsvandt.

Du skyder dig ind på din holdning alene ved at tage udgangspunkt i vedtagne eksisterende dogmer, jeg tager udgangspunkt og stiller spørgsmål til hvorfor der er huller, mangler og fravær af blot en enkelt anden kilde i form af arekæologiske validerbare fund, der er ganske enkelt intet til belæg for eksistensen af den nuværende udgave af NT, altså ud over NT selv.

Vi ved i dag at de ældste kopier/afskrifter er fra perioden det 4. årh-11. årh., hvorfor det for mig er et logisk spørgsmål hvorfor man på daværende tidspunkt ikke anså det for tjenligt at bevare originalerne, eller i det mindste det man skrev af fra.
Når man ydermere sammenholder det med det krav om relikvier der til stadighed var stigende, relikvier man allerede begyndte at søge/jage i det 2. årh, ufattelig at en voksende kirke med et stort voksende behov for relikvier uden videre har bortskaffet relikvier der ville være af enorm betydning, tænk sig at have noghet der var så tæt på kilden, men ak, der er ingen omtale eller skriftlige spor, altså ud over de postulerede kopier.

Hvis papyri opbevares tørt kan de holde i årtusinde, området hvor de blev mest anvendte var netop i klimatiske tørre egne, hvorfor den store mangel ikke bare kan dækkes ind under at de er gået tabt på grund af forkert opbevaring, nok nærmere opbevaret og forsvundet i hænderne på de forkerte mennesker.

De papyri man har fundet var just ikke opbevaret under, hvad fagfolk ville kalde, hensigtsmæssige vilkår.
Link

Sv. Sand kristendom er livssamfund med vor Gud

Stausholm II , publiceret d.09/10 12:15 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet
Frode skrev:
Stausholm II skrev:
Jeg vil ikke påstå kristendommen er en løgn, men der er nok ingen tvivl...


Jeg har aldrig ment man skulle forveksle kvantitet og kvalitet.

ps. langt de fleste kinesere erfarede at Mao talte sandt, langt de fleste sovjetborgere efrarede at Stalin talte sandt, langt de fleste tyskere erfarede at Hitler talte sandt, de er alle blevet mere erfaren og klogere på sandheden, mon ikke også der er håb for de kristne?
Link

Sv. Kom Herre Jesus!

Stausholm II , publiceret d.09/10 19:42 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dokument om Jesu hustru afspejler kirkedebat fra 300-tallet
Nick skrev:
Stausholm II skrev: Nick skrev: Stausholm II skrev: Nick skrev: Stausholm II skrev: men...


Jeg beundrer et menneske der kan kigge sig selv i spejlet efter gentagne gange at have modsagt sig selv, først forsvinder papyri indenfor 300 år, så er der nogle enkelteder kan overleve, så skal de plejes under specielle forhold, hvorefter man henviser til et fragment der formodentlig er fra første halvdel af det 2. årh. sig mig aner du selv hvad du taler om.

Jeg har faktisk ikke på noget tidspunkt talt om forståelsen af de fragmenter der findes, men derimod om validiteten af det der ikke findes, da det som bekendt er dette man bygger NT på.
Jeg har talt om det forunderlige i at der findes flere papyrifragmenter af det der ikke er kanoniseret end af det der er, uagtet det burde være direkte omvendt.

Indholdet af fragmenter er vel egentlig først interessant i det øjeblik det tidsmæssigt er dateret, samtidig er der jo rent kvalitets og kvantitetsmæssig ikke de store forskelle st.Johnfragmentet og det der evt. omtaler Jesus som gift, ligesom der mig bekendt ikke rigtig er fortaget nogen hel præcis datering på nogle af de to fragmenter, det er jo unægtelig nemmere at få noget yngre til at se ældre ud end det er at få noget ældre til at se yngre ud, endelig vil jeg mene at mennesker der alene interesserer.

Skrifterne er ligegyldige og uden en vis historisk evidens er ordene dybt uinteressante, hvorfor man må anse posulatet om at Jesus var gift for værende absolut ligeså valid som postulatet om såvel jomfrufødsel som korsfæstelse, det historiske belæg, for noget af det, findes ganske enkelt ikke.

Det du kæmper for er retten til historiforfalskning så længe dette blot er med til at underbygge det ubekræftede i kristendommen.
Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste

flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Kirketjener ved Frederiksholm Kirke, Sydhavn Sogn

    Sydhavn Sogn

    Oprettet den: 02-05-2013

  2. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  3. Er du en af to job- og karrierekonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

  4. Barselsvikar til FDFs forbundskontor

    FDF's Forbundskontor

    Oprettet den: 14-05-2013

  5. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  6. Er du en af fem konceptkonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse Hovedkontor

    Oprettet den: 02-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​