Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En træby bygget på kobber til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En træby bygget på kobber


Røros bymidte består af to gader, den ene med butikker, som ovenstående viser. De fredede træhuse bliver holdt i live af befolkningen, som bor i husene og sørger for, at byen bliver en særlig blanding af vejskilte, nye biler og gamle træhuse i alskens farver. Røros Kirke kan ses i baggrunden. –

- Marianne Luna Røndal.

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Røros

Transport: Man kan flyve fra Oslo til Røros med en af de to daglige flyafgange, eller taget toget...
Læs mere
flexblock

Emneord

fred | norsk | gamle | kobber | unesco | minearbejder | grund | store
flexblock
Forstør Send Print

Røros i Midtnorge blev bygget på grund af store kobberforekomster i de norske højfjelde. Unesco har fredet de gamle træhuse, hvor minearbejderne boede dengang, og hvor Røros-borgere stadigvæk bor

Langt inde i Norge gemmer sig en lille mineby, der har sneget sig ind på Unescos liste over verdens kulturarv. Byens midte består af gamle, fredede træhuse, som den dag i dag er bolig for byens indbyggere.

Byen Røros opstod efter et kobberfund i 1644. Ifølge legenden blev kobberet opdaget af bonden Hans Olsen Aasen, der var på jagt og skød et rensdyr.

LÆS OGSÅ: Moskéen i Cordoba, der blev til en katedral

Før rensdyret faldt om, nåede det at sparke en skinnende sten op, som viste sig at være kobbermalm. Om legenden er sand, ved man ikke, men to år efter blev Røros bystad grundlagt, og samme år stod den første smeltehytte klar.

Annonce
Smeltehytten er det hus, hvor kobberet i gamle dage blev smeltet ud af stenene, og den var en af de vigtigste arbejdspladser på Røros Kobberværk. Det resulterede i massevis af sten med små ostelignende huller, som i dag er bunket op i et bjerg lige ved siden af smeltehytten.

Slaggebjerget giver et godt overblik over byen, og det er en gåtur værd at begive sig et smut op på stenene.

Landskabet omkring Røros ligner højfjeld, selvom området kun ligger 600 meter over havets overflade. Det skyldes dels træfældninger til kobberudsmeltningen og dels sur nedbør, fordi svovl-udledningen ved kobberproduktionen bremsede vegetationens vækst.

Røros’ beliggenhed skyldes ikke kun fundet af det kostbare metal. Også tilgængeligheden af træ, der blev brugt til brænde i smeltehytten, og strømmende vand, der blev brugt til vandkraft, har spillet en stor rolle for, at kobberet ikke blev udvundet et andet sted. For både brænde og energi er nødvendigt for at udvinde metallet.

De fredede træhuse blev bygget for at huse minearbejdere og deres familie, der arbejdede med kobberudvinding i minerne og i smeltehytten. Så samtidig med kobberværkets tilblivelse opstod der en by, som i dag bebos af 3700 indbyggere i centrum. I stedet for at lade centrum af Røros være et dødt museum bor indbyggerne stadig i de velbevarede træhuse.

Selvom byen ligner noget fra et frilandsmuseum, bliver billedet brudt af biler og andet moderne grej, der fra tid til anden dukker op i bybilledet sammen med de lokale. Byen har en hovedgade og en parallel gade, der nærmest tæller som hovedgade, fordi de fleste butikker holder til her. Herfra stikker små sidegader ud, og når man kommer længere væk fra centrum, ligger der huse af nyere dato, som ikke er fredet af Unesco.

Træhusene er malet i alskens farver fra mintgrøn til gul og rød. Flere af husene er bygget af råt, ubehandlet træ, der bliver sort med tiden på grund af solen. Går man helt tæt på, ser det nærmest ud, som om der har været brand i husene.

Ildebrand har faktisk plaget træbyen et par gange, så de fleste af husene er yngre end fra Røros’ grundlæggelse i 1600-tallet. På grund af det tørre klima holder husene holder sig dog bedre og længere, end træhuse i regnvåde Bergen gør.

Røros Kobberværk spillede gennem sin 333-årige lange historie en dominerende økonomisk rolle i regionen. En rolle, der trækker tråde til dengang, da Norge hørte til Danmark, og kobberminerne blev grundlagt.

Christian IV var hurtig og udstedte allerede i 1646 privilegier på Røros Kobberværk. Faktisk tog han rettighederne over alle mineraler, træer og vandveje i en omkreds af 40 kilometer fra kobberfundet.

Røros blev på grund af sin beliggenhed tæt ved grænsen til Sverige ofte udsat for brande under krige. I 1678 og igen i 1679 blev byen brændt ned af den svenske hær under Den Skånske Krig. Igen i 1718 under Den Store Nordiske Krig kom svenskerne forbi.

Da meldingen om, at kong Karl XII var skudt, og krigen var ovre, kom, tog den svenske general Armfeldt en skæbnesvanger beslutning. Han beordrede de svenske soldater tilbage over Tydalsfjeldet, hvor 3000 af dem frøs ihjel i de vinterfrosne bjerge i 1719.

Siden 1994 er det udendørs skuespil ”Elden” blevet opført hvert år i Røros for at mindes denne tragedie.

I dag er der ingen kobberudvinding. Den stoppede i 1977, da firmaet gik konkurs. Smeltehytten er genopbygget efter sidste brand og fungerer i dag som museum med modeller i miniformat af kobberminerne, så man får en idé om, hvordan det var at arbejde under jorden.

Hvis man vil vide mere om minedriften i Røros, kan man også besøge to af de gamle miner. Det er muligt at se minen Nyberget fra 1600-tallet og minen Olavsgruva på en guidet tur ind i kobberminernes historie.

Røros handler dog ikke om kobber alene. Hvis man begiver sig væk fra bystaden Røros og ud i Røros-regionen, er der mulighed for alskens udendørs aktiviteter. Den lille by i det smukke kulturlandskab gemmer ud over den gamle smeltehytte på flere potteværksteder og andet kunsthåndværk, butikker og caféer med lokal mad og en af de største kirker i Norge.

”Bergstadens Ziir”, som betyder bjergstadens pryd og er en betegnelse for kirken i Røros, blev bygget i kobberværkets glanstid og stod færdig i 1784. Kirken har 1600 siddepladser, for der skulle være plads til alle byens indbyggere, når der var gudstjenester og generel information til byboere. Røros Kobberværk finansierede kirken, hvilket både kan ses indefra og udefra.

Den anderledes kirkebygning i barokstil med rokokointeriør har flere minesymboler. Flere steder kan man se korslagt feisel og jern, der er redskaber til minedrift, og det klassiske kvindesymbol, der også symboliserer Venus og kobber. De korslagte minevåben er sammen med kobbersymbolet Røros’ kommunevåben.

Fordi Røros ligger langt inde i Norge, ganske tæt på Sverige, er klimaet koldt og tørt. Om vinteren er der snegaranti, fordi temperaturen aldrig når over 0 grader.

Det betyder også, at et besøg i Røros om vinteren giver gode muligheder for at løbe på langrendski, og inden for en times kørsel kan man finde løjper til alpinski.

De tørre og kolde vintre med masser af sne omkring de gamle træhuse giver en skøn vinterscene, der blandt andet er brugt til at optage nogle af vinterepisoderne fra Pippi Langstrømpe-filmene.

De fleste turister kommer dog om sommeren, hvor temperaturen sniger sig op omkring 15 grader. På trods af de lave temperaturer har den tidligere mineby besøg af omkring en million turister om året.

Kristeligt Dagblad var inviteret til Norge af Innovation Norway.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  2. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  3. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  5. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  6. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​