Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Chefredaktør advarer mod særbehandling af muslimer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chefredaktør advarer mod særbehandling af muslimer

Den danske regering kræver nu en klar og utvetydig opbakning fra den irakiske regering til de danske militære styrkers tilstedeværelse i Basra, efter at Basras bystyre i går erklærede, at danske soldater ikke længere er ønskede. I går var der demonstrationer mod de britiske styrker efter offentliggørelsen af en video, der viser britiske soldater mishandle irakiske unge i forbindelse med en anholdelse. -- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Mens protesterne mod Danmark fortsætter, og bystyret i Basra i går krævede de danske soldaters afrejse, advarer Jyllands-Postens chefredaktør imod, at sagen får verden til at tage særlige hensyn til muslimer

Efter den verdensomspændende uro og strid om Jyllands-Postens 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed advarer avisens ansvarshavende chefredaktør Carsten Juste imod, at muslimer får særrettigheder som følge af krisen.

– Det har vist sig, at ytringsfriheden krakelerer meget hurtigere, end jeg havde troet. Og jeg må nok erkende, at det i øjeblikket ser ud til, at man er ved at indføre global begrænsning af ytringsfriheden, hvor muslimer får nogle særrettigheder.

– Konsekvenserne vil være, at de får udbygget deres særrettigheder. Jeg er meget utryg ved det, der foregår for øjeblikket, siger Carsten Juste i det første interview om sagen, siden han i sidste uge sendte avisens kulturredaktør på rekreation og selv blev opfordret til at gå af som chefredaktør af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V).

I lyset af Muhammed-sagen tager Jyllands-Postens chefredaktør skarpt afstand fra den rolle, som religionen har indtaget i Danmark.

Annonce
– Der er blevet for meget religion i vores samfund. Det maser sig frem fra revner og sprækker, og det er, fordi vi har fået besøg af en meget stærk religion, islam. Det er en ulykkelig udvikling. Religion skal være et privat anliggende, men jeg møder religion i det offentlige rum, som jeg ikke har gjort tidligere.

– Pludselig skal du tage stilling til ting, du ikke tidligere har drømt om at skulle tage stilling til. For eksempel blodpenge, kvindeundertrykkelse og den islamistiske organisation Hizb-ut Tahrirs uhyrlige begrebsverden, siger Carsten Juste, der tror, at man har set den sidste satiriske tegning af Muhammed i noget land.

Efter næsten en uges medietavshed går chefredaktøren til modangreb på den kritik, som fra flere sider – herhjemme såvel som i den store verden – er haglet ned over avisens beslutning om at offentliggøre de 12 tegninger, der har krænket muslimer over hele verden.

– FN's generalsekretær, Kofi Annan, og Uffe Ellemann Jensen taler om, at vi lever i en global landsby og derfor ikke kan fortsætte med at gå rundt om gadekæret og snakke sammen. Er det nu rigtigt? Det er jeg ikke så sikker på.

– Hvis ikke imamerne havde rejst rundt i Mellemøsten med falske tegninger og rygter, var der ikke sket noget.

– Men hvor begynder og hvor ender den medieskabte virkelighed? Tilsyneladende er det mange mennesker, man ser demonstrere på tv, men det er det jo ikke i virkeligheden. Det er mit indtrængende håb, at det kun har været et mindretal, der har skabt balladen, og at det store brede muslimske flertal netop er så fredselskende, som de påstår, de er, siger Carsten Juste.

remar@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock