Biskop om 62 messefald: Det kunne da være meget værre

OPDATERET (15.58) 62 messefald på fem måneder er hverken overraskende eller alarmerende, mener biskop over Fyens Stift

Biskop over Fyens Stift Kresten Drejergaard er begyndt at indsamle tal på, hvor mange gange søndagsgudstjensterne i stiftet kun kan tiltrække seks eller færre kirkegængere. -
Biskop over Fyens Stift Kresten Drejergaard er begyndt at indsamle tal på, hvor mange gange søndagsgudstjensterne i stiftet kun kan tiltrække seks eller færre kirkegængere. -. Foto: Fyens Stift.

Præst, kordegn og organist er mødt op til gudstjeneste søndag morgen i en sognekirke i Fyens Stift. Det skal de jo. Og så står de ellers der, mutters alene.

Scenariet er ikke fortænkt - det er sket. Flere gange endda. Nu foreligger der foreløbige tal på, hvor mange gange.

I begyndelsen af året vakte det opsigt, da Fyens Stiftstidende lavede en opgørelse over kirkegangen første søndag i februar. Her var der 20 gudstjenester med fem eller færre kirkegængere, og 10 præster ville ikke give oplysninger.

Kristeligt Dagblad spurgte dengang biskop over Fyns Stift Kresten Drejergaard, hvorfor han ikke førte statistik over messefald på Fyn, og han svarede:

Fordi der ikke er andre end journalister som dig, der har interesse i det. Jeg ved udmærket, hvordan det står til med messefald ud fra mine besøg i sognene. Jeg er jo den flittigste kirkegænger på hele Fyn."

LÆS OGSÅ: Biskop: Kun journalister interesserer sig for messefald

Alligevel reagerede biskoppen ved at bede provster og præster om at føre protokol over messefald. Det har stiftet gjort siden 1. april 2012.

62 gange i løbet af de seneste fem måneder har der været nul gæster i sognekirker på Fyn, viser opgørelsen.

Samtidig er præsterne blevet bedt om at indberette antallet af gudstjenester, hvor der var mindre end seks deltagere. Det er sket 623 gange i løbet de seneste fem måneder, skriver Fyens Stifttsidende.

"Nu har vi et billede over en længere periode, og tallene lægger op til mere drastiske strukturændringer. Vi skal ikke nedlægge kirker, men der er åbenbart behov for lejlighedskirker, der kun har åbent ved særlige højtider," siger biskop Kresten Drejergaard til avisen.

LÆS OGSÅ: Biskop Kjeld Holm: Jeg nægter at være med i et statistisk skoleridt om messefald

OPDATERING: Biskoppens kommentar til undersøgelsen:
Fyens Stift har ikke talt, hvor mange gudstjenester der i alt er blevet holdt i perioden. Men der er 552 kirker i stiftet, og ifølge biskoppen svarer det kun til, at hver fjerde kirke én gang har oplevet messefald på de fem måneder, man har ført statistik på det. Messefald er mest udbredt i landdistrikterne og udkantsfyn.

Der, hvor alt, der begynder med folke er forsvundet, bortset fra folkekirken, siger biskop Drejergaard, der ikke er overrasket over antallet af messefald.

Det kunne da være meget værre. At hver kirke hver anden måned har oplevet en gudstjeneste med under seks kirkegængere synes jeg ikke er særligt alarmerende, fortsætter han.

Dette giver for mig at se anledning til en politisk overvejelse, om man skal berøve udkantsdanmark for folkekirken, efter de er blevet berøvet for alt det andet. Men det er et politisk og økonomisk spørgsmål. Jeg er biskop og ikke politiker. Jeg skal tage mig af, at de kan høre evangeliet også helt ude i udkantsfyn, siger biskoppen og tilføjer, at han snart skal afløses bispevalget på Fyn er i fuld gang.

Jeg kan da forestille mig, at min efterfølger vil se på strukturændringer lavere gudstjenestefrekvens i de svage områder og øget frekvens i de kirkeligt set stærkere områder.

Messefald finder sted i hele Danmark

Da sagen om messefald blussede op i begyndelsen af året, undersøgte Kristeligt Dagblad, hvordan det stod til i resten af landet.

Her kom det blandt andet frem, at kun to af landets ti stifter konsekvent talte antallet af kirkegængere og aflyste gudstjenester - stifterne København og Lolland-Falster.

LÆS OGSÅ: Folkekirkens foragt for folketællinger

108 gange ringede kirkeklokkerne forgæves i sognene rundt om på Lolland-Falster i 2011 - en fordobling i forhold til tidligere år.

LÆS OGSÅ
: Stift aflyser flere end hundrede gudstjenester

Landets 10 stifter registrerede sidste år i alt 201 aflyste gudstjenester, såkaldte messefald. Men ikke alle messefald er hidtil blevet registreret.

Ifølge Kristeligt Dagblads udregninger koster de aflyste gudstjenester mellem knap 700.000 kroner og 2,9 millioner kroner. De reelle tal er højere, eftersom antallet af messefald på landsplan ifølge provster og forskere er betydeligt højere end opgjort.

LÆS OGSÅ
: Aflyste gudstjenester koster mange hundrede tusinde kroner

Fyens Stift er lige nu i gang med et bispevalg. Her er messefald blevet et vigtigt emne i valgkampen.

LÆS OGSÅ: Bispekandidat Tine Lindhardt om messefald

LÆS OGSÅ
: Bispekandidat Peter Lind om messefald

De mange aflyste gudstjenester er i øvrigt ikke udtryk for, at danskerne går mindre i kirke. Siden 1995 er antallet af danskere, der i løbet af en uge er i kontakt med kirken, vokset med en tredjedel. Ifølge seneste tal fra analyseinstituttet TNS Gallup fra 86.000 i 1995 til hele 113.000 i 2011.

LÆS OGSÅ
: Danskernes kirkegang er stigende