Biskopperne bør kende til antallet af deltagere ved gudstjenester, siger kirkeminister Manu Sareen (R) efter afdækning af 62 aflyste gudstjenester på Fyn

Folkekirken kan ikke sidde overhørig, at præster, organister og kirkesangere gang på gang arrangerer gudstjeneste for en tom kirkesal søndag morgen.

Det mener kirkeminister Manu Sareen (R), som nu opfordrer folkekirkens biskopper til at tælle kirkegængerne i samtlige stifter. I 2001 afskaffede daværende kirkeminister Tove Fergo (V) en omfattende kirkestatistik med den begrundelse, at den var for dyr.

LÆS OGSÅ: Biskop om messefald: Det kunne da være meget værre

Siden er det kun et fåtal af stifter, der har talt kirkegængere. Det vil Manu Sareen have ændret, efter at en opgørelse fra Fyens Stift i går viste, at der til 62 gudstjenester har været nul deltagere de seneste fem måneder.

”Jeg synes, at man i alle stifter bør være meget interesseret i at have stor viden om det kirkelige liv – for eksempel om antallet af deltagere i gudstjenester og andre aktiviteter. Det har jeg tidligere drøftet med biskopperne, og vi kommer uden tvivl til at drøfte det igen, blandt andet på baggrund af den tælling, som er blevet gennemført på Fyn,” siger han.

De optællinger, der indtil nu er gennemført i nogle få stifter, skaber et stærkt grundlag for at planlægge det kirkelige liv og fordele præster, påpeger Manu Sareen.

”Jeg er klar over, at der er nogle, som har en skeptisk holdning over for, at der for eksempel konsekvent tælles gudstjenestedeltagere og messefald. Den holdning må de selv forklare, men jeg håber, at de overvinder deres skepsis,” siger kirkeministeren.

Det er helt nødvendigt, at folkekirken får et samlet overblik over antallet af kirkegængere og messefald. Det mener Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og medforfatter til bogen ”Tørre tal om troen – religionsdemografi i det 21. århundrede”.

”Der, hvor man benytter sig af statistik, får man et godt overblik over, hvor man skal oppe sig, og hvor man må frigøre ressourcer til at styrke de kirkelige initiativer andre steder. Det giver derfor god mening at indføre statistik over hele landet,” siger han og tilføjer, at kirkeministeren og Folketinget må tage teten.

”Jeg tror, at et krav om at føre statistik over messefald skal komme fra politisk hold. I øjeblikket er det vilkårligt, hvor og hvornår man tæller. Når der fra visse dele af folkekirken er modstand mod at føre statistik, kan det være, fordi man er bange for at synliggøre, hvor der er problemer. For det her handler jo også om, hvor man skal lukke kirker i fremtiden,” siger Brian Arly Jacobsen.

LÆS OGSÅ: Messefald koster nu præstestillinger

Sagen om aflyste gudstjenester blussede op i begyndelsen af året, da det kom frem, at Fangel Kirke på Fyn uden biskoppens vidende aflyste de fleste tidlige gudstjenester søndag morgen, fordi der ikke dukkede kirkegængere op. Kristeligt Dagblad undersøgte forholdene i resten af landet, og her viste det sig blandt andet, at kun 2 af landets 10 stifter – København og Lolland-Falster – konsekvent førte statistik over antallet af kirkegængere ved hver gudstjeneste. Roskilde Stift fulgte efter med en undersøgelse, der viste, at sognekirker måtte aflyse 130 gudstjenester i 2011.

Senest har Fyns biskop, Kresten Drejergaard, siden april bedt provster og præster om at føre protokol over messefald, efter biskoppen blev kritiseret for sin manglende viden om problemet. 62 gange i løbet af det seneste halve år har der været nul deltagere i sognekirker på Fyn, viser opgørelsen. 623 gange var der mindre end seks deltagere, skriver Fyens Stifttsidende. Biskoppen kalder det ”ikke særligt alarmerende”.

”Det kunne da være meget værre,” siger Kresten Drejer-gaard.

Stiftet har ikke præcise tal for, hvor mange gudstjenester der har været holdt i samme periode. Men ifølge biskoppen svarer det til, at hver fjerde sognekirke én gang har oplevet messefald på de fem måneder, man har ført statistik.

De mange aflyste gudstjenester er i øvrigt ikke udtryk for, at danskerne går mindre i kirke. Siden 1995 er antallet af danskere, der i løbet af en uge er i kontakt med kirken, vokset med en tredjedel. Ifølge seneste tal fra analyseinstituttet TNS Gallup fra 86.000 i 1995 til 113.000 i 2011.