En helligdag på vej ud

Ny lov er en sejr for forbrugere, men et nederlag for mennesker

På mandag afskaffes lukkeloven, og i stedet indføres helligdagsloven. Søndagen bliver en handelsdag, hvor butikker kan holde åbent til sent om aftenen, og vil ikke længere være en helligdag. I henseende til handel begrænses helligdagene til højtiderne.

Realiseringen af loven er endnu et liberalt skridt af den socialdemokratisk ledede regering, men både blå og røde regeringer har gennem mange år benyttet salamimetoden til at skære en skive ad gangen af lukkereglerne.

LÆS OGSÅ: Vi forstår os selv gennem forbrug

De nye rammer vil give forretningerne større indtjening og de handlende større frihed til at købe ind. Når det gælder åbningstider, følger politikerne befolkningen, det vil sige forbrugerne. Danskerne har i tidligere meningsmålinger givet udtryk for, at de vil af med lukkeloven.

Ligesom selve loven er bestemt af forbrugeren, kan den overordnede politiske tænkning i sig selv betragtes som en forbrugergørelse af vælgeren. Politik skal i den logik optimere borgerens selvbestemmelse så meget som muligt.

Den nye lov bærer endnu en forbrugerpointe. Fremover kan forbrugerne benytte søndagen, som engang var helliget troens rum, til at få nutidens store fællesskabsoplevelse: at shoppe sammen. Det meningsgivende for familien bliver at gå i indkøbscentret efter oplevelser, lette kalorier og underholdning.

Historisk set er ændringerne et logisk udtryk for, at arbejdere er blevet til forbrugere. Hvor man i det forløbne århundrede igen og igen så fagbevægelsen tage kampen op for en begrænsning af åbningstiderne, er det i dag en upopulær kamp at kæmpe. For arbejderne vil have lov at komme ud og forbruge om søndagen.

Udviklingen er et tilbageskridt af mange grunde. Den ældgamle inddeling af ugen omkring søndagen som helligdag får endnu et skud for boven. En kassedame vil fremover med rette kunne beskyldes for at kræve religiøse særhensyn, hvis hun konsekvent frabeder sig at tage vagter i kirketid.

Desuden er loven endnu et skridt i retning af 24/7-samfundet, der grundlæggende ikke forstår mennesket som et væsen, der har brug for fælles hvilepauser til ro og fordybelse i sit liv.