Ældre skal være mere solidariske, mener EU

På mandag holdes Generationernes Dag. Men generationssolidaritet kan blive en varm kartoffel i fremtiden

Generationssolidaritet skal Ifølge Ralf Jacob, der leder den afdeling under EU-Kommissionen, som tager sig af temaåret, først og fremmest forstås økonomisk. Det drejer sig især om, at de ældre skal udvise solidaritet med de yngre ved at udskyde pensionen og sørge for at holde sig sunde og raske længere, så behovet for ældrepleje ikke stiger eksplosivt.
Generationssolidaritet skal Ifølge Ralf Jacob, der leder den afdeling under EU-Kommissionen, som tager sig af temaåret, først og fremmest forstås økonomisk. Det drejer sig især om, at de ældre skal udvise solidaritet med de yngre ved at udskyde pensionen og sørge for at holde sig sunde og raske længere, så behovet for ældrepleje ikke stiger eksplosivt. Foto: Hans Prinsen.

På mandag vil børn og gamle landet over hygge sig med hinanden for at fejre den 1. oktober, som er FNs internationale dag for ældre samt i år også Generationernes Dag. Fredelige, hyggelige aktiviteter på tværs af aldersskel skal markere, at 2012 er udnævnt til EUs år for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationer.

Det er dog ikke flere hyggestunder for børn og gamle, EU primært vil have på dagsordenen i år, men derimod behovet for markante ændringer i arbejdsmarkeds-, social- og sundhedspolitikken overalt i medlemslandene.

LÆS OGSÅ: Opgør med alderstyranniet

Det, vi forstår ved aktiv aldring, er, at de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, bidrage aktivt til samfundet som frivillige og klare sig selv længere i eget hjem uden at få brug for pleje og sundhedsydelser, siger Ralf Jacob, der leder den afdeling under EU-Kommissionen, som tager sig af temaåret.

Generationssolidaritet skal Ifølge Ralf Jacob først og fremmest forstås økonomisk, og det drejer sig især om, at de ældre skal udvise solidaritet med de yngre ved at udskyde pensionen og sørge for at holde sig sunde og raske længere, så behovet for ældrepleje ikke stiger eksplosivt.

Vi skal give de ældre generationer muligheden for at bidrage endnu mere til samfundet og være mindre afhængige af de yngres solidaritet, siger Ralf Jacob, der konsekvent vælger de positive formuleringer.

Aldringen bliver ellers ofte beskrevet stærkt negativt eller lige frem som en trussel. I sin sidste nytårstale som statsminister brugte Lars Løkke Rasmussen (V) begrebet generationstyveri om efterlønnen, og ordet ældrebyrde har længe været en gængs beskrivelse af det af det faktum, at middellevetiden stiger.

Lektor ved Københavns Universitet og leder af den humanistiske del af Center for Sund Aldring, Lene Otto, har analyseret den måde, der tales om aldring og generationsrelationer på.

EU forsøger nu at introducere en positiv måde at tale om de demografiske forandringer på. Der bliver fokuseret på kvaliteterne i at holde sig sund og i god form højt op i årene og på det gode ved at blive længere på arbejdsmarkedet, siger hun.