Selvhjælps-filosofi i ældrepleje tager overhånd

Ifølge ny afhandling har kommunernes ønske om selvhjulpenhed hos ældre ført til, at undervisning i at yde hjælp og omsorg fylder for lidt i uddannelsen til sosu-hjælper

En af de stærke fortalere for selvhjulpenhed i ældreplejen er Helene Bækmark, direktør for ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune. Hun fastholder, at det er en rigtig strategi, når stort set alle kommuner bevidst stræber efter, at så mange ældre borgere som muligt kan leve deres liv med mindst mulig professionel hjælp.
En af de stærke fortalere for selvhjulpenhed i ældreplejen er Helene Bækmark, direktør for ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune. Hun fastholder, at det er en rigtig strategi, når stort set alle kommuner bevidst stræber efter, at så mange ældre borgere som muligt kan leve deres liv med mindst mulig professionel hjælp. Foto: Torkil AdsersenDenmark.

I løbet af de seneste år har 92 ud af 98 danske kommuner gjort en indsats for, at flere ældre skal kunne klare sig mest muligt selv. Men det stærkt øgede fokus på selvhjulpenhed og rehabilitering har påvirket social- og sundhedshjælperuddannelsen så kraftigt, at vi risikerer, at kommende årgange af sosu-assistenter mangler blik for at yde hjælp og omsorg.

LÆS OGSÅ: Pårørende skal til at give en hånd med

Det mest interessante har været at observere, at det ser ud til, at underviserne i den bedste mening og for at øge statussen og den faglige identitet, der er koblet til uddannelsen fokuserer uforholdsmæssigt meget på uddannelse og aktivering af den ældre frem for at ruste eleverne til at tage hånd om de ældres individuelle behov, siger Anne Winther Jensen til Roskilde Universitets hjemmeside.

Ifølge Søren Clausen, formand for SOSU-Lederforeningen og direktør for SOSU Sjælland, er uddannelserne oppe imod en lang dansk tradition for omsorgstænkning, der lægger op til, at den professionelle skal gøre det hele for den svage. Men dette opgør skal ikke ende i den modsatte yderlighed, hvor den svage slet ikke får hjælp.

LÆS OGSÅ: Ældrepleje haram eller halal?

Der er formentlig tale om et misforhold mellem den forventning, hjemmehjælperne kommer med fra undervisningen, og den praktiske erfaring med ældre borgere. Det kan være en erfaring med arbejdskultur, som hjemmehjælperne først får i den praktiske læring, siger han.

LÆS OGSÅ: Ældre skal være mere solidariske, mener EU

I Ældre Sagen siger chefkonsulent Olav Felbo, at det er dybt bekymrende, hvis sosu-hjælperuddannelsen rammer forkert eller eller går hen over hovedet på dem, der i fremtiden skal arbejde som hjemmehjælpere.

Rehabilitering og aktivering er vigtigt og går som en steppebrand over det ganske land. Det er det nye sort på ældreområdet. Men fokus på aktivering og selvhjælp og økonomiske besparelser må ikke presse hjælpen med konkrete opgaver i hverdagen helt ud over kanten. Det er en balancegang, siger han.

En af de stærke fortalere for selvhjulpenhed i ældreplejen er Helene Bækmark, direktør for ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune. Hun fastholder, at det er en rigtig strategi, når stort set alle kommuner bevidst stræber efter, at så mange ældre borgere som muligt kan leve deres liv med mindst mulig professionel hjælp:

Vi gør klogt i at uddanne sosu-hjælpere ud fra en rehabiliteringstankegang. Ikke mindst fordi det giver borgerne større livskvalitet, hvis de selv kan klare hverdagen. Det betyder ikke, at hvis en konkret borger er svag efter en operation og ikke magter at knappe sin cardigan selv, skal sosu-hjælperen stå med hænderne i lommen og sige: Det må du selv klare. Men det betyder heller ikke, at borgeren resten af livet skal forholde sig passivt, mens knapperne bliver knappet. Vi skal uddanne sosu-hjælperne til hverken at svigte eller afmægtiggøre borgerne, men til at yde hjælp til selvhjælp.