Snart kan beboerne omkring Albysøen syd for Stockholm høre imamen i Fittja-moskéen kalde til bøn om fredagen. Moskéen ansøgte i januar Botkyrka Kommune om tilladelse til bønnekald fra moskéens 32 meter høje minaret i forbindelse med fredagsbønnen. Et flertal i byrådets byggeudvalg har nu givet lov til minaretbønnen. De tror ikke, at en afvisning vil få medhold ved en retslig prøvning. Sagen mangler at blive behandlet i kommunalbestyrelsen, før moskéens ledelse har den endelige tilladelse, men Ismail Okur, formand for den islamiske forening, er meget tilfreds med den foreløbige beslutning.
LÆS OGSÅ: Forskere: Muslimer har ret til at kalde til bøn
Kaldet til bøn er lige så vigtigt for os, som kirkeklokkerne er for kristne. Vi er mere end 100.000 muslimer i Sverige. Skal vi ikke også have religionsfrihed? Desuden er det faktisk ikke så meget, det drejer sig om. Et til to minutter hver fredag, påpeger Ismail Okur over for avisen Dagen.
Da Fittja-moskéen blev bygget i 1994, stod der i detailplanen, at bønneudråb ikke skulle finde sted fra minareten af hensyn til den offentlige orden. Besøgende i moskéen har i stedet fået information om, at bønnen begynder gennem moskéens højtalersystem. Den samme procedure har landets øvrige syv moskéer med en minaret brugt, men Helena Benaouda, formand for Sveriges muslimske råd, understreger, at sagen ikke er et stridsspørgsmål for landets muslimer.
Vi har klaret os fint uden i lang tid, og jeg tror ikke, alle vil mene, at det er nødvendigt at høre kaldet fra en minaret. Men det har selvfølgelig stor symbolsk værdi, og jeg tror, at en del vil ansøge om tilladelse ud fra beslutningen om Fittja, siger hun.
Det eneste parti, som modsatte sig beslutningen i byrådet, var Kristendemokraterne. Lokalformand Stefan Dayne mener, at sagen er for vigtig til at blive afgjort på kommunalt niveau.
Vi er for religionsfrihed, men vi mener, at bønneudråb er en meddelelse, som proklameres, og som kan krænke andre grupper. Det er ikke bare en lyd, men et budskab, lyder argumentet fra Stefan Dayne.
Det er professor i religionsvidenskab ved Göteborgs Universitet Göran Larsson ikke enig i. Han har forsket i islam i Norden og påpeger, at kald til fredagsbøn har samme praktiske funktion som kirkeklokkernes kald til søndagsgudstjeneste. Göran Larsson mener, at sagen bliver vigtig for fremtidig debat om religion i det offentlige rum.
Ud fra ligebehandlingsprincipper bør minaretbøn være tilladt, så længe kirkeklokker er tilladt. Det er ræsonnementet i Norge, hvor en række moskéer i Oslo siden 2000 har haft tilladelse til at kalde til fredagsbøn. Lydniveauet og tidsrammen er reguleret, og det er realistisk at tro, at kommunalbestyrelsen vil kigge på Norge, når vi ikke har præcedens for en sådan beslutning i Sverige, siger han.
Den svenske kommune har ikke meddelt noget om rammen for lydstyrken.
Sagen er et eksempel på, hvordan medborgere med andre religioner tager mere plads i samfundet. Udviklingen er naturlig, i takt med at Sverige bliver mere flerkulturelt og -religiøst. Jeg tror, kommunalbestyrelsen får svært ved at afvise ansøgningen. Beslutningen vil blive betragtet med stor interesse fra andre svenske moskéer og også uden for landets grænser, mener han.
Kommunalbestyrelsen ventes at komme med sin afgørelse senest den 25. oktober.