Hvis danske kirkeklokker må bimle, kan man ikke hindre muslimer i at kalde til bøn.
Det konkluderer flere forskere i menneskerettigheder, efter at det i går kom frem, at muslimer i Stockholm har fået politisk opbakning til at kalde til bøn fra en minaret.
LÆS OGSÅ: Minaretbøn på vej i Sverige
Anderledes står det til herhjemme, hvor minareterne ved to kommende moské-byggerier i København bliver ren pynt. Politikerne har nemlig haft som betingelse for byggerierne, at der ikke kaldes til bøn, fortæller Lise Palm, områdechef i Center for Bydesign.
Der er tale om en tinglyst deklaration, som bygherrerne frivilligt har pålagt deres ejendomme, og som siger, at moskéerne frasiger sig muligheden for at kalde til bøn fra minareterne. Denne deklaration var helt central for, at politikerne i Borgerrepræsentationen tidligere i år gav tilladelse til, at de to byggerier kunne gå i gang, siger hun og tilføjer, at politikerne skal give tilladelse, hvis moskéerne senere ønsker at kalde til bøn.
Og det ville være meget svært for politikerne at sige nej, mener Jens Elo Rytter, ph.d. og professor i jura ved Københavns Universitet med speciale i forfatningsret.
Som udgangspunkt må det være muligt for alle religioner at opføre religiøse bygninger og kalde til bøn uden diskrimination. Det skal blot ske inden for lovgivningens rammer og må ikke være til gene for offentligheden. Hvis man kan sige, at støjniveauet ikke er højere end kirkeklokker, og lyden heller ikke er af længere varighed, så er det svært at forene et forbud med religionsfriheden, siger han.
Ifølge direktør for Institut for Menneskerettigheder, dr.jur. Jonas Christoffersen kunne danske muslimer muligvis få medhold, hvis de rejste en sag om diskrimination over for Menneskerettighedsdomstolen. Han understreger samtidig, at der ikke er klar retspraksis at læne sig op ad.
Hvis man fem gange om dagen, herunder i en meget tidlig morgenstund, vil indkalde til bøn, kan det blive svært at få medhold. Men hvis man forestiller sig, at man alene fredag eftermiddag og på samme støjniveau som kirkeklokker vil indkalde til fredagsbøn, så vil jeg skyde på, at man får medhold. Jeg vil generelt tro, at man i Europa i dag vil sige, at hvis én religion kan indkalde til bøn, så kan en anden gøre det tilsvarende, siger han.
Der er historisk tradition for, at de kristne flertal i Europa har forsøgt at begrænse andre trossamfunds offentlige udfoldelser.
Det påpeger adjunkt i religionsvidenskab Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet. Derfor er det interessant, hvis de svenske politikere nu vurderer, at et forbud mod at kalde til muslimsk bøn er i strid med menneskerettighederne, mener han.
Der er stor sandsynlighed for, at man i Sverige har vurderet, at når kirkeklokkerne får lov til at ringe, som de gør, så vil det være i strid med menneskerettighederne ikke at give muslimer lov til offentligt at kalde til bøn. Hvis sagen fra Sverige udvikler sig, så alle accepterer, at muslimerne offentligt kalder til bøn, så kan det sagtens sprede sig til Danmark og resten af Europa for den sags skyld, siger han.
Muslimer herhjemme står dog ikke på spring for at følge i de svenske trosfællers fodspor. Kodes Hamdi, talskvinde for Dansk Islamisk Råd, som står for et af de aktuelle moskébyggerier i København, siger, at minareten kun skal være til pynt.
Vi vidste fra begyndelsen, at man ikke kan få tilladelse til at kalde til bøn. Hvis det blev tilladt, ville vi først spørge borgerne lokalt, om de ville synes om det. Men vi vil ikke selv søge på ny om at få lov til at kalde til bøn.
Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund, et af landets største muslimske samfund, siger ligeledes:
Hvis det i fremtiden skulle blive lovligt, uden at vi havde lagt pres på for beslutningen, så ville vi benytte os af det. Men det er ikke noget, vi prioriterer.