I de danske dameblade kunne folkekirken nok hente et tip eller to om, hvordan man forener det himmelske med det jordiske

”Find ind til din indre gudinde og skab det liv, du ønsker.” ”Få en clairvoyant til at bringe ånderne i dit hus over på den anden side.”

Begge typer råd kan man få i de dameblade, der hver uge bliver læst af mange hundrede tusinde danske kvinder. Mens folkekirkens Gud i løbet af de seneste generationer synes at være blevet stadig mere hævet over dagligdagen for de fleste, er det guddommelige i damebladene anderledes tæt forbundet med hverdagslivet.

Her er spiritualitet og åndelighed noget, der giver sig konkret – ofte endda fysisk – til kende. Det spirituelle kan for eksempel bruges til at udleve drømme og til at optimere sexlivet, selvværdet, parforholdet, lykkefølelsen, arbejdslivet, husets indretning og frem for alt helbredet.

LÆS OGSÅ: Komiker og kardinal går sammen om religiøs stand-up

Men damebladsspiritualitet er mere end én ting. Der findes groft sagt to typer spiritualitet i damebladene: den, som ofte kaldes ”den nye spiritualitet”, og den, man kunne kalde ”den alternative spiritualitet”.

Den nye spiritualitet kan man især finde i de ugeblade, der henvender sig til veluddannede, købestærke og karriereorienterede kvinder mellem 25 og 50 år – eksempelvis Alt for Damerne og Femina. Det er en spiritualitet, der handler om at kontakte og realisere et indre potentiale. Guddommelighed er frem for alt noget, man har i sig, noget, man kan mærke, og noget, man bør realisere via kropslige og mentale teknikker. Livet skal helst leves indefra og ud – ikke omvendt.

Den, der vil optimere sit liv, skal ifølge den nye spiritualitet kende sig selv, rense sig selv (for negative følelser og tanker) og hele tiden arbejde med sig selv. Gør hun det, står vejen åben for et liv, hvor hun i høj grad selv bestemmer, om hun er lykkelig eller ulykkelig, tynd eller tyk, syg eller sund. Det indre er med til at forme det ydre i en sådan grad, at et menneskes egen livstilgang stort set forklarer, hvorfor hun har det, som hun har det. Personlig ansvarlighed handler om selvindsigt og selvbearbejdning.

Den alternative spiritualitet, derimod, kan man finde i de dameblade, der især henvender sig til et lidt ældre, lavereuddannet og mindre købestærkt publikum – eksempelvis Hjemmet og Ude og Hjemme. Her bliver det guddommelige tit relateret til ånder og kræfter uden for mennesket.

Bladene beskriver typisk en åndelig verden, der kan gribe ind i hverdagen på måder, den enkelte ikke selv kan forklare. For eksempel kan ånder på en gård få heste til at vrinske, skytsengle kan handle i trafikken, afdøde kan spøge og sære sammentræf finde sted.

LÆS OGSÅ: Afkristning: Vi har vendt os fra solen for selv at blive sole

I disse dameblade skal man ikke først og fremmest mærke efter i sig selv for at finde ud af, hvad der foregår. Man har brug for medier (seere, clairvoyante, healere), der kan tyde åndernes tegn, ”klarlæse” sjælens tilstand og fortælle, hvorfor noget uventet sker. Medierne kan for eksempel fortælle, hvorfor man har fået en given sygdom, hvornår man møder sit livs udkårne, eller hvor man har tabt sin vielsesring.

Hvor spiritualiteten i de mere købestærkes dameblade altså fokuserer på det indre, som man selv har adgang til og ansvar for, fokuserer spiritualiteten i de mindre købestærkes blade på ydre kræfter, som eksperter er særligt gode til at tyde og give råd om.

Damebladenes to typer spiritualitet viser, hvordan menneskers sociale erfaringer ofte afspejler sig i deres religiøsitet: Generelt kan man sige, at jo flere stærke sociale erfaringer man har med sig, jo større sandsynlighed er der for, at man i dag er til den form for spiritualitet, der lægger vægt på, at livet skabes indefra. Og omvendt, at jo mindre stærke sociale erfaringer man har med sig, jo mere vil man sandsynligvis fokusere på det åndelige som noget udefrakommende, der handler med én. Den såkaldt nye spiritualitet trives således i dag allerbedst i den købestærke og karrieremindede middelklasse.

Spiritualitet er altså ikke bare spiritualitet. Men den findes, og den bliver båret markant frem i de danske dameblade i disse år. Her kunne folkekirken nok hente et tip eller to om, hvordan man forener det himmelske med det jordiske. Hvis man altså overhovedet synes, at kristendommen har noget konkret at sige om lykke, helbred og livskvalitet. Kan man egentlig hente råd og vejledning i kristendommen?

Endnu har ingen præster mig bekendt lavet ”præstens brevkasse” i et dansk dameblad.

Iben Krogsdal er forfatter og ph.d. i religionsvidenskab