Samfundets hastighed gør os angste

250.000 danskere lider af angst, og lidelsen koster samfundet seks milliarder kroner om året. Menneskets hjerne er simpelthen ikke gearet til det moderne livs udfordringer, forklarer overlæge

Samfundets hastighed gør os angste

Som ung fik Grethe konstateret kortvarig svimmelhed, hvilket betød, at hun blandt andet ikke kunne klare hurtige biler, busser og lange køer. Da sygdommen fortog sig, glædede hun sig til at få sit gamle liv tilbage. Men i mellemtiden havde hun udviklet en angst for offentlige transportmidler.

Grethes oplevelse er et typisk eksempel på, hvordan en nogle gange korterevarende sygdom eller belastning kan udløse angst, siger overlæge og psykiater Jørgen Due Madsen. Sammen med sin kone, Annette Due Madsen, står han for Kristeligt Dagblads brevkasse Spørg om livet. På det seneste har parret modtaget flere spørgsmål om angst, heriblandt Grethes oplevelse, som bringes i dag.

LÆS OGSÅ: En vellykket behandling af angst

En rapport fra Danske Regioner viser, at mindst 250.000 danskere lider af angst i løbet af et år, og at lidelsen koster samfundet seks milliarder kroner om året i sundhedsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig viser opgørelsen, at to tredjedele af de 7500 personer, der i 2008 fik tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelse, led af angst eller depression.

Angst er udbredt og koster samfundet milliarder, så det er vigtigt, at vi bliver langt bedre til at sætte ind mod lidelsen. Vi har ingen hårde statistiske data på udviklingen, men alt tyder på, at der desværre bliver flere tilfælde af angst i vores samfund. Symptomerne spænder over alt fra præstationsangst, panikangst til posttraumatisk stresssyndrom og en generel bekymrethed over livet. Der kan for eksempel opstå en knugende fornemmelse og en uro eller forestillingen om, at nu besvimer jeg eller dør, siger overlæge i Psykiatrifonden Jes Gerlach, der er forfatter til to bøger om angst.

LÆS OGSÅ: Mobning bunder i angst, ensomhed og skolelede

Jes Gerlach er ikke i tvivl om, at øget pres både i arbejdslivet og privatlivet er en af forklaringerne på udviklingen.

På jobbet er der mere stress og større krav om, at vi skal kunne omstille os, og det er de samme mekanismer, der er på spil, hvad enten det drejer sig om stress eller angst. Men det er ikke blot de udefrakommende krav, der presser os. Danskerne er tilbøjelige til at svinge pisken over sig selv i stedet for nogle gange at skrue ned for præstationerne, forklarer Jes Gerlach og henviser til, at angsten kan føre til en ond cirkel af isolation og ensomhed.

Raben Rosenberg, der er ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Grundforskning i Region Midtjylland, mener, at udviklingen hænger sammen med, at den menneskelige hjerne ikke er tilpasset det moderne liv.

LÆS OGSÅ: Psykiatriske patienters høje dødelighed skal mindskes

Vi ved ikke, om der er en reel stigning i antallet af angsttilfælde, men problemet er tilstrækkelig hyppigt til, at det er et kæmpe sundhedsmæssigt problem. Vi har en hjerne, der er udviklet for 40.000 år siden, og den er ikke egnet til de samfundsforhold, vi byder hinanden, og det afspejler sig i den store forekomst af angst og depression. På en engelsk siger man, at der en mismatch mellem den hjernemæssige udrustning og vores leveforhold. Men vi kan ikke gå tilbage, som vi levede i stenalderen, siger Raben Rosenberg.

Han forklarer, at der i angstlidelser er en arvelig faktor på cirka 25 procent, mens resten er afhængig af det omgivende miljø.

Psykiatrisk overlæge Jørgen Due Madsen er ikke i tvivl om, at kuren mod angst i høj grad består af flere pauser.

Det, man kan se i dag, er, at jo hurtigere vi løber, jo mere vi skal nå, og jo flere krav, der stilles til os, som vi måske ikke kan nå eller klare, desto større er risikoen for at få angst. Der er brug for pauser, som giver mulighed for at skabe balance, men hastigheden er høj i vores kultur, så de pauser udebliver desværre ofte, siger han og tilføjer, at angsten får store konsekvenser, hvis den ikke behandles hurtigt.

Mange opdager det først sent og hinker sig dermed gennem livet. Det går ud over livskvaliteten. Man får en undgåelsesadfærd, hvor livet indsnævres, og angsten for angsten gør tingene yderligere vanskelige, og mange forsøger desværre selv at dulme angsten med for eksempel alkohol. Og så har man fået et tillægsproblem.