Traditionen tro var skolelærere og den øvrige offentlige sektor i skudlinjen, da den borgerligt-liberale tænketank Cepos i går holdt årsmøde i København.

Regeringen gik dog heller ikke ram forbi. Den blev klandret for ikke at skabe ordentlige vilkår for iværksættere, for eksempel ved at sænke skatterne og det offentlige forbrug. En mere indirekte kritik kom fra historikeren David Gress. Hans nye bog, "Velstandens kilder", udkom netop i går på Borgens Forlag.

David Gress fokuserede på begrebet "frihed". Han mener ikke, at velstandens kilder kan springe, hvis der er generel frygt for ufrihed. Men hvad er frihed?

– I vore dage er det jo en udbredt opfattelse, at frihed er det samme som valgfrihed. Det er ikke forkert, men det er heller ikke dækkende, sagde han.

– Friheden er langt større og mere end den rene valgfrihed. Begreber som disciplin og kreativitet hører også med. Frihed skal gøre, at man bliver i stand til at være den, man kan være, sagde han og fremhævede, at efterhånden som den offentlige sektor æder en større og større del af borgernes liv, bliver der mindre og mindre frihed tilbage for den enkelte. Så kan man selv bestemme, om man vil farve håret grønt, men det er en meget tynd udgave af friheden.

David Gress udruller i sin bog de mange teorier, der findes om, hvorfor netop Europa og USA har fået en historisk velstandsvækst de seneste 300 år. Skyldes det tilfældigheder eller kultur, herunder især kristendommen? Skyldes det geografi og klima, befolkningstallet, politiske strukturer, frihandel eller udbytningen af fattige lande?

Han kommer ikke frem til nogen entydig konklusion, men identificerer i hvert fald to misforståelser om, hvor velstanden kommer fra. Den ene kalder han "den materialistiske fordom" eller Montaignes fejltagelse efter middelalderfilosoffen Michel de Montaigne. I kort form fortæller han en lille historie, hvis pointe er, at "den enes død er den andens brød". Bedemandens forretning går bedre, jo flere der dør. Misforståelsen er i følge David Gress, at der i enhver handel skulle være en vinder og en taber. Tværtimod mener han, at handel skaber vindere både blandt sælgere og købere.