Demokrati i folkekirken

Færre og færre afstemninger om menighedsråd er dårligt nyt

Den danske kirke kan være godt tilfreds med sin demokratiske historie. Menighedsrådene var det første demokratiske organ i Danmark, skriver dagens leder Anders Ellebæk Madsen.
Den danske kirke kan være godt tilfreds med sin demokratiske historie. Menighedsrådene var det første demokratiske organ i Danmark, skriver dagens leder Anders Ellebæk Madsen. Foto: Peter Marling Denmark.

I dagens Kristeligt Dagblad kan man finde en kritik af det system, der bruges til at vælge menighedsråd i folkekirken. Det er menighedsrådenes egen landsforening, der kritiserer fremgangsmåden, fordi kun cirka 5 procent af de 2000 menighedsrådsvalg i folkekirken nu afgøres ved afstemning. De øvrige 95 procent er aftalevalg, hvor menighedsrådenes sammensætning afgøres ved forhandling.

I 2004 var der 198 såkaldte kampvalg, i 2008 var der 149, og i 2012 vil resultatet lande under de 100. Tallet er endnu usikkert på grund af it-problemer i Kirkeministeriet.

LÆS OGSÅ: Kirke-demokrati skrumper

Det er en rigtig kritik, der kommer fra formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen. Folkekirkens valgsystem er bygget op efter den model, der blev benyttet til kommunalvalg og er derfor baseret på afstemningsvalg som det normale. Det ville være rigtigere at basere valgmodellen på den praksis, der nu er den hævdvundne, nemlig at samtale sig frem til sammensætningen af menighedsrådet og så i øvrigt tillade en række andre valgformer, som for eksempel afstemningsvalg.

Der er en god pointe i den tolkning, at det lave antal afstemninger viser, at man i folkekirken er god til at finde en løsning i mindelighed. Det ligger i fin forlængelse af landets tradition for samtaledemokrati. Samtidig er antallet af kampvalg i sig selv ikke noget entydigt udtryk for, hvor godt eller slet det står til med demokrati i folkekirken, og det kan aldrig blive et mål i sig selv at hæve antallet af kampvalg.

Men det er ikke noget sundhedstegn, når tilbagegangen i afstemningsvalg ledsages af andre tegn på dalende engagement i folkekirken. For eksempel er det dokumenteret, at det bliver sværere og sværere at finde kandidater, der vil stille op til menighedsrådene.

For det andet viser situationen i Kristkirken i Kolding, at valgsystemet ikke kanaliserer uenigheder ind i menighedsrådsarbejdet. Da tre missionske præster i et sogn med 10.000 indbyggere tog monopol på teologien, blev det med rette indvendt, at utilfredse sognebørn jo bare kunne benytte sig af deres demokratiske ret til at ændre tingenes tilstand. Men ingen af de kritiske lokale stemmer er gået ind i arbejdet.

Folkekirken kan være godt tilfreds med sin demokratiske historie. Menighedsrådene var det første demokratiske organ i Danmark, som kvinderne fik valgret til, og banede vejen for, at kvinder senere fik lov at stemme ved kommunalvalget i 1908. Inden for denne fine demokratiske tradition vil man godt kunne finde procedurer, som er bedre til at engagere danskere i folkekirkens arbejde, og som repræsenterer den mangfoldighed, der er i folkekirkens sogneliv.