Finansminister Bjarne Cory-don (S) ville formentlig slå flik-flak hele vejen gennem Christiansborg, hvis det var den danske regering, der blev spået en vækst i år på 7-8 procent. Nu gælder forudsigelserne Kina, og jublen er mere afdæmpet.
Inden for de seneste dage har først Verdensbanken og siden Den Internationale Valutafond udsendt prognoser for Kinas økonomiske vækst i 2012 på henholdsvis 7,8 og 7,7 procent. Holder tallene stik, vil det blive den laveste vækst i landet siden 1999 og både i Kina og i udlandet diskuterer økonomerne, om der er tale om en forbigående afmatning eller en reel krise for den kinesiske model.
LÆS OGSÅ: Kina advarer EU mod handelssanktioner
Liu Shijin, vicedirektør ved den kinesiske regerings Center for Udviklingsforskning, kommenterede for nylig udviklingen på internetsiden China-US-Focus, et åbent forum for amerikanske og kinesiske debattører. Liu Shijin pegede på, at der er ved at ske et skifte i kinesisk økonomi fra stærk vækst til moderat ekspansion. Han mente ikke, at der var grund til pessimisme, men han lagde heller ikke skjul på, at omsvinget fra stærk til moderat vækst vil være en proces med betydelig sårbarhed og fuld af usikkerhed. Efter Liu Shijings mening er det nødvendigt at ændre den udviklingsmodel, Kina indtil nu har brugt, hvis omstillingen skal lykkes.
Den tidligere danske generalkonsul i Shanghai gennem flere årtier, Carsten Boyer Thøgersen, peger på, at udfordringen for Kina er at undgå mellemindkomst-fælden. Betegnelsen dækker det punkt i et lands udvikling, hvor den gennemsnitlige indkomst er steget til mellemindkomstniveau efter en lang periode med vækst baseret på lave lønninger og simpel teknologi, men nu kræver nye konkurrencefordele. Ifølge Verdensbanken var der 101 mellemindkomstlande i 1960 af dem havde kun 13 udviklet til sig højindkomstlande i 2008, angiveligt fordi den økonomiske og politiske elite ikke havde gennemført de nødvendige reformer.
Kina er ved at nå det niveau nu, hvor der skal satses massivt på uddannelse og innovation og der skal gennemføres reformer hvis den økonomiske vækst skal fortsætte. Men Kina er klar over det. Der er en stor og meget åben debat blandt de kinesiske økonomer, siger Carsten Boyer Thøgersen.
Knap så positiv er den amerikanske erhvervsmand James McGregor, der har boet mere end 20 år i Kina. Han har udgivet en bog om udfordringerne for Kinas autoritære kapitalisme. Efter hans vurdering er Kinas økonomiske model i fare for at ødelægge sig selv indefra og rive resten af verden med sig i faldet, fordi de kommunistiske ledere, der er kommet til tops i de statsejede virksomheder, har for meget at miste ved at indføre de nødvendige reformer.
Nogle topledere er fortalere for vidtgående økonomiske reformer, som udvider den private sektor og giver mere magt til virksomhedslederne. De mener, at partiet skal slække sit greb om den økonomiske magt for at skabe mere vækst og social stabilitet. Men den slags planer bliver mødt med stærk modstand af andre i partiet, som beriger sig på tingenes nuværende tilstand, skriver han i en analyse på det amerikanske Yale Universitets globale internetside, Yale Global Online.
Kjeld-Erik Brødsgaard, professor ved CBS, Handelshøjskolen i København, med speciale i Kinas økonomiske udvikling, ryster på hovedet af de dystre forudsigelser.
Der er ingen grund til at overdramatisere. I de 35 år, jeg har arbejdet med Kina, er det blevet spået, at landet ville ryge af sporet. Det er ikke sket endnu, og det vil ikke ske, så længe den politiske ledelse kan holde magtsystemet sammen. Men en åben magtkamp kan true den økonomiske udvikling, siger han.