Børn skal også læse om bonusmødre og halvbrødre

Det nye forlag Pippi udgiver børnebøger, hvor hovedpersonerne kommer fra utraditionelle familiesammensætninger. Ifølge forlaget skal børn af minoritetsfamilier også have litteratur, de kan spejle sig i

I bogen ”Niller Pilfinger får en flyvetur” har hovedpersonen to mødre, men bogen fokuserer ikke på, hvorfor det er tilfældet. Forlaget bag bøgerne om Niller ønsker at normalisere, at man kan have to mødre. – Foto fra forlaget.
I bogen ”Niller Pilfinger får en flyvetur” har hovedpersonen to mødre, men bogen fokuserer ikke på, hvorfor det er tilfældet. Forlaget bag bøgerne om Niller ønsker at normalisere, at man kan have to mødre. – Foto fra forlaget.

Niller Pilfinger får en flyvetur er navnet på en af de tre børnebøger, som forlaget Pippi hidtil har udgivet. Niller Pilfinger kan ikke holde fingrene for sig selv. Han er meget nysgerrig, og han vil gerne lære at flyve. Og så har han i øvrigt to mødre.

Bogen er et eksempel på, hvordan forlaget Pippi gerne vil normalisere forholdene for de børn, der ikke kommer fra de mere traditionelle kernefamilier. Forlægger Mikael Strøm Eriksen mener, at hans forlag udfylder et tomrum i dansk børnelitteratur.

LÆS OGSÅ: Nye børnebøger skræmmer forældre væk

Hvordan kom du frem til konceptet, som forlaget har lagt for dagen?

Jeg talte med en kvinde ved navn Gitte Buus Lyngbye, som havde fået et donorbarn. Hun savnede, at hendes barn kunne spejle sig i børnebøger, som næsten altid tager udgangspunkt i familier med far, mor og børn. Vi lavede en bog med seks forskellige familietyper for at vise variationen af familier i dagens Danmark: Familier med skilte forældre, familier med adopterede børn, familier med homoseksuelle forældre og så videre. Vi udgav hendes bog Forunderlige familier i 2008, og den har solgt rigtig godt til institutioner, men også til private. Jeg kontaktede senere forfatteren, der har skrevet Niller Pilfinger får en flyvetur. Hovedperson i bogen har to mødre, men bogen fokuserer ikke på, hvorfor det er tilfældet. Bogen skal netop normalisere, at man kan have to mødre, uden at give en tilblivelseshistorie. Så besluttede vi os for at lave et forlag med lidt kant på børnebøgerne. Navnet Pippi kommer selvfølgelig af, at Pippi Langstrømpe om nogen var en anderledes figur. Samtidig er hun et forbillede for mange børn.

Hvordan kan børnebøger normalisere de anderledes familiesammensætninger?

For os handler det netop om, at familierne skal fremstilles som normale frem for anderledes. Vi kunne godt tænke os at inkludere andre børn, der har behov for at kunne spejle sig i bøger, selvom de har anderledes vilkår. Det handler også om børnene, som de andre børn omgås i institutionerne. De skal kunne se, at det måske ikke er så unormalt eller forkert, at deres legekammerat har to mødre. Konceptet stammer også fra forældrenes ønske om, at deres børn bliver betragtet som en del af det normale samfund. Der er også klassiske børnebøger som bøgerne om Alfons Åberg, der kun har en far. Ingen taler om, hvor moderen er. På den måde er det ikke noget nyt.

Hvem er målgruppen for jeres bøger?

Målgruppen til bøgerne er børn mellem to og seks år. Men bøgerne er også tiltænkt pædagoger, der er i institutionerne. Til de tre første bøger er der lavet nogle læsevejledninger om, hvordan pædagogerne kan bruge bøgerne som redskab. Hvis pædagogerne oplever, at et barn er blevet mobbet, fordi moderen er død eller lesbisk, er det rart for pædagogerne at have noget, de kan vise børnene og skabe dialog ud fra. Men vi håber også, at bøgerne kan forebygge mobning.

Skal børn ikke beskyttes mod bevidstheden om, at vi lever i en kompliceret verden med forskellige seksuelle orienteringer og komplekse familiesammensætninger?

Det argument har jeg hørt før. Men jeg tror mere på, at børn tidligt ser, hvordan verden omkring dem er. Min egen datter spurgte mig Far, hvorfor bor du her? Lises far bor jo ikke hjemme hos Lise!. Børn lægger mærke til andre familierelationer. De ser og hører, hvad de voksne taler om. Det er svært at beskytte børn mod virkeligheden. Hvis forskellige familieformer bliver noget naturligt, man taler om i en tidlig alder, bliver det nemmere for dem at orientere sig i forhold til det, når de starter i skolen. Det er argumentet fra den anden lejr.

Jeres bøger synes at koble sig til en meget nutidig værdidebat om familie- og seksualpolitik. Hvordan undgår I, at jeres børnelitteratur bliver et politisk kampmiddel?

Vi vil helst være et politisk uafhængigt forlag. Jeg har aldrig tænkt, at bogen om Niller Pilfinger er en bog for Det Radikale Venstres vælgere. Traditionelt vil der være en større politisk accept af vores synspunkter ude på venstrefløjen. Men verden er ikke så firkantet længere, tror jeg. De fleste deler vel holdninger med mange forskellige partier.Politik ville jeg være ked af at få påduttet bøgerne. Men det må være op til andre at afgøre.

Prioriterer I ikke forældrenes trang til selvrealisering i stedet for barnets tarv?

Jeg vil mene, at vi forbereder barnet på, at der vil komme reaktioner på, at de ikke er majoritetsbørn i de pågældende klasser eller institutioner. Da forfatteren til Forunderlige familier kom med sin bog, var datteren kun halvandet år gammel, og forfatteren vidste, at på et eller andet tidspunkt ville barnet spørge Hvor er far?. Den værste situation er jo, hvis barnet bliver mobbet uden at vide, at han eller hun kommer fra en utraditionel familiesammensætning. Barnets tarv er et stort begreb at bruge, men det er netop barnets tarv, vi prøver at værne om.

Har i været i dialog med pædagoger og eksperter i børnelitteratur?

Vi bruger blandt andet en konsulent fra Forfatterskolen for Børnelitteratur til at vejlede os. Selvom man udgiver bøger med temaer som lesbiske mødre, donorbørn eller omsorgsvigtede børn, skal det stadigvæk være gode børnebøger. Vi henvender os til konsulenterne for at finde ud af, om det er gode historier og illustrationer. Reaktioner på det pædagogiske materiale har været, at nogle har ment, vi har overskredet vores faggrænse, når vi inkluderer læsevejledninger. Der er aldrig nogen, der har kommenteret temaerne. Vi har haft et godt samarbejde med Pædagogstuderendes Landssammenslutning, som har støttet og omtalt bøgerne. De synes, det er godt at have hele paletten med, så der er noget for alle typer børn. Bøgerne er også blevet præsenteret for boghandlerne, men det er mest institutioner, der køber dem. Interesseorganisationer kan også bruge bøgerne i deres arbejde med de pågældende institutioner. Men vi markedsfører os især direkte til målgruppen, da den er nemmere at nå. Den brede masse af forældrene vil fortrinsvis vælge Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg de bøger, man kender. Proud!, som er en af de homoseksuelles organisationer, har solgt bogen om Niller Pilfinger i stor stil. De søger ind i deres egne netværk og miljøer for at se, hvad der findes til dem. Men jeg ville være glad, hvis alle familier havde lyst til at bruge disse bøger.

Hvad er fremtidsudsigterne for jeres forlag?

Vi vil gerne se, hvor vi kan komme hen med vores koncept. For eksempel er indvandrerbørn ikke rigt repræsenterede i børnelitteraturen. På længere sigt kunne det være spændende at inkludere dem i en af vores bøger. Der er også andre emner som ensomhed, vi gerne vil behandle. Børn, der føler sig udenfor, kan være et problem helt tidligt i børnehaven, hvis der er dage, hvor ingen vil lege med dem. Det er ikke altid familieformen, der behøver at bestemme vores temaer. Vi bliver aldrig det store forlag, der pumper bøger ud i tusindvis. Pippi er et lille forlag med noget på hjerte.