Staten styrker sine medier

DR og TV 2’s regioner får flere penge. Aviserne får flere afgifter

Et velfungerende demokrati er kendetegnet ved, at staten ikke kontrollerer medierne. De fleste demokratiske lande har statsejede tv- og radiostationer, der varetager en vigtig oplysningsforpligtelse. Men ved siden af dem skal de privatejede medier – og herhjemme er det især dagbladene – kunne trives for at sikre den brede samfundsdebat.

De færreste danskere tænker formentlig over, at næsten al radiolytning til andet end musik og omkring 80 procent af tv-seningen herhjemme kontrolleres af staten. Det har i vid udstrækning været uproblematisk. Dels fordi politikerne ikke har blandet sig konkret i indholdet, dels fordi DR og siden TV 2 holdt sig til at sende radio- og tv-udsendelser.

LÆS OGSÅ: Medieaftale styrker DR og digital radio

Men i de senere år har begge statsejede institutioner rykket deres nu vidtvoksende medieaktiviteter ud på internettet, hvor der konkurreres med blandt andet dagbladene.

Tirsdag aften indgik regeringen og et bredt politisk flertal så en ny aftale for udviklingen af DR og TV 2 frem til 2014. Planerne om at privatisere TV 2 opgives helt, og DR og TV 2’s regioner bliver badet i nye millioner over de kommende år.

Mens dagbladene kæmper en historisk vanskelig kamp på grund af den økonomiske krise i samfundet og den øgede konkurrence fra digitale medier, som det er langt sværere at tjene penge på, vælger politikerne at styrke de statsejede medier markant. Samtidig har regeringen bebudet, at dagbladene pålægges en øget skat – den såkaldte lønsumsafgift, der er en erstatning for momsen. Den koster aviserne et betydeligt millionbeløb.

Og nu, hvor medieforliget om DR og TV 2 er på plads, skal politikerne drøfte fremtidens støtte til dagbladene. DR og TV 2-regionerne modtager mere end fire milliarder kroner om året i licens. Dagbladene får mindre end en tiendedel i distributionsstøtte, og den skal nu omlægges og måske beskæres.

Kulturministeren har bebudet, at han gerne ser dagbladsstøtten spredt ud på endnu flere private medier, herunder mange flere internetmedier og gerne mikromedier med bare et par ansatte. Det kan der være en idé i. Men når politikerne styrker de statsejede medier, der er blevet dagbladenes konkurrenter på internettet, hvor fremtidens indtægter i høj grad skal hentes, og samtidig udhuler mediestøtten, risikerer de at bane vejen for flere avisers død.

Der er meget på spil i de kommende forhandlinger. En stor del af den kvalificerede og kritiske samfundsdebat finder sted i dagbladene. Hvis politikerne gør det endnu sværere for aviserne, styrkes de statsejede medier. Og det kan vel ikke være det, der er meningen i et liberalt demokrati?bjer