Når der midt i november skal stemmes nye personer ind i landets menighedsråd, er Indre Mission markant mindre repræsenteret på stemmesedlerne end ved tidligere afstemninger.
Lysten til at engagere sig i folkekirken er væk, når man ikke længere kan identificere sig med den, lyder det fra Indre Missions generalsekretær Thomas Bjerg Mikkelsen:
Min oplevelse er, at der er væsentligt færre i Indre Mission, der vil stille op til menighedsrådene. Det skyldes hele sagen om vielse af homoseksuelle, der har været i folkekirken, siger han.
LÆS OGSÅ: Formand: Valgform til menighedsrådsvalg bør ændres
Og den fornemmelse bliver understreget, når man ser på oversigten over, hvilke lister der er opstillet til dette års menighedsrådsvalg i de steder, der bliver holdt kampvalg. Her udgør Indre Mission kun fire procent af alle listerne, mens den i både 2000 og 2004 udgjorde omkring syv procent. Der findes ikke statistik over, hvilke lister der stillede op til det seneste menighedsrådsvalg i 2008.
Thomas Bjerg Mikkelsen har selv skrevet en leder i Indre Missions Tidende, hvor han opfordrer det indre missionske bagland til at stille op til menighedsrådvalgene. Men lederen fik ifølge ham selv en blandet modtagelse i missionsforeningen. Indre Missions dalende lyst til at engagere sig i folkekirken har også vist sig ved, at det i 2011 blev besluttet at acceptere frimenigheder.
Man kan sammenligne det med politikerlede. Når troværdigheden lider et alvorligt knæk, er det svært at bevare engagementet og viljen til at kæmpe. Derfor kan det ikke undre nogen, at frivilligheden og engagementet i folkekirken daler hos mange missionsfolk, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
Men det er ikke kun i Indre Mission, at interessen for at stille lister op til det kommende menighedsrådsvalg er blevet mindre. Ifølge sociolog hos Landsforeningen af Menighedsråd, Steen Marqvard Rasmussen, er der en generel tendens til færre lister fra de traditionelle kirkelige baglande ved dette års menighedsrådsvalg.
Han har ved tidligere menighedsrådsvalg analyseret de listebetegnelser, der har været opstillet ved kampvalgene. Og når han kaster et blik på dette valgs opstillede lister, er hans konklusion, at de klassiske gamle kirkepolitiske lister står svagere.
LÆS OGSÅ: Hurra for folkekirken. Demokratiet virker
Der har været tre store kirkepolitiske retninger i Danmark. Det er Indre Mission, Grundtvigianerne og Socialdemokraterne. Dertil kommer Kirkeligt Centrum med en noget mindre udbredelse. Alle bortset fra Grundtvigianerne er svækket ved dette års valg, forklarer han.
At de traditionelle lister går tilbage, viser sig ifølge Steen Marqvard Rasmussen også ved, at der i år generelt er meget få steder med decideret kampvalg. Ved valget i 2008 blev 149 menighedsrådsvalg sammensat ved afstemning. I år er der kun kampvalg 87 steder.
LÆS OGSÅ: Disse 87 menighedsråd skal afgøres ved valgkamp
Vi har tidligere undersøgt, hvorfor man holder kampvalg. Der viste det sig, at i halvdelen af tilfældene holdt man kampvalg, fordi der var tradition for valg. Det vil sige, at det typisk er der, hvor de klassiske kirkeretninger stadig spiller en rolle. Når de kirkelige baglande ikke længere står stærkt, forsvinder grunden også til at holde afstemning, forklarer han.
Hos Socialdemokraterne har man i år produceret en valgfolder til menighedsrådsvalget, hvor både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og partiets kirkeordfører Karen Klint har skrevet en opfordring til, at man engagerer sig i valget. Alligevel er der væsentligt færre socialdemokratiske lister på årets stemmesedler.
Steen Marqvard Rasmussen vurderer, at det handler om, at partiets yngre generation ikke har samme interesse for kirkepolitik, som der tidligere har været.
Socialdemokraterne har ført en aktiv kirkepolitik siden 1930erne. Men det virker til, at de personer, der synes at kirkepolitik er vigtig, bliver færre, siger han.
Men det er den socialdemokratiske kirkeordfører Karen Klint ikke enig i:
Jeg oplever tvært imod, at der blandt nyvalgte politikere på tværs af partierne generelt er en større interesse for trospolitiske spørgsmål. I stedet tror jeg, at de færre Socialdemokratiske lister skyldes, at man finder sammen i bredere fælleslister, siger hun.
Og det er netop også de fælleskirkelige lister og samlende lister såsom Kirkelisten og Kirkeligt Fællesskab, der dominerer billedet ved den kommende afstemning.
Generelt er der blevet flere af de listebetegnelser, der har noget inkluderende over sig, siger Steen Marqvard Rasmussen.
Årets menighedsrådsvalg finder sted tirsdag den 13. november.
Rettelse: Det har tidligere fremgået af artiklen, at Thomas Bjerg Mikkelsen er Indre Missions formand. Hans rette titel i Indre Mission er generalsekretær.