Som med sweatre, der løber, skal der ikke hives i mange løse tråde i EU-sammenhæng, før der bliver så store huller i samarbejdet, at der helst skal strikkes en ny model fra bunden.
Det er det, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes chefkolleger forsøger at tackle ved det to-dages topmøde, som begyndte i går og slutter i dag i Bruxelles. Mødet burde fokusere på den nye bankunion med et fælles banktilsyn, der helst skal være oppe at køre allerede ved årsskiftet.
LÆS OGSÅ: Dansk sporskifte i EU-politikken
Bankunionen skal bryde den usunde afhængighed mellem staters og bankers gæld, som har været en af katalysatorerne for den krise, der har hærget eurosamarbejdet. Det er kun det første lille skridt på vej mod det snævrere økonomiske og politiske samarbejde, der er på bedding i EU-sammenhæng. Men alle EU- chefer og formændene for de respektive EU-institutioner er pinligt klar over, at måden man får placeret et tilsyn, der skal have magt til at kontrollere primært de 17 eurolandes banker, inden for et samarbejde af 27, er afgørende for samarbejdets fremtidige karakter.
Derfor vil alle helst lægge sig fast på det mønster, der passer bedst til deres egen situation, alt efter om man er inde, ude eller på dørtrinnet til den fælles mønt.
Tysklands Angela Merkel presser på for at få lagt sporene til meget mere politisk union for eurolandene ind i bankunionen. Hun vil have både traktatændringer og mere demokratisk kontrol ved at installere en særlig eurozone-EU-kommissær, inddrage EU-Domstolen som overvåger og give Europa-Parlamentets medlemmer fra lande inden for den fælles mønt medindflydelse på beslutningerne.
Særligt det sidste er formanden for Europa-Parlamentet også meget enig i, selvom han i går i Bruxelles tog idéen skridtet videre og annoncerede, at han mener, at det skal være alle de folkevalgte, der skal være medlovgivere, undtagen danskerne og briterne, der som de eneste officielt har fravalgt den fælles mønt.
Danmark og Storbritannien har sagt, at de ikke vil være med i euroen. Alle andre lande er forpligtet til før eller siden at indføre euroen, sagde Martin Schulz og tilføjede:
Euroen er unionens møntfod. Unionens parlament er Europa-Parlamentet. Altså er Europa-Parlamentet også euroens parlament.
Den franske præsident er til gengæld ikke særlig lun på de tyske idéer om hverken en ny budgetkommissær eller vidtrækkende politiske unionstanker, som han mener, bør komme på et senere tidspunkt.
Målet for dette møde er ikke en budgetunion. Det er en bankunion, understregede den franske præsident Francois Hollande, da han ankom til mødet i går.
De central- og østeuropæiske lande ser også med stor nervøsitet på planerne om for eksempel at skabe et specielt budget kun for eurozonelandene, fordi de frygter, at det vil betyde færre penge til fordeling på det almene EU-budget.
Italienerne og spanierne er også utilfredse. De to lande er dem, der har mest travlt med at få en bankunion på plads, eftersom det er en forudsætning for, at de kan gøre brug af muligheden for at få hjælp til at rekapitalisere deres banker, sådan som de blev lovet det på sidste topmøde i juni. De ser de mange politiske forslag fra tyskerne som en måde at trække hele processen i langdrag på.
Blandt de fleste lande uden for eurosamarbejdet gælder det på mødet om at bevare muligheden for at tiltræde så meget af samarbejdet som muligt, hvis de skulle ønske sig det. Det gælder også Danmark, der vil have ikke ens, men ligeværdig deltagelse for ikke-eurolande, der ønsker at være med i banktilsynet.
Der skal være den rigtige kombination af rettigheder og pligter, understregede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) inden mødet, hvor hun dog ikke løftede sløret for, om Danmark skal være med i en den del af samarbejdet.
Det ville være dårlig interessevaretagelse, hvis Danmark besluttede allerede på nuværende tidspunkt at sige ja eller nej til banktilsynet, sagde statsministeren.
Hun understregede også, at hun ville være ked af at se danske EU-parlamentarikere stillet uden for døren. Men hun gør klart, at hun ikke vil stille sig i vejen for det.
Vi er nødt til at indse, at da vi underskrev Edinburgh-aftalen, sagde vi også ja til, at eurolandene måtte gå videre selv, hvis de fandt det nødvendigt, sagde Helle Thorning-Schmidt.