Missionsbevægelser skal spare millioner

De gamle missionsbevægelser kæmper for at holde økonomien oppe. De bør omstille sig til nye indsamlingsmetoder, siger eksperter

Tiden, hvor missionsbevægelserne ikke behøvede at bekymre sig om økonomien, er endegyldigt forbi. Både Luthersk Mission og Indre Mission står i dag over for store økonomiske problemer. Værst ramt er Luthersk Mission, der skal spare to millioner kroner ud af et budget på 25 millioner.

”Jeg kan ikke huske, at vi i min tid tidligere har skullet spare så stort et beløb. Vi sætter nu alle sejl til for at gøre 2012 så godt, som vi overhovedet kan. Jeg ved godt, at nogle vil beskylde foreninger som os for altid at råbe ’ulven kommer’ sidst på året – og så kommer ulven ikke alligevel. Men vi havde altså også et underskud sidste år, så vi er inde i en negativ økonomisk udvikling,” siger generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen.

Årsagen til de økonomiske problemer skal først og fremmest findes i et fald i arveindtægterne, oplyser han.

”Måske lever folk længere i dag, og pensionister prioriterer anderledes end tidligere? Jeg ved det ikke,” konstaterer Jens Ole Christensen.

Også hos Indre Mission erkender man, at tiden med stigende indtægter er forbi.

”Vores økonomiske situation har ændret sig på en del områder, og det regner vi med at tage bestik af de kommende år, hvor der måske skal skæres tæt på fem millioner kroner,” siger generalsekretær i Indre Mission Thomas Bjerg Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Opbrud, udbrud og nybrud i Indre Mission

Manglende arveindtægter er også en udfordring hos Indre Mission, blandt andet fordi et arvet hus i dag på grund af finanskrisen ganske enkelt ikke er så meget værd som tidligere. I dag arver foreningen cirka syv millioner kroner mod tidligere 10 millioner på den post.

”Det er klart en udfordring. Og dertil kommer, at vores kommercielle virksomheder giver mindre i de her år, og det kæmper vi med. Den store udfordring er samtidig, at vi i Indre Mission bruger rigtig mange penge lokalt til at bygge store, nye missionshuse. Samtidig oplever vi, at flere valg- og frimenigheder betyder, at flere af de penge, vi plejer at få, i fremtiden vil gå til lokale menigheder,” siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

Både Luthersk Mission og Indre Mission understreger, at det ikke er de almindelige gaveindtægter, der er faldende. Men pengene kommer ikke med samme automatik som tidligere.

”Indre Mission har altid været drevet af gavegivere, og tidligere sendte vi bare et brev ud til folk om, hvor mange penge vi skulle bruge – og så har folk givet dem. Men i dag står vi i en ny situation, hvor det skal være mere synligt, hvad man giver til. Foreningsloyaliteten i samfundet er mindre. Vi kan ikke bare tage giverne for givet mere,” siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

Hos Evangelisk Luthersk Missionsforening er man ikke økonomisk trængt, men risikerer at blive det i de kommende år, vurderer landssekretær Peder Østergård Jensen.

”Vi er ikke ved at lukke ned, men det er klart, at vi er spændte på, om en vigende medlemsskare i årene fremover kan bære vores økonomi også med aktivt ydremissionsarbejde,” siger han.

LÆS OGSÅ: Missionsfolk tager første skridt hen imod ny menighed

Det skyldes flere ting, at særligt missionsbevægelser kan have svært ved at få penge ind, vurderer selvstændig indsamlingskonsulent og tidligere indsamlingsleder i Folkekirkens Nødhjælp Stig Fog.

”Missionsbevægelserne har været prægede af givere, der giver mange penge og er meget trofaste. Men i dag er der mange indsamlingsorganisationer om buddet. Alle ved, at de, der går mest i kirke, også er dem, der giver flest penge. Det ved Hjerteforeningen og Røde Kors også. Så de, der i dag giver penge til missionsbevægelserne, giver måske også penge til andre ting – og så bliver der færre penge til missionsbevægelserne,” siger han.

Samtidig har der i for eksempel Indre Mission været en frygt for at registrere personer – og det bliver et problem, der bider sig selv i halen, siger Stig Fog.

”Den måde, man i dag bør samle penge ind på, har skiftet karakter. Hvor man i Indre Mission tidligere lokalt samlede penge ind og brugte dem på det lokale missionske arbejde, så er der i dag brug for, at der bliver givet penge til den centrale administration. Men det kan være svært at overbevise folk om betydningen af dette. Samtidig bør man gøre brug af professionelle indsamlingsmetoder, hvor man har et godt overblik over giverne, og hvor meget de giver. Folk giver ikke længere pengene af sig selv, man skal slås mere for dem,” vurderer han.

De kristne organisationer har ikke været lige hurtige til at omstille sig til nye måder at samle penge ind på, vurderer kontorleder og fundraiser Sten Nielsen hos Leonhard Fundraising, der yder hjælp til mange kristne organisationer.

”Det koster altså penge at hente penge, og det er nok lidt et spørgsmål om, om man har været villig til at betale for det. I de allerfleste tilfælde betaler det sig for eksempel at køre en telemarketingkampagne. Her får man muligheden for at takke giverne for deres bidrag og samtidig informere dem om konkrete projekter. Generelt vil folk rigtig gerne høre om, hvad der sker – og så kan man i samme omgang spørge dem, om de har lyst til at støtte foreningen igen. Men ikke alle organisationer er lige hurtige til at omstille sig fra at være mindre aktive til mere aktive på den her front.”