Menighedsråd vil lære af andre religioner

Folkekirkens græsrødder bliver stadig mere begejstrede for aktiviteter på tværs af religioner og trossamfund. Kun et fåtal har kristen mission som formål

Ifølge undersøgelsen kommer 40 procent af landets menighedsrådsmedlemmer fra sogne, hvor man enten har indført, eller medlemmer ønsker at indføre tværreligiøse aktiviteter såsom studiegruppe om andre religioner, besøg hos andre trossamfund og sociale aktiviteter for mennesker med forskellig tro.
Ifølge undersøgelsen kommer 40 procent af landets menighedsrådsmedlemmer fra sogne, hvor man enten har indført, eller medlemmer ønsker at indføre tværreligiøse aktiviteter såsom studiegruppe om andre religioner, besøg hos andre trossamfund og sociale aktiviteter for mennesker med forskellig tro.

Samtalecafe med oplæg af muslimer, tværreligiøse julefrokoster og ramadanmiddag i kirkens lokaler.

Gellerup Sogn i Aarhus er efterhånden så kendt for sine aktiviteter på tværs af trossamfund, at menighedsråd fra hele landet jævnligt besøger kirken for at lade sig inspirere. Ifølge menighedsrådsformand Ole Thvilum lærer kirken meget af de anderledes troende, som mestendels er muslimer.

LÆS OGSÅ: Reform giver nyt håb for menighedsrådene

Vi lærer for eksempel, at dialog om en anden tro skærper bevidstheden om ens egen tro, siger han.

Muslimer har det svært med den lunkenhed, der er hos mange danskere. Det giver nogle gode udfordringer, og det er i den grad med til at fastholde den kristne kerne i kirken, siger Ole Thvilum.

Menighedsrådet i Gellerup er langtfra ene om at dyrke det tværreligiøse og tage ved lære af andre religioner. Tværtimod tegner sognet fremtiden for mange af folkekirkens aktiviteter. Det fastslår religionssociolog Steen Marqvard Rasmussen, der har kortlagt omfanget af tværreligiøse aktiviteter hos landets menighedsråd.

LÆS OGSÅ: Få menighedsråd fokuserer på mission blandt nydanskere

Ifølge undersøgelsen kommer 40 procent af landets menighedsrådsmedlemmer fra sogne, hvor man enten har indført, eller medlemmer ønsker at indføre tværreligiøse aktiviteter såsom studiegruppe om andre religioner, besøg hos andre trossamfund og sociale aktiviteter for mennesker med forskellig tro.

Meget tyder på, at der er et nybrud på vej for aktiviteterne i folkekirken. Der ligger en masse ønsker og bobler hos menighedsrådene. De er for eksempel i stigende grad interesserede i aktiviteter, der handler om at tale personligt om tro med folk fra andre religioner, siger han.

LÆS OGSÅ: Menighedsråd raser over Kirkeministeriets it

Der er ikke foretaget tidligere opgørelser til sammenligning, men undersøgelsen peger ifølge Steen Marqvard Rasmussen i retning af en voksende bølge af initiativer på tværs af religioner.

Den ene grund er, at der er flere forskellige trossamfund i nærmiljøet end tidligere. Den anden er, at folk ikke er så blufærdige længere. Det har i årtier været tabu at tale personligt om troen, men det er nu på retur, siger han.

Tendensen overrasker ikke Mogens Mogensen, ph.d. og konsulent med speciale i religionsmøde. Særligt har nydanskere fra andre kirkesamfund og religioner de seneste år rusket op i folkekirken:

Hvis Harald Blåtand kristnede danerne, så er indvandrere med til om ikke at kristne os så i hvert fald at bevidstgøre os om vores kristne arv igen.

Det er dog ikke forkyndelsen af det kristne evangelium, der motiverer folkekirkens græsrødder til at lave tværreligiøse aktiviteter. Kun hver femte peger på forkyndelsen som formål, mens resten peger på integration og fredelig sameksistens. Det er en sund tilgang til mission, mener Mogens Mogensen.

Det er ikke en udvanding af kristendom, at man på den måde vil hjælpe og støtte sin næste. Danskere er jo forsigtige mennesker, og det første, man spørger om, er ikke, hvordan andre har det med Jesus. Og lur mig om ikke de gode relationer, der opstår, også fører til samtaler om den kristne tro, siger han.

I stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde genkender man tendensen. Her arbejder man på et projekt, hvor 10 menighedsråd over to år skal arbejde med, hvordan den lokale kirke kan bygge bro til sognets muslimer, siger generalsekretær Kåre Schelde Christensen.

Mange folkekirkemedlemmer er ved at have fået nok af foredrag om H.C. Andersen og Kierkegaard, man vil selv på banen, og her kan mødet med mennesker af en anden tro blive et spejl til at finde ud af, hvad man selv tror på.

Menighedsrådene skal dog passe på, at det kristne fundament under dem ikke skrider, advarer dr.theol. og forfatter Svend Bjerg:

Viden om kristendom er meget lille også blandt menighedsrødder, og derfor er der en fare for, at der går inflation i kristendommen. Omvendt kan det ikke skade at få en form for viden gennem mødet med andre religioner, når man har så ringe viden. Faren opstår først, hvis man i det møde begynder at tænke, at kristendom så bare er en sandhed blandt flere.