Pigen der ville være mor

Undertiden møder man mennesker, der er så overbeviste om deres egen fortræffelighed, at man tænker: måske er deres selvfølelse velbegrundet. At man kan have samme oplevelse af en film, er "Palindromer" et eksempel på. Den er fortalt nærmest intimiderende overbevisende og så flabet, at man, når man ikke kan finde mening i galskaben, er tilbøjelig til blot at bøje sig i støvet.

Selvfølgelig kan det bare være en gimmick, når den 12-årige Aviva i Todd Solondz' skævert af en film spilles af hele syv forskellige piger, der netop ikke har den mindste fysiske lighed med hinanden.

Men når omvendt Avivas mor forsikrer hende, at hun da altid er den samme, uanset hvad andre måtte sige, så bliver man nødt til i det mindste at forsøge at forstå og forklare for sig selv, hvad det hele nu skal gøre godt for.

Hver af Avivas transformationer markeres af en mellemtekst med navnet på en person, som har betydning for den lille pige, der så brændende ønsker at blive mor. Dawn, Judah, Henry, Henrietta, Huckleberry, Mama Sunshine, Bob og næstsidst Mark, der ikke ligefrem opmuntrende fortæller Aviva: "Ingen forandrer sig nogensinde." Det er så det, vi må forholde os til som tilskuere, at uanset hvordan fortællingen forklæder Aviva, vil hun altid være den samme.

Navnene giver endnu et praj om, hvor forskruet fortællingen i virkeligheden er. Et navn er dæknavnet for en person, vi tidligere har mødt under et andet navn, mens et andet er det virkelige navn på en person, der hidtil har optrådt under dække. Et navn er lige så vilkårligt og udskifteligt som Avivas udseende, så det kan næppe undre, at blandt de øvrige navne i mellemteksterne dukker hovedpersonen fra instruktørens gennembrudsfilm "Welcome to the Dollhouse" op, sammen med såvel Avivas ufødte lillebror som forfatteren Mark Twains romanfigur Huckleberry Finn, mens Mama Sunshine er den nærmest ildevarslende vidtfavnende kvinde, der lader de små børn komme til sig.