I de litteraturvidenskabelige diskussioner er der fornyet fokus på økologi og naturbeskrivelser. I takt med at klimaforandringer og naturkatastrofer bliver mere og mere truende for vores verden og konkrete dagligdag, begynder også litteraturforskere at læse forfatterne med afsæt i spørgsmålet om, hvordan de beskriver menneskenes forhold til naturen, og hvilke svar de tilbyder de etiske udfordringer, vi står over for.
Ilija Trojanows roman Isbrud, der sidste år udkom på tysk, og som nu foreligger i en dansk oversættelse, vil utvivlsomt give godt stof til diskussionerne i de akademiske kredse: Den handler nemlig om store etiske spørgsmål som naturbevarelse og politisk engagement uden at dens forfatter dog forfalder til alt for nemme svar på de store udfordringer.
Romanen handler som udgangspunkt om gletsjerforskeren Zeno, der bliver konfronteret med, at den gletsjer i de europæiske alper, han normalt observerer, på grund af klimaforandringer er begyndt at svinde ind.
Han beslutter sig derfor for at tage arbejde på et krydstogtskib, der sejler turister ind til isen ved Antarktisk et arbejde, der bringer ham helt tæt på den af ham elskede isnatur, men som samtidig konfronterer ham med de mange velhavende og ofte temmelig excentriske turister, der udelukkende anser udflugten til Antarktis som en underholdningsevent, man siden kan fortælle om derhjemme.
Og det bliver ikke bedre af, at den berømte og medievante konceptkunstner Quentin benytter krydstogtskibet til en stor kunstnerisk event, hvor der under stor mediebevågenhed iscenesættes et menneskeligt råb om hjælp for isen på Antarktis et råb om hjælp, der vist mere skal gavne Quentins synlighed i medierne end vitterlig hjælpe til med beskyttelse af Antarktis.
Trojanow stiller på denne måde skarpt på de etiske udfordringer, som ethvert politisk engagement mod klimaforandringer skal forholde sig til. Samtidig konfronteres Quentins dobbeltmoral og overfladiske iscenesættelse af kampen mod klimaforandringerne for egen vindings skyld i romanen med koncentrerede naturbeskrivelser, hvor isens klareste, køligste blå og dens isnende tavshed danner afsæt for nærmest religiøse erfaringer om evigheden og det guddommelige.
Den menneskelige formålstænkning stilles derved over for en natur, der i det mindste af hovedpersonen Zeno tillægges nærmest eksistentiel værdi. Og disse erfaringsdimensioner er samtidig befriet for menneskenes kamp om religiøse trosbekendelser eller det sande religiøse system: I isens blå katedraler, som Zeno færdes i, hersker nemlig ikke længere disse former for religiøsitet, her skilte Gud sig af med hvert eneste ord, som det med kritisk henvisning til jordens forskellige religionsretninger hedder et sted i romanen.
Isbrud ligger således også i forlængelse af Trojanows grandiose roman Verdenssamleren fra 2006, der med afsæt i den engelske opdagelsesrejsende Richard Burton fra det 19. århundrede tematiserede mødet mellem kulturerne og den altid tilstedeværende mangfoldighed i alle kulturelle identiteter. Også i Isbrud sigter Trojanow efter en indre skønhed og mangfoldighed, der ikke kan reduceres til nytteværdi eller dogmatiske sandheder.
Den meget velskrevne og yderst læseværdige roman er således mere end en anledning til akademiske diskussioner: Der stilles i flotte beskrivelser skarpt på aktuelle etiske og politiske udfordringer, som alle og enhver vil have gavn at forholde sig til. Her flytter litteraturen sig ud af sit æstetiske hjørne og bliver igen aktuel og udfordrende: Og meget mere kan man vist ikke kræve af god samtidslitteratur.
Jacob Jonias oversættelse af romanen er velfungerende på dansk. Men samtidig er der i den blevet truffet nogle umiddelbart overraskende valg. Eksempelvis vælger man i den danske udgave at oversætte de latinske vendinger, som i den tyske udgave står ukommenteret på latin et umiddelbart mærkeligt valg: som om Trojanow ikke havde gjort sig tanker om, hvorfor de skal stå ukommenteret og uoversat i den tyske udgave. Men måske er det et forsøg på at sælge romanen til det danske publikum og i så fald kan man kun håbe på, at det lykkes: for her er tale om en flot og interessant roman, der åbner for mange relevante spørgsmål og stof til videre eftertanke.