Mens buschauffør Henrik Petersen og en gruppe kolleger spiste deres madpakke i det lille frokostlokale på Ålholm Plads i København, lå en eller flere muslimske kolleger på knæ på deres bedetæpper og fremsagde en bøn nogle få meter fra frokostbordet. Bønnen i frokostpausen vakte diskussion blandt de danske chauffører, og en dag tog Henrik Petersen affære. Han samlede frokoststuens bedetæpper i en bunke og afleverede dem til sin nærmeste leder.
LÆS OGSÅ: Bøn og madpakker i samme rum
Episoden, der fandt sted i efteråret 2011, var en af flere grunde til, at den 62-årige Henrik Petersen blev fyret, og i dag har han fundet andet arbejde.
Henrik Petersen er en høj, kraftig mand med store, ru hænder. Han har været buschauffør de seneste 30 år og har i mange år kørt linje 10 i København.
Jeg er ordblind og har svært ved at læse en ordreseddel, så på den måde er jobbet som buschauffør helt perfekt, siger Henrik Petersen.
I byer som København og Aarhus har op mod en tredjedel af buschaufførerne anden etnisk baggrund end dansk. Henrik Petersen understreger, at han altid har haft et godt forhold til de nydanske kolleger. Samtidig lægger han dog ikke skjul på, at indvandringen efter hans opfattelse har været med til at øge arbejdsløsheden.
Jeg har ikke noget imod udlændinge, men jeg synes, vi skal tage os af danskerne først. Jeg bor i Ringsted og kan dagligt se i lokalavisen, hvordan huse ryger på tvangsaktion, fordi danske familier mister deres arbejde, siger Henrik Petersen.
Tilbage i efteråret 2011 arbejdede Henrik Petersen stadig som buschauffør for Arriva i København, og de muslimske kollegers bøn var et hyppigt debatemne.
Det kan ikke forenes med mit job, at jeg skal sidde tæt på mennesker, der beder, mens jeg holder frokost. Jeg synes ikke, at religionen bør udfoldes på arbejdspladsen, og jeg vil helst ikke overvære det. Jeg ved også, at flere kolleger fandt det irriterende med bønnen. De var sure over, at toilettet sejlede med vand, når muslimer skulle vaske sig inden bønnen. Hvis man gik ud og spurgte på kontorerne, hvor hele administrationen af busselskabet sidder, tror jeg, de i en tilsvarende situation ville have indrettet et særligt bederum. Det mener jeg også, vi buschauffører på gulvet har krav på, lyder det fra Henrik Petersen.
I et konkret tilfælde bad en af Henrik Petersens kolleger en chauffør om at holde op med at bede. Ifølge Henrik Petersen svarede den muslimske chauffør ved at bede den danske kollega holde mund. Derefter besluttede Henrik Petersen, at nok var nok.
Jeg samlede bedetæpperne sammen og gik med dem til ledelsen. Jeg burde nok have ladet min chef tage affære. Men som jeg opfattede det, forholdt de sig passivt, siger Henrik Petersen, der i dag erkender, at hans handling nok ikke var særlig smart.
Chefen bifaldt absolut ikke Henrik Petersens aktion, og tæpperne blev i al diskretion lagt på plads igen. Reaktionerne blandt kollegerne var blandede. Flere af Henrik Petersens danske kolleger var glade for, at han havde prøvet at påpege problemet. Hovedparten af hans nydanske kolleger kommenterede ikke sagen, men en enkelt blev meget vred.
Da Henrik Petersen fire måneder efter blev fyret af andre årsager, nævnte hans chef episoden med bedetæpperne.
Vi tabte alt for dig, da du fjernede bedetæpperne. Det var racistisk, lød det ifølge Henrik Petersen fra den pågældende leder. En påstand, Henrik Petersen i dag afviser.
Jeg er ikke racist. Jeg gjorde blot opmærksom på nogle forhold, jeg fandt urimelige, og som ledelsen ikke handlede på.
Ledelsen på Henrik Petersens arbejdsplads Arriva har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag. Men forretningsudvikler i Arriva, Pernille Kiær, fortæller, at der generelt er meget få problemer i forbindelse med muslimsk bøn på arbejdspladsen.
28 procent af vores medarbejdere har en anden etnisk baggrund end dansk, og i københavnsområdet er tallet større. Vi har ikke et decideret bederum. Bønnen foregår i pauserummet, og vi beder om, at det sker under hensyntagen til dem, der er i rummet. Indtil videre går det faktisk meget fint. Vores fornemmelse er, at medarbejderne er gode til at tage hensyn til hinanden, siger Pernille Kiær, som oplyser, at Arriva i selskabets adfærdspolitik skriver, at de anerkender de forskellige medarbejderes trosretninger, men stiller krav om, at aktiv dyrkelse af tro skal ske uden at være til gene for andre medarbejdere.
Ifølge HR-chef Bjarne Larsen fra Aarhus Sporveje erkonflikter omkring bøn i arbejdstiden ikke et ukendt fænomen.
Busselskabet har ansatte fra 35 nationer, og en tredjedel af de 580 chauffører har anden etnisk baggrund end dansk. For nogle år siden førte diskussionen om bøn til, at selskabet indførte en særlig rummelighedspolitik. Den indebærer, at en buschauffør, der ønsker at bede, skal spørge de tilstedeværende i opholdshuset, om det er i orden. En anden regel er, at bønnen ikke må påvirke driften af busselskabet.
Som buschauffør har man et lille opholdshus med et bord og et køleskab. Det kan være voldsomt irriterende for den, der spiser frokost, at en anden ligger på gulvet og beder. Modsat kan det virke irriterende at bede sin bøn, samtidig med at der spises madpakke. Hvis en person skal bede, må han spørge de tilstedeværende i lokalet, om det er i orden. Hvis ikke, må man gå udenfor og bede, forklarer Bjarne Larsen.
Han mener, det er urealistisk at lave bederum.
Busbranchen er en fattig branche, og der er ikke penge til bederum i forbindelse med alle pauselokaler. Generelt drejer det sig om at have god kommunikation og respekt for hinanden, forklarer Bjarne Larsen og henviser til, at selskabet trods den sammensatte medarbejderskare har få konflikter.
Vi har alle typer medarbejdere. Meget troende muslimer og muslimer, som ikke praktiserer religionen, og etniske danskere, der i nogle tilfælde er ude på højrefløjen rent politisk, lyder det fra HR-chefen i Aarhus.
Fagforeningen 3F, der organiserer 349.000 ufaglærte, kender også til konflikter omkring bedetæpper og bøn. Men de er få, og det overordnede billede er, at samarbejdet mellem muslimske og ikke-muslimske kolleger fungerer godt, oplyser integrations- og arbejdsmarkedskonsulent i 3F Anthony Sylvester. Hans udsagn bekræftes af en undersøgelse foretaget af Integrationsministeriet i 2008. Den viste, at der er meget få religiøse konflikter på landets arbejdspladser.
Omkring Muhammed-krisen undersøgte vi, om krisen førte til uoverensstemmelser på arbejdspladserne, og det var slet ikke tilfældet. Vi har da hørt om konflikter i forbindelse med bøn. Som regel er tillidsfolkene, ledelsen og de ansatte gode til at få løst problemerne lokalt, siger Anthony Sylvester.
Han henviser til, at 44.000 af forbundets medlemmer stammer fra 169 nationer.
Det kræver tolerance og åbenhed at få mennesker med forskellig baggrund til at fungere sammen på en arbejdsplads. En medarbejder er måske meget religiøs, mens en anden godt kan lide at tage en bajer i fritiden. Vi underviser tillidsfolk i, at arbejdspladsen skal kunne rumme meget forskellige mennesker, fortæller Anthony Sylvester.
Buschauffør Henrik Petersen har i dag fundet andet arbejde. Og selvom han også i dag har mange nydanske kolleger, har han ikke oplevet bøn i arbejdstiden som et problem. Det hænger blandt andet sammen med, at den 62-årige buschauffør i dag har et job, hvor han ofte er alene i frokostpausen.