Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ny ordbog: Væk med oaseged - ind med smoothie til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny ordbog: Væk med oaseged - ind med smoothie


Danskerne insisterer på ikke at gøre vores sprog for tilgængeligt, og i Norge og Sverige skriver man markant tættere på udtalen.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

4500 nye ord er kommet til i ny retskrivningsordbog siden seneste version fra 2001.

Hvad der komme til at ske med det danske sprog i løbet af de næste 11 år vil blive præsenteret den 9. november i form af en helt ny retskrivningsordbog fra Dansk Sprognævn. Den første siden forgængeren fra 2001. Her er vores 64.000 ord store ordforråd blevet gennemgået, sjældne ord er blevet slettet, og cirka 4500 nye er kommet til.

Ordet ”jægt” – det er et norsk fiskefartøj – er eksempelvis væk. ”Oaseged” er væk (det er et gedeskind til bogbinding). Maxifrakke, hulkort og nidsk er også slettet – både fordi ordene ikke længere bruges, og fordi der skal være plads til nye ord, så ordbogen forbliver i et bind.

LÆS OGSÅ: Norden oplever en retorisk renæssance

I kategorien ”nye ord” er der både selvfølgeligheder og overraskelser. Tsunami, smoothie, stamcelle og carpaccio er for længst en naturlig del af det danske sprog. Ord som klapvogn, sommerforkølelse og nakkefoldsscanning er også først med nu – klapvogn er en forglemmelse, sommerforkølelse har ikke været brugt så meget, og nakkefoldsscanning er ret ny.

Og så er der de mere principielle ændringer. Eksempelvis kan man fremover skrive udenfor i ét ord i alle sammenhænge, men man kan også fortsætte med at skrive det i to ord, hvis der er en styrelse. Man må også skrive gymnasie eller gymnasium. Og så kan man frit vælge mellem store og små bogstaver i forkortelser som IT eller BNP.

Annonce
LÆS OGSÅ: Danmarks Sproglærerforening: Regeringen er bange for fremmedsprog

I det hele taget er både retskrivning og retskrivningsordbogen blevet lettere tilgængelig, mener direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen. I bogen er hjælp til orddeling og bøjning kommet til, og der er nu flere betydningsangivelser. Det skyldes, at vi generelt slår færre ord op, og særligt de unge har derfor ofte svært ved at bruge ordbogen, når de endelig har fat i den.'

LÆS OGSÅ: Giv agt! Retskrivningsordbogen kommer

Når retskrivningen også er gjort lettere tilgængelig ved i højere grad at gøre det tilladt at skrive, som vi taler, skyldes det en vedvarende indsats for ikke at gøre retskrivning til en hæmsko for sproget, men derimod en støtte for god kommunikation, forklarer hun.

Paradoksalt nok insisterer danskerne på ikke at gøre deres sprog for lettilgængeligt. I både Norge og Sverige skriver man markant tættere på udtalen, men i Danmark nægtede vi eksempelvis at skrive majonæse i stedet for mayonnaise, da det blev tilladt i 1986. Den fordanskede form er derfor blevet slettet igen, lige som det skete med jogurt (som nu igen kun kan staves yoghurt).

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Carpaccio begik en smoothie!

nobody knew, publiceret d.31/10 12:25 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny ordbog: Væk med oaseged - ind med smoothie
Danskerne er nidkære, men forvent ikke at de i folke/enhedsskolen lærer fra A-Z!
Link

FUCK

snedsted, publiceret d.31/10 21:01 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny ordbog: Væk med oaseged - ind med smoothie
I anledning af udgivelsen af den nye Retskrivningsordbog havde TV2News idag, 31. oktober ´12 et interview med professor Lund. Han fortalte, at ordet "fuck" var optaget, fordi det var blevet det mest anvendte udråb (!), i hvert fald i den yngre generations dagligsprog. Selv kunne Lund ikke lide ordet og kunne ikke finde på selv at bruge det, men - mente han - "sproget skal afspejle virkeligheden, hvadenten den er smuk eller grim, og så kunne man jo lige så godt stave korrekt til fyndordene".

Det er i et åndeligt fattigt sprog hos en åndeligt fattig generation ord som dette bliver til god latin. Et af ordets synonymer må være "shit" eller udtrykket "skråt op".

Jeg er en meget konservativ sprogbruger, der ikke mener, at der er nogen grund til, at Dansk Sprognævn - eller hvem det nu er, der redigerer Retskrivningsordbogen - institutionaliserer det helt vulgære og latrinære sprog. Lad dog de unge mennesker om, hvor meget de vil udstille sig ved forkerte stavemåder i deres "fucking shit" af et vokabularium.

Stavemåden for den skole, der engang var alment dannende, og hvorfra man tager studentereksamen er interessant, synes jeg. Den latinske form "gymnasium" kan vel kun bruges i ubestemt form, mens det må hedde "gymnasiet" i bestemt form: Ex: Da jeg gik i gymnasiET, var det på Grønkøbing gymnasiUM. Eller hur ???
I det hele taget må et ords form i høj grad bero på, hvad der falder naturligt og mundret, når gramatiske udtryk som "styrelse" og "adverbielle" er gået i glemmebogen.

Jeg undrer mig på, hvordan de sproglige autoriteter vil kunne hjælpe os til at vælge rigtigt mellem HANS og SIN.
Man hører ofte journalister og nyhedsoplæsere bruge den forkerte form: Han tog hans cykel og kørte hans vej. Men folkene bag TTV er klogere: Mens studieværten e.l. siger HANS, tekster de korrekt SIN.
Hvordan får vi udryddet denne - vist nok - jyske dialektiske form i rigsmålet ? Den er jo dybest set meningsforstyrrende.

Carsten Snedsted.
Link

Sv. FUCK

Morten, publiceret d.31/10 22:32 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny ordbog: Væk med oaseged - ind med smoothie
snedsted skrev:
Jeg undrer mig på, hvordan de sproglige autoriteter vil kunne hjælpe ...


Jeg savner omtalte sproglige autoriteter, der tør værne om det danske sprog. For tiden er det sådan, at bare en fejl bliver sagt tit nok, bliver den ophøjet til at være korrekt dansk.
Link

Sv. FUCK

søren jessen, publiceret d.01/11 07:40 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny ordbog: Væk med oaseged - ind med smoothie
Morten skrev:
snedsted skrev: Jeg undrer mig på, hvordan de sproglige autoriteter vil kunne hjælpe ......

Sprognævnet er netop IKKE et sprogpoliti.
Dets opgave er at registere, hvad der sker.
Da tilstrækkelig mange holdt op med atskrive Kjøbenhavn og Skjern, blev de nu gældende staveformer registreret.
Sproget har jo altid forandret sig.Jeg satte mig for et par år siden ned og læste et par sider af Blicher:En lanmdsbydegns dagbog.
Jeg fandt på kort tid,jeg tror det var 30, ord der stavedes anderledes dengang.
Og her var bolle-å og kunne, skulle og ville ikke medregnet.
Link

Sv. FUCK

OlgaF, publiceret d.01/11 12:14 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny ordbog: Væk med oaseged - ind med smoothie
Søren Jessen skriver

Da tilstrækkelig mange holdt op med at skrive Kjøbenhavn og Skjern, blev de nu gældende staveformer registreret.

Skjern staves nu altså stadig Skjern med j - det er blot udtalen der ofte kan være uden j.
Link

Sv. FUCK

søren jessen, publiceret d.01/11 14:15 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny ordbog: Væk med oaseged - ind med smoothie
OlgaF skrev:
Søren Jessen skriver

Da tilstrækkelig mange holdt op med at skrive Kjøbenhavn og Skjern,...

Ja man er gået tilbage til den gamle form,akkurat som Aarhus ( som for øvrigt tidliegre hed Aarhuus.)
Link

Sv. FUCK

søren jessen, publiceret d.02/11 07:56 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny ordbog: Væk med oaseged - ind med smoothie
søren jessen skrev:
OlgaF skrev: Søren Jessen skriver

Da tilstrækkelig mange holdt op med at skrive...

Nå, ja:
F-ordet er faktisk et gammelt dansk ( i hvert fald sønderjysk) ord.
For efterhånden mange år siden var det skik, at når det sidste læs korn blev kørt i lade, sad bondens egne og naboens børn på læsset og råbte:"F...,F... hurra."
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Askov Højskole søger forstander

    Askov Højskole

    Oprettet den: 06-06-2013

  2. Save the Children Denmark seeks a Regional Child Protection Advisor

    Save the Children Denmark (Red Barnet)

    Oprettet den: 13-06-2013

  3. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling søger Administrativ medarbejder 25-30 timer/uge

    Dansk Missionsråd

    Oprettet den: 06-06-2013

  4. Karlslunde, Karlstrup og Mosede sogne søger kordegn med daglig ledelsesfunktion

    Karlslunde Menighedsråd

    Oprettet den: 10-06-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​