Drejergaard: Det er da forfærdeligt, så meget jeg er løbet fra

Mange af mine mærkesager strandede, fordi der ikke var penge til at gennemføre dem, siger afgående biskop over Fyens Stift Kresten Drejergaard

Biskop Kresten Drejergaard.
Biskop Kresten Drejergaard. Foto: Johnny Wichmann.

Du ville skabe tæt samarbejde mellem menigheder og kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Har du gjort det?

"Det har jeg ikke gjort meget ud af. Bortset fra Samtaleforum Unge-Kirke, som vi biskopper nedsatte i 2002. For det har bispeembedet ingen penge til. Organisationerne har heller ikke. Men jeg har bakket op om lokale initiativer.

Du ville etablere kristendomsundervisning for voksne for at imødegå traditionstab og nyreligiøsitet. Hvordan er det gået?

LÆS OGSÅ: Drejergaard glemte valgløfterne

Det er gået lige så skidt med det, som alt det andet, jeg ikke havde penge til. Men jeg har altid bakket op om de initiativer, der er opstået. I Odense har der været teologi for ikke-teologer, hvor jeg selv underviste. Mange andre initiativer er skudt op, men ikke på mit initiativ.

Du ville genopdage diakonale forpligtelser for eksempel ved at oprette væresteder for børn, unge og ældre. Hvordan er det gået?

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense er et initiativ i den retning. Vi havde ikke et organ, som over for indvandrere kunne formidle, hvad folkekirken står for. Det krævede et stort stykke arbejde at få overbevist 27 sogne i Odense om, at det var vigtigt med et kirkeligt initiativ omkring indvandring. Det viste sig også, at der er en masse initiativer ude i sognene, som jeg ikke kendte til, da jeg gik til valg. Så der er lokale initiativer, som har kompenseret for mine manglende initiativer.

Hvor forpligtet er man som biskop på det, man lover?

Det skal man være meget forpligtet på. Spørgsmålene rammer mig da også lige i hjertekulen. Det er da forfærdeligt, så meget jeg er løbet fra. Noget kan man holde mig op på, og noget kunne ikke lade sig gøre, fordi det kræver en økonomi, jeg ikke har haft.

Du blev valgt ind på at sige nej til kirkelig vielse af homoseksuelle. Har du ændret holdning?

Nej, der synes jeg sådan set, at jeg har holdt fast. Jeg siger stadig, at alle vielser skal ud af kirken. Sådan er det bare ikke blevet.

Du sagde nej til demokratisk valgte stiftsråd. Er du blevet klogere?

Jeg er blevet en hel del klogere. Min modvilje dengang var, at jeg frygtede, at stiftsråd ville stjæle kompetencer fra menighedsrådene. Jeg etablerede stiftsråd på forsøgsbasis i 2004, fordi jeg syntes, at det mellemkirkelige stiftsudvalg, vi havde dengang, levede en marginaliseret tilværelse. Det er der kommet noget godt ud af. Stiftsrådene har et budget at gøre godt med og kan sætte initiativer i værk, som biskoppen alene ikke har mulighed for, og i Fyens Stift har vi for eksempel fået en meget velfungerende konsulenttjeneste i forhold til børn og unge.

Du sagde, at biskoppens vigtigste opgave er at trøste, vejlede og opmuntre præster og menigheder. Det er ikke din stærkeste side, siger præster. Hvordan synes du, det er gået?

Det er selvfølgelig kedeligt, hvis nogle er skuffede på det felt. Men det overrasker mig ikke, for jeg har lige fra starten sagt, at i Fyens Stift skal præsten have frihed til at fortolke sit embede selv. Derfor skal præsten ikke lægge ansvaret over på biskoppen. Jeg har altid gerne villet være i diskussion med præsterne, men jeg har ikke nurset dem. Jeg har dog været der, hvis der har været brug for mig.

Du var principielt imod, at kirken markedsfører sig og synliggør sig i medierne. Du har været ganske synlig. Er du blevet klogere?

Kirken skal ikke markedsføre sig med egen medievirksomhed. Det virker for amatøragtigt, når kirken forsøger at synliggøre sig selv. Men kirken skal selvfølgelig ikke gøre sig usynlig. Den skal være til stede i enhver folkelig sammenhæng på en så selvfølgelig måde, at ingen stiller spørgsmål til dens berettigelse. Jeg synes stadig, at biskopper ikke skal udtale sig om alt mellem himmel og jord, men når journalister hele tiden ringer, kan det ikke helt undgås.