Man skal kun få år tilbage for at finde et Spanien, der var begunstiget med et behageligt klima og en optimistisk befolkning. Økonomien tordnede derudad, privatforbruget var ikke til at stoppe og selv taxichauffører følte, de havde råd til at købe en feriebolig.
I dag skinner solen stadigvæk, men optimismen er afløst af krisestemning og en pessimisme så dybfølt, at den er begyndt at koste menneskeliv. Forleden tog to midaldrende mænd deres eget liv, kort før fogeden satte dem ud af deres boliger.
LÆS OGSÅ: Social uro breder sig på Den Iberiske Halvø
Der er nok af grunde til, at spanierne har mistet deres tro på fremtiden. Den såkaldte EPA, en meningsmåling blandt den erhvervsaktive befolkning, der er baseret på interview med 60.000 familier, viser, at arbejdsløsheden for første gang nogensinde røg over 25 procent i årets tredje kvartal. 5,77 millioner mennesker eller hver fjerde spanier i den erhvervsaktive alder har ikke noget job. Heraf er halvdelen langtidsledige. I 1,7 millioner hjem har intet familiemedlem indtægtsgivende arbejde. Og mange af de arbejdsløse har opbrugt deres understøttelse og må klare sig for en månedlig socialhjælp på, hvad der svarer til godt og vel 3000 kroner.
Fem års krise har sat sine spor. En tiendedel af alle spanske familier lever i dag under fattigdomsgrænsen. De må ty til hjælp fra familie og venner eller stille sig op i køen foran nødhjælpsorganisationernes suppekøkkener. Eller de må, som den amerikanske avis New York Times berettede forleden, lede i affaldscontainerne efter fødevarer, som supermarkeder og butikker har smidt ud, fordi de er tæt på sidste holdbarhedsdato.
Set i det perspektiv kan det ikke undre, at antallet af boliger, der ryger på tvangsauktion, er steget voldsomt. Siden 2007 er 350.000 boligejere gået fallit og har måttet aflevere nøglerne til banken. Og det er et menneskeligt drama, hver gang fogeden møder op med politiet for at sætte ejeren ud. Trist illustreret af de foreløbigt to selvmord.
Men også mange kommuner og amter er ved at kvæles i gæld. For eksempel er kommunen i Jérez de la Frontera i det sydlige Andalusien på det nærmeste holdt op med at yde offentlig service, fordi byen med knap 200.000 indbyggere har oparbejdet en gæld på knap 7,5 milliarder kroner.
I flere uger har der ikke været penge til at betale for rengøringen på kommunens skoler, og 5000 elever har på grund af sundhedsfare måttet blive hjemme fra skole.
Med 35 procent arbejdsløshed er kommunens indtægter ganske enkelt lavere end udgifterne, og derfor har det konservative bystyre besluttet at skære ned på alt for at betale af på den enorme gæld. Det har ført til utilfredshed og strejker blandt de offentligt ansatte. Først nedlagde rengøringspersonalet arbejdet fire gange, så bybuschaufførerne, derefter på skift anlægsgartnerne, hjemmehjælperne og brandmændene. Eleverne er nu tilbage i klasserne, men rengøringspersonalet truer med nye strejker, hvis ikke de får deres løn.
Centralregeringen i Madrid er tilsyneladende også indstillet på at spare sig ud af krisen. Forleden fremlagde Mariano Rajoys konservative regering et finanslovsforslag for 2013, der skærer mere end 10 procent af udgifterne i samtlige ministerier.
I alt cirka 40 milliarder euro (cirka 300 milliarder kroner) skal barberes af budgettet. Og det kan kun gøres ved at skære ned på lønudgifterne til de offentligt ansatte.
I denne uge vedtog regeringen et dekret, der i realiteteten giver de offentlige administrationer fri adgang til at fyre folk, hvis deres budgetter beskæres med over fem procent. Derfor er der lagt op til et blodbad i den offentlige sektor i de kommende måneder, og de fleste eksperter spår, at arbejdsløsheden i 2013 når over seks millioner og over 27 procent.
Men selvom situationen dårligt kan blive værre, har den spanske arbejdsminister Fatima Bañez ikke mistet optimismen:
Der er tegn på, at vi er på vej ud af krisen, sagde hun i denne uge.
Den tror fagbevægelsen ikke på og har indkaldt til generalstrejke den 14. november, den tredje på kun et år.