Slå broer. Det er det slogan, den nye hollandske blå-røde storkoalition lancerede sig under, da den efter halvanden måneds forhandlinger i denne uge fremlagde det regeringsgrundlag, som Holland fremover skal ledes efter.
Dermed lægger siddende statsminister Mark Ruttes højreliberale VVD-parti og socialdemokraterne i PvdA (Arbejderpartiet), der kom ind på henholdsvis første- og andenpladsen efter en valgkamp, der ellers var domineret af populistpartier på højre- og venstrefløjen, op til en mere midtsøgende politisk linje. Det sker efter et årti i hollandsk politik, der har været præget af ustabilitet og splittelse, værdikamp og populistiske grupperinger med varierende vind i sejlene under fem regeringer.
Det virker, som om de hollandske vælgere har bragt politikken ind i en ny post-populistisk fase, hvor man genrejser de traditionelle partier med autoritet, stabilitet og integritet, konkluderer René Cuperus, seniorforsker ved den socialdemokratiske tænketank Wiardi Beckman Stichting, i en analyse.
LÆS OGSÅ: Hollands to største partier danner regering
Den nye storkoalition bliver først og fremmest set som et pragmatisk forsøg på at redde Holland ud af den økonomiske krise. Ifølge forsker i statskundskab Annemarie van Elfrinkhof fra Amsterdams Frie Universitet er pragmatismen markant anderledes end den forrige liberalkonservative regering med støtte fra Geert Wilders omstridte indvandrerkritiske Frihedsparti. Her tog integrationspolitikken og andre værdipolitiske emner fokus, særligt fordi partierne ikke var indbyrdes enige om linjen.
Kristendemokraterne i CDA og Frihedspartiet var begge partier, som lagde stor vægt på værdispørgsmål og ofte stod i diametral modsætning til hinanden. Det gjorde det til et endnu mere fremtrædende emne i regeringen. I den nye regering er de to partier også politiske modstandere, men kun på økonomien, siger Annemarie van Elfrinkhof.
Hun påpeger, at man symbolsk nu fjerner den selvstændige stilling som integrationsminister, ligesom det også var tilfældet i Danmark efter sidste valg. Ligesom det sås herhjemme, vil den nye regering også lempe på visse dele af asyllovgivningen uden dog overordnet at give køb på en stram udlændingepolitik.
Uden det konservative CDA-parti at tage hensyn til ind-tager den nye liberal-socialdemokratiske midterregering tydeligvis også et mere sekulært ståsted. Det afspejles i planer om at udvide retten til fosterselektion, liberalisere lukkeloven, fjerne myndighedspersoners ret til at nægte at vie homoseksuelle par og indføre burkaforbud i offentlige transportmidler og bygninger. Der skæres også en milliard euro (7,5 milliarder kroner) på udviklingsbistanden, hvilket vil sende hollænderne ud af det internationale donorsamfunds dukseliga.
Det er dog ikke det, der optager hollænderne lige nu. Ej heller er det planerne om at forbyde vilde dyr i cirkus, eller at regeringen dropper forsøget på at få værtskabet for OL i 2028.
Det er de 120 milliarder kroner i besparelser, som koalitionslederne har annonceret, der gør ondt. Sparekniven kommer til at ramme bredt. Rentefradrag for boliglån sættes ned, den private andel af sygesikringen øges, SUen erstattes af studielån, og skatter sættes op på blandt andet alkohol og tobak.
Alle bliver nødt til at ofre noget, som den socialdemokratiske leder, Diederik Samson, forklarer det.
På grundlag af den nye regeringsaftale, hvor begge parter har måttet bringe en del politiske ofre, vurderer flere analytikere, at der nu kommer ro på bagsmækken i hollandsk politik. Det eneste, der kan forstyrre borgfreden, er, at den nye regering ikke har flertal i det hollandske overhus, senatet, der godkender nye love.
Men jeg tror, det vil lykkes dem at finde et samarbejde, som også vil sikre dem flertal i senatet, siger Annemarie van Elfrinkhof fra Amsterdams Frie Universitet.