Kritik af at kommune bruger penge på clairvoyante

Hvordan løser man velfærdsopgaver på den bedste måde? Det skal et spirituelt råd hjælpe Ikast-Brande Kommune med at finde ud af

Hvordan løser man velfærdsopgaver på den bedste måde? Det skal et spirituelt råd hjælpe Ikast-Brande Kommune med at finde ud af.
Hvordan løser man velfærdsopgaver på den bedste måde? Det skal et spirituelt råd hjælpe Ikast-Brande Kommune med at finde ud af. Foto: .

Et spirituelt råd bestående af tre lokale clairvoyante. Det er, hvad Ikast-Brande Kommune det næste år vil lade sig rådgive og udfordre af.

Konstellationen har rødder i kommunens projekt Mental Frikommune, som er et forsøg på finde alternative måder at løse velfærdsopgaver på og et ønske om at inddrage borgerne mere direkte.Målet er at spare penge på velfærden, mens et af midlerne er et samarbejde med den lokale kunstnerduo Wooloo. Og det er kunstnerduoen, der som et af sine værker til kommunen har oprettet det spirituelle råd.

LÆS OGSÅ: Vis mig dit dameblad, og jeg skal sige dig, hvilken spiritualitet du dyrker

De tre lokale clairvoyante, som udgør rådet, skal være med til fire-seks møder med borgere, medarbejdere og muligvis politikere, fortæller borgmester Carsten Kissmeyer (V), som erkender, at projektet indtil videre har fået en blandet modtagelse i kommunen:

Da vi fik at vide, at det var et spirituelt råd, der var kunstværket, var der nogen, der sagde, Hvad i alverden er det, vi har gang i?. Men jeg mener ikke, der sker noget ved, at vi lader os udfordre af andre. At vi får nogen til at sætte spørgsmålstegn ved, om vi løser vores velfærdsopgaver på den rette måde. Så betyder det ikke så meget, hvor de får deres inspiration fra.

For samarbejdet, som blandt andet også omfatter en udstilling på kunstmuseet Heart, får kunstnerne 100.000 kroner af kommunen. Og at en offentlig myndighed betaler for blandt andet at få oprettet et spirituelt råd, undrer Henrik Christoffersen, forskningschef i den liberale tænketank Cepos.

Spørger du mig, hvad jeg siger til, at de bruger 100.000 kroner på det, må du godt citere mig for, at mit svar er gosh! Så er vi ude i en situation, hvor jeg begynder at fattes ord, siger han, men formår alligevel at sætte lidt flere ord på sin kritik:

Hvis kommunen bruger penge på sådan et råd, kan man begynde at tale om, hvorvidt det er legitimt. Jeg har svært ved at forestille mig, at der vil komme noget godt ud af det.

Kritisk over for tiltaget er også sognepræst Sørine Gotfredsen, der dog understreger, at hun ikke kender alle detaljerne i kommunens samarbejde med det clair-voyante råd:

Min umiddelbare reaktion er, at det lyder som endnu et lidt desperat forsøg på at bane nye kreative veje i en tid, hvor der er værdi forbundet med at signalere noget spirituelt og anti-materielt. Og hvor man let havner i noget, der her på forhånd kunne lyde som en noget pseudo-åndfuld udmelding, som det er svært ikke at føle sig temmelig skeptisk over for. Man overvejer endnu engang, om pengene i det offentlige mon altid bliver brugt med omtanke.

At kommunerne har en forpligtelse til at bruge skatteborgernes penge fornuftigt, mener også Morten Thomsen Højsgaard, religionssociolog og generalsekretær i Det Danske Bibelselskab.

Han peger dog på, at hele beslutningsprocessen i sagen er indviklet.

Havde det været kommunen, der aktivt havde hyret de tre clairvoyante, havde det været forkasteligt og misbrug af skatteborgernes penge. Men kommunen har hyret nogle kunstnere, som så har lavet et projekt, der bevidst sigter mod at skabe debat og provokation, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Kunstnere har til alle tider prøvet grænser af, men jeg synes, det er tydeligt for enhver, at de her går over grænsen. Det er lidt som Kejserens nye klæder, og min vurdering er, at de fleste vil sige, han har jo slet ikke noget tøj på om det her projekt. Mon ikke, det også vil fremgå af kommunens evaluering til slut?.