For et par generationer siden hed en klassiker inden for børnesange Spørge-Jørgen. Jørgen er en dreng, der stiller en vrimmel af fantasifulde spørgsmål af typen: Hvorfor har en buko ingen vinger?, hvorfor kan min støvle ikke snakke?, og hvorfor har en loppe ingen bukser?.
Han må dog sande, at det ikke lige er, hvad den voksne verden bryder sig om. Den opbyggelige afslutning lyder: Hvorfor har jeg dog så ondt i numsen? Jeg skal aldrig spørge fjollet mer. Efter 1960erne bliver sangen Spørge-Jørgen dømt ude af en mere tolerant pædagogik, hvor individets ret til at undre sig over den måde, verden er indrettet på, bliver en legitim del af opdragelsen.
LÆS OGSÅ: Hvad koster spidsen af en jetjager?
Der er næppe tvivl om, at man på Spørge-Jørgens tid havde givet kontant afregning til Majse Aymo-Boot, der har udgivet et genrehybridt litterært værk med titlen Spørgsmålene, for man møder her over 60 sider en seriel struktur med omkring 300 spørgsmål. Lyder dette kedeligt og formelagtigt, kommer man imidlertid på andre tanker, når man glider igennem Aymo-Boots kaskader af underfundige, originale, fjollede, bizarre og hylende morsomme spørgsmål.
Man får her virkelig øjnene op for, hvordan det spørgende udsagn er en essentiel del af det menneskelige liv. En salve lyder: Er tyve grader, let overskyet, det perfekte vejr at tænke i? Længes nutidens avantgardister mod fortidens avantgarder? Er hunde længselsfulde og sørgmodige?. En anden: Smager stjålen chokolade bedre? Hvor er min plads i fødekæden? Er bregner intelligente? Er her nogen? Ville jeg have passet bedre ind i barokken? Taler de dansk i den hemmelige verden?.
Man ser, hvordan der i den raffinerede blandingsstil konstant skiftes mellem dagligdags konversation, hvor spørgsmålene artikulerer vor elementære navigation mellem andre mennesker i et kaotisk hav af høflige, truende, nysgerrige og indsmigrende ytringer, og de store svimlende refleksioner over æstetiske, etiske og religiøse emner.
Og netop denne perforering af på forhånd givne ordener, således at stort og små, materielt og åndeligt og personligt og universelt blandes, er da også en af de ting, som den rablende række af spørgsmål kan udtrykke.
Derudover er Spørgsmålene en med et utal af sproglige fund i form af fascinerende poetiske onelinere. Her er en lille håndfuld af dem, som denne anmelder i hvert fald ikke kan stå for: Er shampoo et ord fra Hawaii?, Er lilla og guld smukt sammen?, Får min egoisme mig til at stråle som en ond, beskidt juvel? og Er en lille hvid hund i en aflåst bil et passende billede på mit jeg?.
At Spørge-Jørgens far og samtid nok ikke havde brudt sig om dem, må vi så leve med.