Beboerne i boligområdet Egedalsvænge i Nordsjælland må undvære det traditionelle juletræ med lys i år. Fem ud af ni medlemmer af afdelingsbestyrelsen har nemlig afvist at bruge mellem 5000 og 7000 kroner på juletræet. Det er sket, selvom boligforeningen i år har bevilget 60.000 kroner til en eid-fest i området.
Ifølge Dansk Folkeparti er det manglende juletræ i Nordsjælland blot ét eksempel på den udvanding af dansk kultur, som sker i både boligområder, daginstitutioner og på skoler. Partiets integrationsordfører, Martin Henriksen, henvender sig nu til samtlige partier i Folketinget for at skabe opbakning til en lov, der kan stoppe en udvikling, hvor dansk kultur ifølge partiet er under pres. DF foreslår derfor, at alle daginstitutioner og folkeskoler fremover skal indsende en liste over de arrangementer, der holdes for at markere danske traditioner.
LÆS OGSÅ: Lektor: Juletræssag udfordrer tavse muslimer
Episoden i Nordsjælland er ganske enkelt et uanstændigt angreb på dansk kultur. Sidste år var det fremme, at en skole strøg flere vers i Et barn er født i Bethlehem for ikke at støde muslimske elever. I andre tilfælde har skoler og børnehaver bevidst undgået at deltage i julegudstjenester af hensyn til de muslimske elever. Det er dårlig integration, når institutioner giver køb på danske traditioner. Lovgivningen bør derfor klart og tydeligt forpligte skoler og børnehaver til at værne om og markere danske helligdage, højtider og traditioner, siger Martin Henriksen, der understreger, at han ønsker en dialog med de øvrige partier om, hvordan en konkret lovgivning skal se ud.
De Konservatives uddannelsesordfører, Mai Henriksen, ser med stor sympati på Dansk Folkepartis udspil, men tvivler på, at et diktat fra Christiansborg kan sikre adventskranse, juletræer og gudstjenester.
Intentionen fra Dansk Folkeparti er helt rigtig, og selve forslaget rejser en vigtig diskussion. Vi skal passe på den kristne kulturarv. Men det er rigtigt vanskeligt at sikre gennem lovgivning. Jeg vil hellere, at vi appellerer til civil-samfundet og den enkeltes ansvar. Hvis forældre i en børnehave oplever, at daginstitutionen af misforstået godhed ikke vil fastholde juletraditioner, så må de råbe vagt i gevær, lyder det fra Mai Henriksen.
Formanden for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, socialdemokraten Orla Hav, afviser, at politikerne skal blande sig i skolernes kulturelle arrangementer.
Skolerne må selv sørge for at vurdere, hvordan forholdene er i deres lokalområde. Skolen er ikke nogen forkyndelsesinstitution, men skal tage sig af elevernes dannelse, og der skal være plads til, at skolerne afstemmer deres traditioner efter lokale forhold, siger Orla Hav.
På H.C. Andersen Skolen i Vollsmose, hvor 70 procent af 400 elever har anden etnisk baggrund end dansk, tror skoleleder Anna Vad-gaard ikke på idéen om at indføre flere danske traditioner ad lovgivningens vej.
Vi har lige sunget Nu falmer skoven trindt om land til morgensang. Vi fravælger ikke dansk kultur, men laver en folkeskole, der er for alle. Vi kan både gå i moskéen og til gudstjeneste, og vi serverer både kyllingepølser og leverpostej. Det er vigtigt, at vi har mulighed for at indrette skolen efter de elever, vi har, forklarer Anna Vadgaard.
Sidste år var Klostervængets Skole i København i medierne, fordi skolen valgte at stryge et par vers af Et barn er født i Bethlehem for at tage hensyn til en gruppe muslimske elever.
Den beslutning holder vi fast i. Vi driver en dansk folkeskole med danske traditioner som adventskrans og juletræ. Men vi begynder ikke at blande skole og religion ved at synge forkyndende salmer, for det støder nogle. Det er helt forkert, hvis politikerne skal blande sig i den slags lokale beslutninger, siger skolens leder, Karen Margrethe Grønlund.
Sidste år viste en rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad, at 8 af 14 skoler med stor andel af tosprogede elever har kirkegang som et fast element på december-skemaet.
I aftes meddelte Dansk Folkeparti, at partiet tilbyder at betale for et juletræ til de danske beboere i Egedalsvænge.