Med både en buddhist, en jøde og en muslim på kirkebænken får DR Kirkens nytårsgudstjeneste i år et interreligiøst præg. De religiøse repræsentanter medvirker ikke ved selve gudstjenesten, men vil efterfølgende rejse sig op i kirken og overbringe nytårshilsner. En helt speciel aften i forståelsens og sameksistensens ånd, skriver DR i en invitation til optagelserne.
LÆS OGSÅ: Domkirke afviser interreligiøs bøn
Men ikke alle er enige i den vurdering. Teolog og debattør Kirsten Sarauw kalder programmet for en provokation.
Selvfølgelig skal vi eksistere fredeligt sammen, og jeg har intet imod samtale med repræsentanter fra religioner. Men jeg synes, det er en smule provokerende, at man lige præcis vælger en gudstjeneste for at sætte fokus på dette. Der er utallige andre muligheder for at styrke den gode samtale mellem religioner. At bruge en gudstjeneste er der ingen grund til. Og slet ikke i lyset af, hvordan DR normalt behandler kristendommen sammenlignet med den overdådige behandling, eid-festen fik. Det var helt ude af proportioner, og derfor havde jeg langt hellere set, at man nu benyttede lejligheden til at vise, at man gerne vil opprioritere kristendommen.
Heller ikke tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet Sven Ove Gade tager godt imod DRs nytænkning på området.
Hvad vi ser, er endnu en forringelse af både nytårsgudstjenesten og DRs generelle måde at dække kristendommen på. I forvejen er nytårsgudstjenesten et kunstigt foretagende, fordi den bliver optaget i god tid. Det er, som om det er en teaterbegivenhed, man bare kan spille, når det passer ind. Og at man nu udvider den med et bredt religiøst præg, det er jo absurd. Her har man et utroligt troværdighedsproblem i Danmarks Radio, hvis man fastholder, at der ikke er tale om forringelser, siger Sven Ove Gade og fortsætter.
At sætte fokus på sameksistens og andre religioner er fint, men det skal bare ikke være i tilknytning til gudstjenesten. Omkring 80 procent af befolkningen er medlem af folkekirken, og når man samtidig tager de andre kirkesamfund med i betragtning, har vi altså at gøre med en stor, kristen gruppe. Der er nogle tidspunkter, hvor man ikke skal tænke pluralistisk, men hvor man er nødt til at tænke på det store flertal. Det andet er udtryk for en kunstig lighedsbestræbelse, der efter min mening er udtryk for, at man på en eller anden måde finder det mere interessant at beskæftige sig med noget andet end kristendom.
Hos ph.d. og konsulent i interreligiøse anliggender Mogens S. Mogensen bliver nytårsgudstjenesten bedre modtaget. Dog advarer han mod, at det kan føre i retning af religionsblanderi.
Jeg ser det som udslag af, at vi i Danmark er ved at lære af det, man i multireligiøse samfund har lært for længe siden at vi kan invitere hinanden med vores religiøse fester. Og der er det vigtigt med tydelighed og klarhed. Man skal ikke forsøge at lave noget interreligiøst miskmask, men derimod stå ved den, man er, og det, man tror på. Ellers er det respektløst for begge parter, siger Mogens S. Mogensen.
Men spørger man Inger Bach, direktør i DR, er der trods Kristeligt Dagblads oplysninger tale om en misforståelse, hvad angår invitation af deltagere fra forskellige religioner. Hun vil derfor ikke forklare baggrunden for, at en muslim, en buddhist og en jøde medvirker.
Til en sådan gudstjeneste har vi inviteret mange forskellige mennesker, og det er forkert kun at fokusere på, at der er deltagere fra andre religioner. Vi er stadig i gang med planlægningen, og det er stadig uvist, hvordan formen bliver. Men jeg vil gerne understrege, at hvis vi åbner op for hilsner fra andre trosretninger, bliver det efter og ikke under gudstjenesten. Hilsnerne er et lille element, og jeg synes, kritikken er helt ude af proportioner, siger Inger Bach.
Fra DRs trosredaktion har vi fået tilsendt en invitation til at deltage i optagelserne, hvor der står, at det bliver en helt speciel aften i forståelsens og sameksistensens ånd. I invitationen er nævnt navne på tre repræsentanter fra islam, jødedom og buddhisme. Hvordan kan det være, I for få dage siden kunne være så præcise i jeres oplysninger, mens du i dag siger, at planlægningen stadig ikke er færdig?
Det er som med andre programmer. Vi arbejder op mod en deadline, og mange ting er i spil. Invitationen var ment som en invitation og ikke en grundig redegørelse for, hvad der præcis skal ske.
På Christians Kirkes hjemmeside ligger samme invitation, som Kristeligt Dagblad modtog tidligere på ugen. Vil du stadig fastholde, at det ikke er sikkert, de tre repræsentanter fra de forskellige religioner medvirker?
Jeg vil stadig fastholde, vi ikke er færdige med planlægningen.
Vil du opfordre Christians Kirke til at tage invitationen ned, hvis oplysningerne muligvis er ukorrekte?
Nej, men vi vil selvfølgelig orientere præcist, når vi har detaljer på plads.
