DEN 12. NOVEMBER skrev Thomas Grønborg fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation en kronik i Kristeligt Dagblad om stråling fra mobiltelefoner. Kronikken indeholder efter vores opfattelse en del fejlagtige oplysninger og nogle temmelig grove beskyldninger mod Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har igennem mere end 30 år arbejdet på at identificere fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger, som kan være af betydning for at få kræft. Centeret deltager i både internationalt og nationalt arbejde med det formål at beskytte os alle sammen mod de påvirkninger, som forskningen viser er kræftfremkaldende.
Når det gælder mobiltelefoner, har danske undersøgelser ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem an-vendelse af mobiltelefon og risiko for kræft, selvom undersøgelserne er meget store. Hverken for svulster i hjernen, leukæmi eller hudkræft.
Heller ikke undersøgelser af udviklingen i den samlede forekomst af kræft i de nordiske lande har vist en stigning i den type hjernekræft, som opmærksomheden særligt er rettet mod (gliomer).
Men vores og andres undersøgelser har den begrænsning, at andelen af storforbrugere af mobiltelefonen er forholdsvis lille, fordi teknologien først har været almindelig siden 1992. På det grundlag har både Kræftens Bekæmpelse og danske myndigheder siden 1994 anbefalet, at man anvender trådløst hovedsæt, når man taler i sin mobiltelefon, og kun anvender mobiltelefonen til de nødvendige samtaler indtil spørgsmålet om en risiko er endelig afklaret.
Resultaterne fra de danske undersøgelser indgik sammen med udenlandske og internationale undersøgelser i den vurdering, som Verdenssundhedsorganisationens (WHO) kræftforskningsinstitut, IARC, for nylig gennemførte.
Da en af undersøgelserne, en stor international interviewundersøgelse af personer med hjernekræft, ikke kunne udelukke mistanken om en gliomrisiko, valgte arbejdsgruppen under IARC samlet set at klassificere de radiofrekvente elektromagnetiske felter i kategori 2B, det vil sige som muligvis kræftfremkaldende. Kræftens Bekæmpelses forskere varetog i øvrigt den danske del af den internationale interviewundersøgelse.
DEN DANSKE undersøgelse af 420.000 mobiltelefonabonnenter, som Thomas Grønborg henviser til i sin kronik, indgår altså også i IARC-vurderingen, naturligvis under behørig hensyntagen til de metodemæssige begrænsninger, der kendertegner registerundersøgelser.
Der er intet belæg for Thomas Grønborgs udsagn om, at forskningen fra Kræftens Bekæmpelse er så fejl-behæftet, at den ikke blev tillagt nogen særlig betydning. Denne fortolkning er grebet ud af den blå luft og demonstrerer kun en solid mangel på viden om, hvordan evalueringsarbejdet på IARC foregår.
Når det gælder finansieringen af forskningen i denne problemstilling, så har den danske undersøgelse tilbage i slutningen af 1990erne modtaget 500.000 kroner fra det daværende TeleDanmark og det samme beløb fra selskabet Sonofon (dengang de eneste operatører på det danske marked). Midlerne blev anvendt til at lægge grundlaget for den danske undersøgelse af de 420.000 mobiltelefonabonnenter.
Disse igangsætningsmidler blev fulgt op af en noget større bevilling fra Statens Strategiske Forskningsråd på omkring 12 millioner kroner til forskergruppen i Kræftens Bekæmpelse.
Både den private og den offentlige støtte er deklareret i forbindelse med offentlig-gørelsen af resultaterne, som er sket i fagtidsskrifter af bedste internationale standard.
Vi kan kun opfordre til, at forskningen i radiofrekvente stråler og kræft holdes i gang, indtil vi har en fuldstændig og endelig vurdering af en eventuel risiko. Indtil da opfordrer vi til, at man følger de råd om sikker telekommunikation, som er at finde på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Christoffer Johansen og Jørgen H. Olsen er henholdsvis forsknings-leder og forskningschef i Kræftens Bekæmpelse