Allan Sørensen er Kristeligt Dagblads korrespondent i Mellemøsten og har de seneste dage befundet sig på grænsen til Gaza og fulgt konflikten mellem Hamas og Israel. I dag svarede han på læsernes spørgsmål om Gaza-konflikten. Læs spørgsmålene og svarene her:
Spørgsmål:
Israel skal have valg til januar. Er det her angreb ikke udelukkende et pr stunt fra Netanyahus side for at score point i valgkampen?
Vh Miriam
Svar:
Nej, det er det ikke. Det kan ske, at han kan bruge det i valgkampen, men der har været andre overvejelser fra den israelske regerings side. Først og fremmest den massive regn af raketter fra Hamas, der har taget til siden sommeren 2012 og som kulminerede i dagene før offensiven. Men også som nævnt, at Hamas er kommet i besiddelse af strategiske våben på det seneste. Jeg anslår, at dette dog vil styrke Netanyahu i valgkampen, hvis kampene slutter i aften. Han har stadig befolkningens opbakning og en våbenhvile, hvor Hamas lover at indstille raketangrebene, kan præsenteres som en klar israelsk sejr for Netanyahus vedkommende.
Hilsen Allan.
–-
Spørgsmål:
Hvordan kan det være, at dødstallet i Israel er så lavt, trods de mange raketter der bliver sendt dertil?
Hilsen Nasya Rasmussen
Svar:
Der er flere årsager. For det første er israelerne meget lydige og spurter i beskyttelsesrum, når sirenerne lyder. De tre, der blev dræbt i Kiryat Malachi, stod og så raketterne i et vindue, fordi de var nysgerrige. Havde de opholdt sig i trappeopgangen, var de ikke kommet noget til. Men også fordi Israel har sit hjemmeproducerede Jernkuppel-system, der skyder raketter ned. Succesraten ligger på omkring 90 procent og Jernkuppel-systemet skelner mellem raketter, der vil lande i åbne områder og dem, der vil lande i befolkede områder. Det vil sige, at kuppelsystemet KUN aktiveres, når raketter fyres over beboede områder.
–-
Spørgsmål:
Nogle af de vigtigste religiøse symboler for både muslimerne og jøderne findes jo i Israel/Palæstina. I hvor høj grad er Grædemuren, Al-Aqsa-moskeen osv. i fare for at blive ødelagt under urolighederne mellem israelerne og palæstinenserne?
Bedste hilsner Stinne
Svar:
Hej Stinne. Jeg vil sige, at med Hamas' raketaffyring mod Jerusalem har der klart været fare for de hellige steder. Mange har kritiseret Hamas på det punkt og udfordret bevægelsen med spørgsmål, om man overhovedet ikke bekymrer sig for de hellige steder, eller den palæstinensiske befolkning, der bor i området.
–-
Spørgsmål:
Israel er Hamas enormt overlegent militært. Hvorfor sætter Israel ikke bare Hamas ud af spillet én gang for altid? Det bør vel være muligt...
Hilsen Birthe
Svar:
Det vil omfatte at vælte Hamas-styret i Gaza. Det tror jeg ikke, at Israel kan, og spørgsmålet er også, hvem der så vil erstatte Hamas? Al-Qaeda måske eller andre meget mere yderligtgående grupper. Hamas svarer altid på kritik af sig selv med, at det jo kunne være meget værre. Man kunne have fået al-Qaeda i stedet for, siger de.
–-
Spørgsmål:
Jeg synes, danske mediers dækning af konflikten er enormt farvet og alt for lidt kritiske over for Israel. Kan du selv undgå at tage parti i konflikten? Og hvad gør du for at undgå at blive farvet?
Hilsen Morten T.
Svar:
Jeg forsøger hele tiden at bruge så mange kilder som muligt fra begge sider for at undgå at blive fanget af en tone eller nogle tal, der gives fra den ene part. Efter min mening drejer det sig i høj grad også om kildernes kvalitet. Mange, der ikke kender området godt nok, er ukritiske over for kilder og ved ikke, at folk faktisk kan lyve dig lige op i ansigtet uden at blinke. Det er meget udbredt i denne konflikt, fordi den er så følelsesladet. I løbet af de seneste kampe har der været talrige eksempler på fejlagtig mediedækning. Hamas har hævdet at skyde israelske jagerfly og helikoptere ned. Hamas har også hævdet at ramme Israels parlament, Knesset. Dette er blevet rapporteret som fakta i nogle medier, selvom det ikke har skyggen af relation til virkeligheden.
–-
Spørgsmål:
Medierne fortæller, at omkring 100 er blevet dræbt og mange hundrede sårede. Kan man tro på de tal eller er det ren propaganda?
Mvh Nikolaj
Svar:
Dødstallet er mere eller mindre præcist. Plus minus nogle enkelte. Debatten er derimod, hvor mange af de døde, der tilhører Hamas, og hvor mange der er civile. Israel og palæstinenserne har en ganske modstridende opfattelse af de tal. Israel siger officielt lige nu, at balancen er 70-30 procent. Altså 30 procent civile, mens Hamas siger 80 procent civile. Sagen er, at Israel også anser 18-årige og nogle gange mindreårige for at være terrorister, hvis man har informationer om, at de er aktive i Hamas på den ene eller anden måde.
–-
Spørgsmål:
Efter din opfattelse, hvor meget støtte har Hamas så på Vestbredden?
vh Jonathan
Svar:
Hamas er suverænt den mest populære bevægelse på Vestbredden efter min mening. Frie valg ville give Hamas magten. Men i øjeblikket kæmper Det Palæstinensiske Selvstyre en kamp mod Hamas med israelsk og amerikansk hjælp. Og det er med til at holde Hamas i skak på Vestbredden. Især byer som Hebron, Jerusalem og Kalkilya er meget pro Hamas. Læg i øvrigt mærke til, at omkring 20 Hamas-medlemmer er bleve tortureret ihjel af Selvstyret alene inden for det seneste års tid.
–-
Spørgsmål:
Efter din opfattelse, hvor splittet er Hamas internt i spørgsmålet om Israels eksistensberettigelse, og kan evt. interne magtkampe i Hamas have indflydelse på deres optrapning?
Vh Jonathan
Svar:
Måske mere i fremtiden end tidligere. For Ahmad Jaabari, som Israel likviderede, var i virkeligheden manden, der satte tonen i Hamas. Han var ikke til kompromisser og har gjort Hamas til en mere militant bevægelse de seneste år. Der findes stemmer i Hamas, som er parate til midlertidige kompromisser med Israel. For eksempel tilbagetrækning til 67-grænserne i første omgang. Men det mest sandsynlige, tror jeg, er, at den militante gren af Hamas også vil trække det længste strå i de kommende år, da denne del er den klart mest dominante.
–-
Spørgsmål:
Hvor længe forstiller man sig, at de israelske tropper kan stå stand-by ved grænsen til Gaza, indtil man trækker sig? Kan man forestille sig en gradvis tilbagetrækning i så fald, der ikke kommer til en invasion lige nu?
Hilsen Ragnar Gardarsson
Svar:
Hej Ragnar. Der er forlydender om en meget snarlig våbenhvile - allerede i aften ifølge israelske og egyptiske kilder. Men Israel vil ikke trække alle tropper tilbage øjeblikkeligt. Blandt andet for at sikre, at Hamas overholder våbenhvilen. Så jeg tror, Israel i hvert fald vil bevare kampvogne og de fleste af tropperne i området de kommende dage.
–-
Spørgsmål:
Hej Allan. Nogen siger, at Israels angreb er gengældelse for Hamas' raketter. Andre siger, at Hamas' raketter er gengældelse for Israels angreb. Hvem er egentlig skurken i det her?
Vh Kim
Svar:
Hej Kim.
Det er svært at pege på en part her. Her er tale om en voldelig cyklus, der går op og ned. Hamas affyrede omkring 150 raketter mod Israel før offensiven. Men før det rettede Israel et angreb mod Israel. Og før det forsøgte Hamas at sprænge en tunnel fuld af sprængstoffer under en israelsk militærbase. Og så fremdeles.
Det, de seneste dage i virkeligheden handler om, er, at Israel føler, at Hamas er ved at blive en strategisk trussel med anti-luftskyts missiler fra krigen i Libyen, hvor våbenlagre blev plyndret. Og med iransk producerede Fajr 5-raketter, der kan nå Tel Aviv og Jerusalem. For mindre end en time siden slog en Fajr 5-raket ned lige ved Betlehem, 10 kilometer syd for Jerusalem. De våben har ændret Israels syn på Gaza og Hamas.
–
Spørgsmål:
Hvordan er stemningen hos den civile israeler og palæstinenser? Vil de fred, eller er der blodtørst i luften?
Hilsen Stefan Tamstrup Pedersen
Svar:
Da den civile befolkning på begge sider af grænsen til Gaza har lidt mest i løbet af de seneste seks dages kampe, er der et naturligt ønske om at vende tilbage til hverdagen igen. Både i Gaza og i Israel. Men samtidig høres der stadig stemmer, der kræver en optrapning. For israelernes vedkommende er det efter min mening et udtryk for, at man virkelig ønsker garanti for at denne situation ikke gentager sig om få måneder igen. Altså at Israel rammer Hamas så hårdt, at Hamas ikke vil turde affyre raketter mod Israel. I går så jeg en meningsmåling foretaget af Islamisk Jihad i Gaza. Her støttede 95 procent fortsatte angreb mod Tel Aviv.
Vh Allan.
