Genbrug er blevet den nye overlevelsesstrategi

Som følge af ressourceknaphed og økonomisk krise begynder både multi-nationale selskaber og forbrugere i stigende grad at genanvende materialer

Det er ikke kun store virksomheder, der benytter sig af genbrug og bytteøkonomi. I det økonomisk pressede Grækenland er indbyggere af nød begyndt at bytte varer og tjenester.
Det er ikke kun store virksomheder, der benytter sig af genbrug og bytteøkonomi. I det økonomisk pressede Grækenland er indbyggere af nød begyndt at bytte varer og tjenester. . Foto: Gerth Hansen Denmark.

Den danske pumpevirksomhed Grundfos gør det, det tyske sportsmærke Puma gør det, og den hollandske tæppegigant Desso gør det også: skaffer henholdsvis udtjente pumper, kondisko og tæpper tilbage til virksomheden efter endt brug for at kunne genanvende materialerne, lave nye produkter og spare på Jordens ressourcer.

LÆS OGSÅ: Den enes affald er den andens guld

Og ifølge en rapport fra det verdensomspændende rådgivningsfirma McKinsey & Company er netop denne nye holistiske forretningsmodel med fokus på genanvendelse vejen frem for fremtidens virksomheder. Det fortæller britiske Ken Webster, innovationschef hos den internationale sociale organisation MacArthur Foundation, der har været med til at udarbejde rapporten for McKinsey & Company.

Der er en stor økonomisk gevinst i at bruge det, man kalder cirkulær økonomi, hvor man blandt andet sørger for at udnytte materialernes værdi, før de bliver kasseret eller ryger på forbrændingen. Siden årtusindskiftet er priserne på råvarer steget drastisk, og problemet for øjeblikket er, at det biologiske materiale ikke kommer tilbage til enten naturen eller tilbage til virksomhederne, når vi har brugt det, påpeger Ken Webster.

Lige netop det er ifølge Mogens Lindhard, Sustainability Manager (bæredygtighedschef) i Grundfos A/S, også forklaringen på, at virksomheden i et pilotprojet er begyndt at tage sine udtjente pumper tilbage.

LÆS OGSÅ: Design handler også om at tage stilling til samfundsproblemerne

Vi taler hos os om de tre bundlinjer: den sociale, den miljømæssige og den økonomiske, og denne forretningsform giver win på alle tre. Det giver flere arbejdspladser, at vi også skal have pumperne tilbage igennem produktionskæden, miljømæssigt genbruger vi en lang række materialer og sørger for, at de bliver kildesorteret korrekt i jern, aluminium og så videre. Og økonomisk er det en fordel, at vi kan holde materialerne internt og genanvende dem i nye produkter. I øvrigt synes vi også, det er vigtigt at sende et signal om, at cirkulær økonomi faktisk kan vise sig som en glimrende business case, siger Mogens Lindhard.

Og det begynder at gå op for flere virksomheder, fortæller innovationschef hos Cowi Jasper Steinhausen, der rådgiver danske virksomheder i at skabe forretning ud fra klima og bæredygtighed.

I Danmark og hele Europa erkender man i øjeblikket, at vi lever under et højrisiko-produktionsscenarie, fordi vi kun har få naturressourcer og er afhængige af at købe dem fra væsentlige konkurrenter.

På et tidspunkt er der ikke mere materiale at producere af, til trods for at vores nuværende økonomimodeller er baseret på, at der er uendelige ressourcer til rådighed.

LÆS OGSÅ: Korshærens udfordring er trosliv og socialt engagement

Det skaber på længere sigt nye fællesskaber og nye værdistrømme. En virksomhed, som du aldrig tidligere har haft forbindelse med, kan pludselig vise sig at blive din nærmeste samarbejdspartner, hvis den eksempelvis er interesseret i at købe dine affaldsprodukter, siger Jasper Steinhausen.

Det er ikke kun store virksomheder, der benytter sig af genbrug og bytteøkonomi. I det økonomisk pressede Grækenland er indbyggere af nød begyndt at bytte varer og tjenester. Herhjemme arrangerer interesseorganisationen CradlePeople byttemarkeder over hele landet, hvor forbrugerne frit kan bytte brødristeren med den kost, de lige står og mangler, ligesom en ny kjolebutik i København, Resecond, giver mulighed for at bytte kjoler frem for at købe og sælge dem. Og både på mikro- og makroniveau er denne form for økonomi klog at satse på, vurderer sociolog Ole Bjerg, der på CBS, Handelshøjskolen i København, forsker i nutidens form for kapitalisme.

Pengeøkonomien har nået en grænse, og vi har ikke mulighed for at vækste mere. Derfor er der behov for at genoptage andre økonomiformer som cirkulær-, bytte- og gaveøkonomi. Problemet er, at de fleste, når de taler om vækst, udelukkende mener penge og økonomiske transaktioner, men i virkeligheden skal man opfatte økonomibegrebet langt bredere, siger Ole Bjerg.