Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ateister bliver islamkritiske til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ateister bliver islamkritiske

At danske ateister bruger tid på at kritisere andre religioner end kristendommen, ser generalsekretær i Bibelselskabet og religionssociolog Morten Thomsen Højsgaard som en klar udvidelse af det ateistiske fokus. foto: Christian Lindgren/Scanpix Denmark

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Sådan gjorde vi

En søgning på ordene ”islam” eller ”muslim” samt sproglige afledninger giver 68 avisartikler, som...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Flere danske ateister sender kritiske blikke mod islam. Naturligt i en kultur, hvor kristendommen er gået fra magt til afmagt, siger ekspert

”Vi er begyndt at samle mod til også at tale imod islam.”

Sådan lyder det fra Frank Grevil, formand for Ateistisk Selskab.

Organisationen har netop fejret sin 10-års fødselsdag, og i den kommende tid vil dens fokus i stigende grad blive rettet mod islam og muslimer i Danmark, fortæller formanden.

LÆS OGSÅ: Sjofelt over for lægevidenskaben at hævde, man kan helbrede ved tro

Annonce
”Islam er modsat folkekirken på fremmarch. Og det er en religion med en helt anderledes intern disciplin, der gør, at man ikke bare bryder med sin tro. På det personlige plan er det i hvert fald forbundet med stor risiko at gøre det. Og vi mener ikke, at islam skal have lov til at skræmme andre fra at mene, at religion skal dyrkes på det tilbagetrukne, private plan,” siger Frank Grevil.

Organisationen har endnu ikke en færdig strategi for, hvordan den vil arbejde med islam. Men et muligt tiltag kunne være en folder, der oplyser unge i konfirmations-alderen om islam på linje med den folder, Ateistisk Selskab har udgivet om konfirmation.

Samtidig har organisationen som sit mål, at religiøse lovregler ikke må træde i stedet for eller udbygge dansk lovgivning. Og her kunne der også sættes ind mod udbredelse af sharia i visse familiespørgsmål, mener Frank Grevil.

LÆS OGSÅ: Ateister og nyspirituelle i fælles front mod folkekirken

”Grunden til, at vi ikke tidligere har taget til genmæle, er dels en vis form for berøringsangst, dels intern uenighed om, hvilke mål vi skal forfølge. Vi har folk i vores forening, der er ateister, men samtidig nærer stor sympati for indvandrere og derfor mener, at islam skal friholdes fra kritik.”

Hos en anden religionskritisk organisation, Humanistisk Samfund, har islam allerede i noget tid været på dagsordenen, fortæller talsperson Thorkild Svendsen:

”Jeg har så sent som i går skrevet et læserbrev, hvor jeg kritiserer, at blasfemi i mange muslimske lande bliver straffet med dødsdom. For nylig så vi jo en frygtelig sag i Pakistan, hvor en ung pige blev falsk anklaget for blasfemi. Også i andre lande som Egypten, Saudi-Arabien og Indonesien krænker de menneskerettighederne på det her felt. Men at vi beskæftiger os med kritik af islam, er ikke nyt for os. Det har vi gjort altid.”

LÆS OGSÅ: Fælles front mod den kristne position

En søgning på artikeldatabasen Infomedia viser dog, at der de seneste 10 år har været tre gange så meget fokus på kristendommen som på islam i artikler, hvor en af de to organisationer er nævnt (se faktaboksen).

At danske ateister bruger tid på at kritisere andre religioner end kristendommen, ser generalsekretær i Bibelselskabet og religionssociolog Morten Thomsen Højsgaard som en klar udvidelse af det ateistiske fokus.

”Ateismen har historisk set været en vesteuropæisk opfindelse, som er blevet til i modspil til kristendommen, der har været den dominerende kulturform i Europa. Derfor har ateister set kristendommen som en magtbastion, der var koblet til statsapparatet og derfor fortjente kras kritik. Men i dag er kristendommens magt ændret, så man faktisk kan sige, at den i stedet er blevet til en afmagt. Kristne i Vesteuropa taler de svages sag, og der har den ateistiske kritik fået det svært. Derfor er det naturligt at vende blikket andetsteds hen, hvor kritikken giver mere mening,” vurderer Morten Thomsen Højsgaard.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ateister bliver islamkritiske

Mads, publiceret d.23/11 14:48 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister bliver islamkritiske
Ateisme er jo blot et biprodukt af skepticisme (stiller spørgsmål og er kritisk) og videnskabelig tankegang (giver svar gennem videnskabelige metodeidealer). Disse to måder at tænke på er jo i komplet strid med de delelementer man ser i religion som religiøs tro og dogmatik (og er religion, religion uden disse delelementer?). Problematikken er at mennesker lærer at det en dyd at være ukritisk - dette mere udenfor den del af verden med den vestlige kulturarv (der bl.a. indeholder oplysningstiden). Selvfølgelig er der undtagelser, men generelt set handler det om, at folk bare tænker fornuftigt og kerer dig mere for hinanden end en fiktiv, mere eller mindre transcendent "kraft".
Link

Om ateister der “.. nærer stor sympati for indvandrere og derfor mener, at islam skal friholdes fra kritik.”

Anders, publiceret d.23/11 19:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister bliver islamkritiske
Bedre sent end aldrig, omend det ser grotesk ud på skrift. Den som nærer sympati for indvandrere, er islamhader. Den som nærer sympati for islam, er menneskehader, og på bagrund til de er indvandre skal islam friholdes fra kritik. Akk Ja, NEJ Selvfølgelig skal den ikke det! At undlade at kritisere Islam har været én af de grunde til at jeg ikke ville melde mig ind i ateistisk selskab i sin tid – og sikkert også fordi jeg havde på fornemmelsen at selskabet vrimler med venstreorienterede kultur-relativister som bare venter på at smadre den danske folkekirke og alt den kultur den holder støtte på.

“‘Vi er begyndt at samle mod til også at tale imod islam.’

Sådan lyder det fra Frank Grevil, formand for Ateistisk Selskab.

Organisationen har netop fejret sin 10-års fødselsdag, og i den kommende tid vil dens fokus i stigende grad blive rettet mod islam og muslimer i Danmark, fortæller formanden.

‘Islam er modsat folkekirken på fremmarch.Og det er en religion med en helt anderledes intern disciplin, der gør, at man ikke bare bryder med sin tro. På det personlige plan er det i hvert fald forbundet med stor risiko at gøre det. Og vi mener ikke, at islam skal have lov til at skræmme andre fra at mene, at religion skal dyrkes på det tilbagetrukne, private plan,’ siger Frank Grevil. …

‘Grunden til, at vi ikke tidligere har taget til genmæle, er dels en vis form for berøringsangst, dels intern uenighed om, hvilke mål vi skal forfølge.Vi har folk i vores forening, der er ateister, men samtidig nærer stor sympati for indvandrere og derfor mener, at islam skal friholdes fra kritik.‘

(...)

En søgning på artikeldatabasen Infomedia viser dog, at der de seneste 10 år har været tre gange så meget fokus på kristendommen som på islam i artikler, hvor en af de to organisationer er nævnt (se faktaboksen).”
Link

Sv. Om ateister der “.. nærer stor sympati for indvandrere og derfor mener, at islam skal friholdes fra kritik.”

søren jessen, publiceret d.23/11 19:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister bliver islamkritiske
Anders skrev:
Bedre sent end aldrig, omend det ser grotesk ud på skrift. Den som nærer sympati for indvandrere,...

"En søgning på artikeldatabasen Infomedia viser dog, at der de seneste 10 år har været tre gange så meget fokus på kristendommen som på islam i artikler, hvor en af de to organisationer er nævnt (se faktaboksen).”

"
Det KUNNE måske skyldes, at kristendommen trods alt spiller en større rolle i Danmark end islam..
Link

Sv. Om ateister der “.. nærer stor sympati for indvandrere og derfor mener, at islam skal friholdes fra kritik.”

Anders, publiceret d.23/11 21:51 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister bliver islamkritiske
søren jessen skrev:
Det KUNNE måske skyldes, at kristendommen trods alt spiller en større rolle i Danmark end islam..


Begibeligt, men tror du nu også selv det. Vi har altid frastødt kultisme, barbarisme og facistme, egoisme til direkte mord så aktiv at andre religioner og ideologier bliver ikke nævnt ved navn i den sammenhæng, men de er der. Så rolle i bevidsthed, tanke men ikke rigtig i sindet til stå i kritik og forbyde eller tage afstand fra nu mere rollen fylder sig ud sindet for hvad fare det er.. Og så kan det ende for sent for bevidstheden til at følge trop for hvad rolle denne "religion" gør sig til og at man bare lader den sig gøre det på bagrund af mennesket, og ser ikke at vis man vidste mere om ideologien, så ville man ikke bare holde sig væk og afsige de negative ord men man ville bestemt også tage afstand for denne "religion" som man ville med andre uhyrlige ting, da man ikke tager seriøsitet i det ender det med at "Rollen" bliver spillet vel lige efter deres bog.
Link

Moderat kontra outreret religiøsitet.

Birgerkl, publiceret d.23/11 23:04 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister bliver islamkritiske
Nu vil ateisterne samle mod til at tale imod Islam.
Det var dog en frygtelig gang vattet sludder. Og hvorfor lige Islam. Er der nogen i dette forum der nogensinde er blevet opsøgt på deres bopæl af personer, der ville omvende dem til Islam. Formentlig ikke. Og heller ikke jeg. Derimod er jeg blevet opsøgt utallige gange af folk fra Jehovas Vidner, der ville omvende mig, men det er spildte Gud ord på Balle-lars, idet jeg er overbevist ateist, hvilket til dels skyldes at mine bedsteforældre var dystre dybt troende medlemmer af Indre Mission på Mors. Det mest benyttede udtryk i den familie var: Det taler vi ikke om. Facaden skulle holdes for enhver pris. De levede til fulde op til sætningen: De er som kalkede grave. Pæne og hvide udvendig, men indeni hersker råddenskaben, d.v.s. løgn, hykleri og fortielse. Det fryder mig som ateist at den slags er på hastigt tilbagetog.

Jeg mener ikke at vi skal forsøge at tilintetgøre religionerne, hvilket jeg heller ikke tror er muligt. Dette at en masse mennesker melder sig ud af folkekirken og at der tales om at lukke kirker er jo netop et tegn på at befolkningen generelt indser at religion er noget sludder. I et af de seneste numre af denne avis stod der i en artikel om valget i USA, at der årligt lukkes 35.000 kirker, hvilket overraskede mig, idet USA betegnes som værende meget mere religiøst end Danmark. Så der er ingen grund til at lave et korstog mod religionerne. Ligesom med konspirationsteorierne vil der altid være en lille flok fanatikere, der uanset nok så mange facts, der holdes op foran dem, vil vedblive at påstå noget vanvittigt, som at Amerikanerne ikke har været på Månen, at Hitlers udryddelseslejre ikke fandtes eller at Dommedag kommer når hele verdens jøder er forsamlet i Israel og Kong Salomons tempel er genopbygget. Jeg mener at det er spild af tid at forsøge at argumentere mod den slags.

Jeg mener ikke at der er nogen grund til at have berøringsangst over for muslimer. Jeg kender mange, der af Naser Khader benævnes som "folkekirkemuslimer", d.v.s er moderate og godt kan tåle at man driller dem med deres religion, så længe det ikke er på en fornærmende eller ond måde. Nogle af dem jeg vægttræner med ville vide hvad Søren Pind mente med udtalelsen om at nu skulle indvandrere assimileres. Jeg forklarede dem at tidligere skulle de kun integreres, d.v.s. de kunne godt beholde noget af deres oprindelige særpræg. Men nu skulle de være fuldstændig som danskere og hvis de var omskårne skulle de have forhuden syet på igen. Det kunne de godt se det morsomme i. Jeg har også sagt til dem at Allah er ufejlbarlig og at der er en mening med at han har forsynet manden med en forhud. Derfor er det en krænkelse at lave om på noget, som Allah har skabt. Hertil svarede de at omskæring ikke så meget er religion, men mere kultur. Og jeg vil lige tilføje, at jeg aldrig under disse samtaler har været ude for at nogen har forsøgt at omvende mig til Islam.

Jeg synes at det er historien om Molboerne og storken i kornmarken hvis Ateistisk selskab vil bekæmpe Islam. Derimod synes jeg at man skal bekæmpe rabiate religiøse uanset hvilken tro de bekender sig til. Men som det fremgår af ovenstående så arbejder tiden for os og dette at retorikken fra de rabiate bliver stadig mere skinger er netop et tegn på at de ved at deres dage er talte.
Link

Sv. Moderat kontra outreret religiøsitet.

Knud, publiceret d.24/11 00:10 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister bliver islamkritiske
Birgerkl skrev:
Birgerkl skrev:

Nu vil ateisterne samle mod til at tale imod Islam.
Det var dog en frygtelig gang vattet sludder. Og hvorfor lige Islam. Er der nogen i dette forum der nogensinde er blevet opsøgt på deres bopæl af personer, der ville omvende dem til Islam. Formentlig ikke.

Hvis du mener, at det største problem med religon er, om der kommer nogen og banker på din dør, så synes jeg du har et meget begænset syn på de problemer i verden, der skyldes religøse - både 'moderate' og 'outrerede'. At f.eks. Jehovas Vidner nægter deres børn blodtransfusioner, at kristen nægter deres børn lægebehandling til fordel for helbredelse ved bøn, at jøder molestrerer deres drengebørns kønsdele, at muslimer udsteder fatwaer over alle de er uenige med - Det er da langt alvorligere, end om der er nogen der banker på din dør med års mellemrum.

Jeg mener ikke at vi skal forsøge at tilintetgøre religionerne, hvilket jeg heller ikke tror er muligt. Dette at en masse mennesker melder sig ud af folkekirken og at der tales om at lukke kirker er jo netop et tegn på at befolkningen generelt indser at religion er noget sludder.

Der er jo ingen, der taler om at tilintetgøre religion. Der tales om at kritisere religion. Og alle religioner kan gøres til genstand for kritik. Men det er jo tydeligt, at kritik af Islam ofte bliver taget til indtægt af indvandrerfjendske grupper. Mange holder sig tilbage med kritik af religionen Islam, fordi de ved, at det bliver brugt mod muslimer generelt i argumentationen for et racerent Danmark.

Det er underligt, at muslimer generelt skal stå til ansvar for en bogstavelig fortolkning af koranen, mens kristne kan slippe afsted med at omfortolke og moderere de dele af bibelen, som de ikke kan forsvare.

Jeg synes at det er historien om Molboerne og storken i kornmarken hvis Ateistisk selskab vil bekæmpe Islam.

Hvad er det lige, der er kornmarken, og hvad er det der er storken i din analogi? Proportionerne holder ikke. De ekstremistiske dele af Islam gør betydeligt mere skade på både muslimske og kristne samfund, end storken gjorde på marken.

Derimod synes jeg at man skal bekæmpe rabiate religiøse uanset hvilken tro de bekender sig til. Men som det fremgår af ovenstående så arbejder tiden for os og dette at retorikken fra de rabiate bliver stadig mere skinger er netop et tegn på at de ved at deres dage er talte.

Lad håbe du har ret, men der er ingen grund til at man ikke skal skubbe på udviklingen.
Link

Sv. Moderat kontra outreret religiøsitet.

Anders, publiceret d.24/11 09:54 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister bliver islamkritiske
Knud skrev:
Mange holder sig tilbage med kritik af religionen Islam, fordi de ved, at det bliver brugt mod muslimer generelt i argumentationen for et racerent Danmark.


Nu har de to ting jo så intet med hinanden at gøre da muslimer er race af alle mennekser. Og jeg ser ikke lige hvor folk blander race ind i kritik af islam. For de er jo to forskellige ting, lige meget deres syn på race.

Det er underligt, at muslimer generelt skal stå til ansvar for en bogstavelig fortolkning af koranen


Selvfølgelig skal man stå til ansvar for hvad man tror på og hvilke ord dens bog skriver det er du nok enig med, således skal man jo også acceptere Muhmmad som mand og profet, et ophøjet menneske, som ikke just var et godt menneske et menneske langt værre end Hitler.

mens kristne kan slippe afsted med at omfortolke og moderere de dele af bibelen, som de ikke kan forsvare.


Ser du selv det du skriver? Idag skal kristne igen og igen forsvare sig imod kritik(Apologetics), problemet er at de klare det bedre end muslimer gør, og så trækker muslimer jo race kortet hver gang man kritisere, for den sætning har jeg hørt mange gange i denne forbindelse. Hvad er det egentlig kristne skal slippe afsted med, de følger jo ikke en krigsherre som Muhammad en pædofil, morder og så videre. Hvor er det lige de moderere ting? Jeg ser muslimer gør det igen og igen og bliver Munafiq. Kristne er ment til at følge det gode budskab af Jesus og hans lov, og blive radikal den vej, når muslimer bliver radikal ender det med at de bliver terrorister som deres profet. For muslimer efter ordre af Muhammad tog jo ikke hele mellemøsten med roser og liljer, men med sværd og terror som også blev brugt af Muhammad efter han fik en hær og provokerede Mekkanerne til at angribe ham, da han angreb deres karavaner, men det ville man jo vide vis man læste fra kilderne til islam, Koran, Hadith og biografierne af Muhammad.

Ekstrem


At være ekstrem er at være radikal i sin tro. Kristne skal være radikal i deres tro for at følge Jesus, såvel skal muslimer jo også være det, så de ikke bliver hyklere(moderate). Fordi at sand islam er radikal og ekstrem er jo efterfølge af Muhammad, så selvfølgelig er det skadeligt på samfundet, islam er det jo generalt, da det vil lade sig fylde mere i det offentlige rum osv.

At f.eks. Jehovas Vidner nægter deres børn blodtransfusioner, at kristen nægter deres børn lægebehandling til fordel for helbredelse ved bøn,


Og du ved selvfølgelig godt at Biblen ikke giver sprog eller tale om dette?

Og alle religioner kan gøres til genstand for kritik


Det har du jo fuldstændig ret i:)
Link

Sv. Moderat kontra outreret religiøsitet.

HBP, publiceret d.24/11 10:39 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister bliver islamkritiske
Knud skrev:
Det er underligt, at muslimer generelt skal stå til ansvar for en bogstavelig fortolkning af koranen, mens kristne kan slippe afsted med at omfortolke og moderere de dele af bibelen, som de ikke kan forsvare.
Nej, det er egentligt ikke underligt. Ifølge muslimerne er koranen guds ord, og når man påstår den slags, så må man også stå ved de ubehageligheder som findes i bogen. Hvis man da ikke lige frem vil påstå at guden er ond...
Mange kristne siger derimod at biblen er skrevet af mennesker, men inspireret af gud, og så kan de jo slippe af sted med at give menneskene bag skylden for de dårlige ting man finder i biblen. Men når der er kristne som omtaler biblen som ufejlbarlig, eller sige at samfundet skal indrettes efter biblens foreskrifter, så skal de naturligvis have samme kritik som koran-fikserede galninge.
Link

Sv. Om ateister der “.. nærer stor sympati for indvandrere og derfor mener, at islam skal friholdes fra kritik.”

HBP, publiceret d.24/11 10:48 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister bliver islamkritiske
Anders skrev:
At undlade at kritisere Islam har været én af de grunde til at jeg ikke ville melde mig ind i ateistisk selskab i sin tid
Når man læser at Frank Grevil siger:
"Vi har folk i vores forening, der er ateister, men samtidig nærer stor sympati for indvandrere og derfor mener, at islam skal friholdes fra kritik"
så forstår jeg godt din holdning.

Artiklen siger også:
En søgning på artikeldatabasen Infomedia viser dog, at der de seneste 10 år har været tre gange så meget fokus på kristendommen som på islam i artikler, hvor en af de to organisationer er nævnt
Det er dog ikke helt så suspekt og fordrejet som det kunne lyde... I Danmark fylder kristendommen trods alt noget mere end islam, så det er måske ikke overraskende at man fokuserer på kristendommen.
Link

Sv. Moderat kontra outreret religiøsitet.

HBP, publiceret d.24/11 10:57 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateister bliver islamkritiske
Birgerkl skrev:
Nu vil ateisterne samle mod til at tale imod Islam. Det var dog en frygtelig gang vattet sludder. Og hvorfor lige Islam.
Vattet? Det har du sikkert ret i - hvis man skal samle mod til at tale imod islam, så er man lidt vattet.
Hvorfor lige islam? Mon ikke det er fordi islam vel nok er den religion som på verdensplan skader mere end nogen anden?

jeg er overbevist ateist, hvilket til dels skyldes at mine bedsteforældre var dystre dybt troende medlemmer af Indre Mission på Mors
Det er dog det dårligste argument for ateisme jeg længe har hørt! Det er et godt argument for at være modstander af Indre Mission, men hvad det har med eksistensen af en gud at gøre, det forstår jeg ikke.
Link
Mere:   1 | 2   Næste

flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  2. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  3. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Sognepræst til Skive sogn

    Skive sogn

    Oprettet den: 24-04-2014

  5. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  6. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​