Hvem passer på samfundets vagthund, pressen? Det spørgsmål optager såvel den britiske presse som landets politikere i kølvandet på en sønderlemmende kritik af moralen i dele af pressen. Øvelsen går ud på at finde en ny model, hvor pressen ikke længere regulerer sig selv gennem et pressenævn, og diskussionen deler vandene.
Det er den såkaldte Leveson-rapport, der med sin kritik af forholdene i britisk presse har sat gang i diskussionen efter højesteretsdommer Brian Levesons undersøgelse af en lang række medieskandaler om særligt ulovlig telefonaflytning. Rapporten sætter ikke punktum, men åbner for en ny debat om, hvordan den britiske presse skal reguleres.
LÆS OGSÅ: Kamp om kontrollen med britisk presse
Flere ofre for telefonaflytning har talt for en model, hvor pressen reguleres ved lov.
Men det er en tanke, som premierminister David Cameron har afvist. Han frygter, at det vil indskrænke presse- og ytringsfriheden. Omvendt taler såvel De Liberale Demokrater som Labour for, at pressen skal reguleres ved lov.
LÆS OGSÅ: Tyrkiet kritiseres for at undertrykke pressefrihed
Konklusionerne i rapporten var genstand for en debat i parlamentet sent i går. Forud for debatten kaldte oppositionslederen Ed Miliband fra Labour det afgørende, at ofrene for den ulovlige telefonaflytning følte, at nye regler tog hensyn til dem.
I dag mødes repræsentanter for pressen så med den konservative kulturminister, Maria Miller, hvor de vil komme med deres kommentarer til rapportens anbefalinger og ikke mindst arbejde for, at en ny regulering af pressen sikrer pressens frihed, og at den ikke får form af decideret lovgivning.
LÆS OGSÅ: Skærpede krav til journalister skal genskabe tillid til pressen
Mediekommentatoren Mick Hume har udgivet bogen There Is No Such Thing As a Free Press (Der findes ikke en fri presse). Han frygter for konsekvenserne af en kommende regulering.
Hele ånden i rapporten er at begrænse pressens frihed og pålægge udefrakommende standarder, der truer journalister med fængselsstraf, afskærer informationskilder, begrænser adgangen til politiet, politikere og så videre, skriver Mick Hume i en mail til Kristeligt Dagblad.
Professor Loma Woods fra City University i London fremhæver omvendt i en kommentar, at et samarbejde med pressen om reguleringen står centralt i rapporten.