Succes på arbejdsmarkedet er vores eget ansvar

Navnlig unge bebrejder ikke længere samfundet, men sig selv, hvis de står uden job. Det betyder større kynisme, men også mere handling, mener forskere

Arbejdsidentitet har altid betydet meget for danskerne, men i dag er den blevet til en karriere-identitet, hvor vi hele tiden skal være i stand til at bevæge os og realisere os selv, mener professor ved kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Johannes Nørregaard Frandsen.
Arbejdsidentitet har altid betydet meget for danskerne, men i dag er den blevet til en karriere-identitet, hvor vi hele tiden skal være i stand til at bevæge os og realisere os selv, mener professor ved kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Johannes Nørregaard Frandsen. Foto: Andreas Beck Denmark.

Hvis fyringssedlen kommer, eller det ikke lykkes at få et job, er det ens egen skyld.

Sådan tænker langt de fleste danskere i dag især de unge, selvom virkeligheden er, at der er krise, og 165.500 mennesker står uden arbejde. For i dagens Danmark er man sin egen lykkes smed, og hvis man ikke formår at slå igennem på arbejdsmarkedet, er det ikke samfundets skyld. Danskerne er nemlig blevet individualister i sådan en grad, at vi ikke længere dækker os ind under kollek-tive vilkår, siger flere forskere.

LÆS OGSÅ: Karriere er blevet meningen med livet

På Center på Ungdomsforskning kan de mærke det hos de unge studerende, som gør alt for at ruste sig til arbejdsmarkedet og den fremtidige karriere ved at have gode studiejob, rejse udenlands og lave frivilligt arbejde. Det siger lektor Camilla Hutters:

Mange af de unge mener, at de må tage sagen i egen hånd, hvis de skal have et job, når de er færdige. Og hvis det så ikke lykkes, er det, fordi de ikke har gjort det godt nok, og ikke fordi der er krise. I 1980ernes kriseramte Danmark betragtede de unge det i højere grad som et kollektivt vilkår, som de alle måtte forholde sig til. Dengang handlede det ikke om ens egen formåen, hvis man blev valgt fra.

Det er et billede, som studenterpræst på fagene teologi, jura og samfundsfag i København Stefan Lamhauge Hansen genkender. Han har været studenterpræst i 14 år, og især inden for de seneste tre til fem år har han kunnet mærke et stadig større krav til de unge. Både fra dem selv og fra studiets side.

Studievejlederne og erhvervsvejlederne opfordrer de studerende til at være bevidste om, hvilken retning de specialiserer sig i. Samtidig med at de råder dem til at finde et studierelevant arbejde, lønnet eller ulønnet, så cvet fremstår stringent, og de er bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet. Og det er nogle råd, de studerende i høj grad tager til sig de betragter det som et vilkår og et krav, som de må leve op til. Konsekvensen er øget stress, hvis de ikke formår at indfri kravene.

LÆS OGSÅ: Med min karriere har jeg mulighed for at gøre en forskel

Ifølge forskningschef Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning skyldes det, at tilfældighed er overset i den tid, vi lever i:

Man overlader ikke længere noget til tilfældighederne. I dag planlægger man sit liv og profilerer sig selv. Man gider ikke dem, der bare laller rundt. Så hvis man ikke slår igennem på arbejdsmarkedet, er det ikke alle mulige andres skyld, men ens egen. Det positive er, at mange nu vågner op af tornerosesøvnen. Dengang det gik godt, tænkte man, at det hele skal nok gå, og alting sker af sig selv. Men ulempen er, at der sker et udskillelsesløb mellem de ressourcestærke og de ressourcesvage. For det kræver jo meget hele tiden at profilere sig, og det er måske ikke alle, der er i stand til det.

LÆS OGSÅ: For mange mænd er karrieren lykken

Og det er med til at skabe en kynisme i vores samfund, mener professor ved institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Johannes Nørregaard Frandsen.

Hvis ikke man er i stand til at realisere sig selv, er man udenfor man er en ligegyldighed. Og i dag er kynismen stærkere end nogensinde. Arbejdsidentitet har altid betydet meget for danskerne, men i dag er den blevet til en karriere-identitet, hvor vi hele tiden skal være i stand til at bevæge os og realisere os selv. Der er ikke længere den samme valør i at sige, at man har været ansat det samme sted i 20 år. I dag skaber det respekt at sige, at man er på vej videre. Vi gør nemlig karriere i dag, men det kan jo blive et problem i krisetider for der falder man måske igennem, og hvad er man så?.